af latin, ratio; fornuft. I forskningen kyttedes begrebet oprindeligt til handlinger, der bygger på valg af midler ud fra klare målsætninger. En rationelbeslutningsprocesser omfatter dagsordensfastsættelsen, målformuleringen, informationssøgningen, analysearbejdet og beslutningstagen.
Egennyttebegrebets rationalitetsforståelse er udtryk for, at den grundlæggende fornuft bag en handling er egoistisk. Ideen om, at søgen efter egen lykke skaber kollektiv nytte er dog blevet anfægtet af mange forskningsretninger , bl.a. neofunktionalismen, strukturalismen og marxismen.

I 1950`erne påpegede en del forskere, at rationaliteten i beslutningsprocesser altid er begrænset (bounded) af bl.a. manglende information og eksklusive normer blandt deltagerne. Den amerikanske politolog James March udfolder denne synsvinkel, bl.a. i: Fornuft og følelse (Samfundslitteratur 1995)

Michel Foucault knyttet rationalet bag handlinger til magtfaktorer i diskursive processer.