Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

abduktion

Skrevet d. 21.03.2007 af Dn3
Hej.
Er ny her på siden, men jeg vil høre om der er nogen der kan hjælpe mig til en bedre forståelse af begrebet abduktion?
Skrevet d. 21.03.2007 af KristianKarlson
Hej,

Så vidt jeg husker er det et af de der begreber, som ligger "imellem" andre mere hyppigt anvendte begreber. Hvor meget mening det bærer i sig selv - det er anden diskussion.

Og til sagen: abduktion ligger "mellem" deduktion og induktion. Arbejder man deduktivt, slutter man ud fra generelle principper til forhold om enkeltsager. Fysik arbejder typisk sådanne (tyngdeloven). Arbejder man derimod induktivt, slutter man ud fra enkelte tilfælde om det generelle og almene.

Abduktion må således være en mediering af deduktion og induktion: en vekselvirkning mellem de to i "slutningen" til et eller andet forhold.

En typisk abduktiv tilgang vil være "hermeneutisk", hvor man fortolker i cirkler (eller bedre: spiraler); dvs. danner helheder ud fra enkeltdelene, men med nye enkeltdele i betragtning, ændrer helheden sig. Der er altså en form for dialektik mellem del og helhed. Det er vel i princippet det, abduktion går på - andet kan jeg ikke forestille mig.

Og lige efter at have skrevet indlægget, så jeg, at ordbogen har en glimrende forklaring: http://sociologiskforum.dk/ordbog.vis.asp?id=393. Tjek den i stedet ;)

vh/Kristian
Skrevet d. 21.03.2007 af Dn3
Jeg takker mange gange. Det har fået mig tættere på et svar :)
Skrevet d. 21.03.2007 af Jakob Pedersen
Hej,

Godt du spørger! Jeg skrev i sin tid en lille definition af begrebet abduktion her i ordbogen, bl.a. fordi jeg undrede mig over, at begrebet i samfundsvidenskaberne nærmest har været ”kvalt” af den næsten ensidige fokus på hhv. deduktion og induktion. Det er synd, idet der næsten altid går en abduktionsproces/(dvs. en proces som kan være kreativ, intuitiv og analogisk i form) forud for al ny banebrydende videnskabelig erkendelse. Peirce så dette allerede for 100 år siden, og satte det på formel fx via syllogismelæren, og det er også interessant af følge Peirce udledning af begrebet i hans egne skrifter. Abduktionsbegrebet er dog heldigvis i stigende omfang dukket op i videnskabsteoretiske artikler osv. i de senere år så vidt jer er orienteret. Bl.a. hos den videnskabsteoretiske retning som benævnes: kritisk realisme (ikke at forveksle med kritisk rationalisme). Her er et link til deres hjemmeside:

http://www.journalofcriticalrealism.org/

Abduktionsbegrebet kan endvidere siges at være 1. del i hvad man kunne kalde en universel videnskabelig proceduce, der kan opstilles som en ”3-trins raket”:

1. Abduktion: her opdages/genereres hypotesen (via mønstergenkendelse, analogi, kreativ intuisionisme osv.)
2. Deduktion: her deduceres facts ud af hypotesen (optimalt de mest usandsynlige a la Poppers falsifikationskriterium)
3. Her efterprøves den empiriske gyldighed af disse forudsigelse gennem induktion.

Abduktion, deduktion og induktion hænger således symbiotisk sammen, når der er tale om ny vidensproduktion.

Se evt. vedlagte link til en kort introduktion til begrebet:

http://www.infra.kth.se/~rolfj/NA2000-3.pdf
Skrevet d. 24.03.2007 af PFallesen
Hvordan adskiller abduktion som slutningstype sig fra den hypotetisk-deduktive slutning?

/Peter
Skrevet d. 25.03.2007 af Jakob Pedersen
Hej Peter

Jeg har læst et sted, at abduktion i de logiske positivisters version netop kaldes det hypotetisk-deduktive argument. Men det er en alt for forsimplet formulering efter min opfattelse, og især hvis man holder sig til Peirce’s begrebsdefinition.

Men man kan sige, at abduktion som slutning er en bestanddel af det hypotetisk-deduktive skema, jf. nedenstående:

1. Det erkendes, at man i en videnskab har et uløst problem – fx at et observeret fænomen er uforklarligt ud fra hidtidig viden.
2. Problemet analyseres og præciseres, observationens rigtighed kontrolleres, man søger analoge tilfælde, osv.
3. Abduktion: Undersøgelserne under pkt. 2 kombineret med relevant viden fører til formulering af en hypotese = et konkret forslag til en mulig forklaring og løsning af problemet.
4. Deduktion: Logisk udledning af hypotesens konsekvenser – hvis hypotesen er sand, må et videnskabeligt forsøg eller en kontrolleret observation ideelt set føre til et bestemt resultat, og hvis den er falsk, må man få et andet resultat.
5. Induktion: Forsøg eller observation. Hvis hypotesens konsekvenser er empiriske, dvs. kan observeres, afprøves hypotesen fx via udførelse af forsøg.
6. Verifikation eller falsifikation af hypotesens konsekvenser.

Ved især banebrydende videnskabelige revolutioner kan man slutte, at abduktion, deduktion og induktion vekselvirker og komplementerer hinanden i processen. Jeg har indsat abduktion under pkt. 3, men abduktion som erkendelsesform kan jo også være meget nyttig under bl.a. pkt. 1 og 2. Dvs. i selve den indledende fase i erkendelsen/opdagelsen af, at man har et problem i en given teori, der kommer abduktion, som en kreativ proces og øjenåbner også ind i billedet. Der kræves af og til en vis portion intuition for overhovedet at opdage, at der er et problem med en given teori!

Det bemærkes undertiden, at bl.a. fysikeren Einsteins evne til at visualisere løsninger på problemstillinger og se inkonsistenser i gældende teorier var fantastisk. Fx udledte Einstein i den, at der med nødvendighed måtte være et problem i den newtonske fysik, som en direkte følge af, at a) lysets hastig altid er konstant og uafhængig af lyskildens egen bevægelse samtidig med at b) fysikkens love er identiske i systemer som bevæger sig med konstant hastighed i forhold til hinanden. Disse forudsætninger a+b) brugte han så til at formulere og formalisere sin specielle relativitetsteori, hvor tids- og længestørrelser nu ikke længere er absolutter, men afhænger af systemernes relative bevægelse, fx tids- og længestørrelserne i et tog i fart set i forhold til perronen. For overhovedet at kunne se dette teoretiske problem med den newtonske fysik, hvor tids- og længestørrelserne var forudsat absolutte, og for at kunne formulere en løsning på problemet, kan man sige, at Einstein benyttende sig af abduktion i Perice’s forstand. Men han benyttende sig naturligvis også af deduktion, da han efterfølgende skulle sætte sine ideer på matematisk formel. Udledningen af relativitetsteorien er blot et eksempel på abduktion (og her taler man undertiden om såkaldt meta-abduktion, når man anvender nogle gældende love eller lign. til at formulere helt ny opsigtsvækkende viden). En god detektiv anvender fx også en abduktiv slutningsform, hvis denne ved løsningen af en mordsag fx gør brug af en psykologisk profiltest. Her kan man tale om såkaldt analogisk abduktion, hvor man via mønstergenkendelse fra tidligere sager kan formulere kvalificerede gæt på gerningsmandens alder, socialstatus, osv. Vedlagte link viser en del af Peirce’s egne meget informative citater vedr. definitionen af abduktion.

http://www.helsinki.fi/science/commens/terms/abduction.html

vh.
Jakob

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay