Ungdomshuset - den voldelige massebevægelse som civilisationskritik
Hej alle.
Jeg ved godt, at I nok efterhånden er trætte af at diskutere ungdomshuset, men jeg spørger lige alligevel. Jeg er i gang med at lave et oplæg, hvor jeg bruger gadekampene mellem brugere af ungdomshuset og politiet d. 16. december som case. Jeg vil i den forbindelse, udover at karakterisere den voldelige masse ved hjælp af Elias Canetti, gerne forsøge at forklare, hvad der kan føre til afvigende adfærd i et samfund ved hjælp af Mertons teori om social struktur og Honneths anerkendelsesteori. Og her opstår så mit første problem: Er der i det hele taget et link - kan man forklare opståelsen af voldelige masser ud fra de to teoretikere, og bør jeg inddrage Hegel, eftersom han har analyseret det sociale som en anerkendelseskamp?
Mit andet problem er, hvorvidt man kan bruge denne type masse til at beskrive en kritik af det bestående samfund som værende konformerende og ensrettende eksempelvis jf. Toquevilles ide om majoritetens tyranni og Marcuse kritik af det en-dimensionale samfund. Alle tanker store som små vil blive varmt modtaget. På forhånd tak for hjælpen.
Mvh TD
PS: Hvis der er nogen der har nogle bevingede ord om Adorno og Horkheimer i forbindelse med sidstnævnte diskussion, så kom endelig med dem:-)
Jeg ved godt, at I nok efterhånden er trætte af at diskutere ungdomshuset, men jeg spørger lige alligevel. Jeg er i gang med at lave et oplæg, hvor jeg bruger gadekampene mellem brugere af ungdomshuset og politiet d. 16. december som case. Jeg vil i den forbindelse, udover at karakterisere den voldelige masse ved hjælp af Elias Canetti, gerne forsøge at forklare, hvad der kan føre til afvigende adfærd i et samfund ved hjælp af Mertons teori om social struktur og Honneths anerkendelsesteori. Og her opstår så mit første problem: Er der i det hele taget et link - kan man forklare opståelsen af voldelige masser ud fra de to teoretikere, og bør jeg inddrage Hegel, eftersom han har analyseret det sociale som en anerkendelseskamp?
Mit andet problem er, hvorvidt man kan bruge denne type masse til at beskrive en kritik af det bestående samfund som værende konformerende og ensrettende eksempelvis jf. Toquevilles ide om majoritetens tyranni og Marcuse kritik af det en-dimensionale samfund. Alle tanker store som små vil blive varmt modtaget. På forhånd tak for hjælpen.
Mvh TD
PS: Hvis der er nogen der har nogle bevingede ord om Adorno og Horkheimer i forbindelse med sidstnævnte diskussion, så kom endelig med dem:-)
Hej Theresa
Lad mig komme med et vild bud - eksamen i Klassisk og Nyere?!
@ første problem: Som jeg forstår dit spørgsmål, så går det på, om man med Merton og Honneth kan forklare, hvorfor der opstår canettiske masser (korrekt?). Jeg vil umiddelbart sige nej! Men de kan bruges til at forklare, det samfundsmæssige klima, der i anden ombæring skaber grobund for en situation som d. 16. dec. Til spørgsmålet, om hvorvidt du skal bruge Hegel, så er det da oplagt i et teorifag som K&N at vise, at man kan trække trådene mellem i nærværende fald Hegel og Honneth. Det er naturligvis en evig afvejning - 7 min.s oplæg ER kort tid...
@ andet problem: Her har jeg ikke så meget at sige - dog mener jeg, at du skal være opmærksom på (hvad du måske allerede er), hvornår du bevæger dig på masse-teoretisk niveau, og hvornår du betragter 16. dec.-urolighederne på et mere politisk/modmagts-niveau.
@ Adorno og Horkheimer: Jeg synes selv, at det er lidt omstændigt at skulle bruge A&H ift. Ungdomshuset; de arbejder - synes jeg - på et ret høj abstraktionsniveau, som det vil kræve noget "oversættelse" at konkretisere i denne konkrete case. Men man kunne måske være fræk og betragte demonstrationer som et kunstværk med aura i den betydning A&H bruger? Måske...
Jeg har for øvrigt selv Ungdomshuset som case, dog ikke med fokus på gadekampene, men kan anbefale dig at læse kap. 5 i "Bevægelser i Demokrati" (en udgivelse fra Magtudredningen). Det handler om de ca. 25 års historie, som leder op til Ungdomshuset, som det ser ud i dag (og det fylder blot 30 letlæste sider!). Derudover tænkte jeg, da jeg læste dit indlæg, at jeg synes, du skal passe på, at du ikke overdriver det canettiske element i 16. dec.-urolighederne; overvej på hvilke punkter det IKKE var en masse i denne forstand (fx var det mere planlagt end Canetti lægger vægt på). Sloterdijks "Masse og Foragt" er værd at læse i den forbindelse (og den fylder blot 70 sværtlæste sider...).
Til gengæld vil jeg gerne høre, om du ikke kan udbybe, hvordan man bør bruge Toqueville i denne case? Det er mig lidt diffust, hvordan han kan bruges (mit fokus er på Ungdomshuset som sted for en modkultur - bl.a. i et rettighedsperspektiv: hvilke rettigheder har brugerne af Ungdomshuset og hvilke bryder de (kortest fortalt, forstås)).
Mvh. Nils
PS: Jeg tror, din selvbeskrivelse under din profil p.t. er en anelse forældet...
Lad mig komme med et vild bud - eksamen i Klassisk og Nyere?!
@ første problem: Som jeg forstår dit spørgsmål, så går det på, om man med Merton og Honneth kan forklare, hvorfor der opstår canettiske masser (korrekt?). Jeg vil umiddelbart sige nej! Men de kan bruges til at forklare, det samfundsmæssige klima, der i anden ombæring skaber grobund for en situation som d. 16. dec. Til spørgsmålet, om hvorvidt du skal bruge Hegel, så er det da oplagt i et teorifag som K&N at vise, at man kan trække trådene mellem i nærværende fald Hegel og Honneth. Det er naturligvis en evig afvejning - 7 min.s oplæg ER kort tid...
@ andet problem: Her har jeg ikke så meget at sige - dog mener jeg, at du skal være opmærksom på (hvad du måske allerede er), hvornår du bevæger dig på masse-teoretisk niveau, og hvornår du betragter 16. dec.-urolighederne på et mere politisk/modmagts-niveau.
@ Adorno og Horkheimer: Jeg synes selv, at det er lidt omstændigt at skulle bruge A&H ift. Ungdomshuset; de arbejder - synes jeg - på et ret høj abstraktionsniveau, som det vil kræve noget "oversættelse" at konkretisere i denne konkrete case. Men man kunne måske være fræk og betragte demonstrationer som et kunstværk med aura i den betydning A&H bruger? Måske...
Jeg har for øvrigt selv Ungdomshuset som case, dog ikke med fokus på gadekampene, men kan anbefale dig at læse kap. 5 i "Bevægelser i Demokrati" (en udgivelse fra Magtudredningen). Det handler om de ca. 25 års historie, som leder op til Ungdomshuset, som det ser ud i dag (og det fylder blot 30 letlæste sider!). Derudover tænkte jeg, da jeg læste dit indlæg, at jeg synes, du skal passe på, at du ikke overdriver det canettiske element i 16. dec.-urolighederne; overvej på hvilke punkter det IKKE var en masse i denne forstand (fx var det mere planlagt end Canetti lægger vægt på). Sloterdijks "Masse og Foragt" er værd at læse i den forbindelse (og den fylder blot 70 sværtlæste sider...).
Til gengæld vil jeg gerne høre, om du ikke kan udbybe, hvordan man bør bruge Toqueville i denne case? Det er mig lidt diffust, hvordan han kan bruges (mit fokus er på Ungdomshuset som sted for en modkultur - bl.a. i et rettighedsperspektiv: hvilke rettigheder har brugerne af Ungdomshuset og hvilke bryder de (kortest fortalt, forstås)).
Mvh. Nils
PS: Jeg tror, din selvbeskrivelse under din profil p.t. er en anelse forældet...
Hej Nils.
Du har ganske ret - klassisk og nyere eksamen tirsdag i næste uge...pyha.
Tusind tak for de gode råd. Grunden til, at jeg ville inddrage Honneth og Merton er fordi man i flg. Gustave Le Bon kan se destruktive masser som værende indbegrebet af det moderne civiliserede samfunds modsætning – en modsætning som han ser som en latent del af det moderne samfund, hvorfor samfundet hævdes at være konstitutivt forbundet med sin egen modsætning. Grunden hertil er andre tendenser ved det moderne samfund såsom destabiliseringen af religiøse, politiske og sociale forestillinger, som civilisationen hviler på. Men jeg tror, at jeg i henhold til det du skriver lige fletter ind, at der ikke er tale om en direkte forklaring af de voldelige massers opståen, men snarere en forklaring af, hvordan samfundsstrukturer kan medvirke til afvigende adfærd, der eksempelvis kan udmønte sig i oprør jf. Merton.
Derudover er der vist et eller andet med, at Sloterdijk skriver, at begrebet masse ligger op til at man forholder sig til en moderne samfundsform, der beror på kampe om anerkendelse. Men Sloterdijk er som du skriver temmelig svær at læse, så har kun skimmet ham ind til videre.
Mht. Toqueville så tror jeg kun, at han er relevant, hvis man snakker om en mere generel diskussion af patologier ved det moderne samfund, eller hvis man i en eller anden sammenhæng skal ind på, hvad frihed egentlig er, fordi han jo sætter frihed lig noget andet en lighed, og fordi han ser et problem i, at frihed sammenkobles med flertallets enighed - altså at man er fri, hvis man sympatisere med majoriteten.
Jeg tror ikke, at han kan bruges direkte i forhold til Ungdomshuset, så når jeg tænkte på at bruge ham, var det bare på baggrund af en tanke om en mere generel diskussion af patologierne ved det moderne demokratiske samfund. Jeg ville tage ham med, for ganske enkelt at bevæge mig lidt væk fra casen, og i et forsøg på at hive diskussionen op på et lidt andet plan end det, som casen er på.
Tusind tak for hjælpen. Kan se på punkt.ku, at du ikke skal op til den første eksamen, så jeg kan lige give en melding tilbage om, hvordan de modtager ungdomshuset som case :-)
Mvh Theresa
Du har ganske ret - klassisk og nyere eksamen tirsdag i næste uge...pyha.
Tusind tak for de gode råd. Grunden til, at jeg ville inddrage Honneth og Merton er fordi man i flg. Gustave Le Bon kan se destruktive masser som værende indbegrebet af det moderne civiliserede samfunds modsætning – en modsætning som han ser som en latent del af det moderne samfund, hvorfor samfundet hævdes at være konstitutivt forbundet med sin egen modsætning. Grunden hertil er andre tendenser ved det moderne samfund såsom destabiliseringen af religiøse, politiske og sociale forestillinger, som civilisationen hviler på. Men jeg tror, at jeg i henhold til det du skriver lige fletter ind, at der ikke er tale om en direkte forklaring af de voldelige massers opståen, men snarere en forklaring af, hvordan samfundsstrukturer kan medvirke til afvigende adfærd, der eksempelvis kan udmønte sig i oprør jf. Merton.
Derudover er der vist et eller andet med, at Sloterdijk skriver, at begrebet masse ligger op til at man forholder sig til en moderne samfundsform, der beror på kampe om anerkendelse. Men Sloterdijk er som du skriver temmelig svær at læse, så har kun skimmet ham ind til videre.
Mht. Toqueville så tror jeg kun, at han er relevant, hvis man snakker om en mere generel diskussion af patologier ved det moderne samfund, eller hvis man i en eller anden sammenhæng skal ind på, hvad frihed egentlig er, fordi han jo sætter frihed lig noget andet en lighed, og fordi han ser et problem i, at frihed sammenkobles med flertallets enighed - altså at man er fri, hvis man sympatisere med majoriteten.
Jeg tror ikke, at han kan bruges direkte i forhold til Ungdomshuset, så når jeg tænkte på at bruge ham, var det bare på baggrund af en tanke om en mere generel diskussion af patologierne ved det moderne demokratiske samfund. Jeg ville tage ham med, for ganske enkelt at bevæge mig lidt væk fra casen, og i et forsøg på at hive diskussionen op på et lidt andet plan end det, som casen er på.
Tusind tak for hjælpen. Kan se på punkt.ku, at du ikke skal op til den første eksamen, så jeg kan lige give en melding tilbage om, hvordan de modtager ungdomshuset som case :-)
Mvh Theresa
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension