Merværdi er et økonomisk begreb introduceret af Karl Marx. Merværdien beskriver den værdi en lønarbejder producerer, men som vedkommende ikke får del i. Prisen for arbejdskraft, er lig med prisen for at reproducere arbejderen (mad, bolig, familie osv.). Denne pris afhænger selvfølgelig af hvor god arbejderens fagforening har været til at sætte og gennemføre krav, om arbejderens fornødenhedder.
Når en arbejder så udfører sit arbejde, tager det et vist stykke tid før denne har produceret værdi/produkter tilsvarende lønnen. Resten af tiden producerer arbejderen merværdi, som tilfalder kapitalejeren.

Et meget pædagogisk eksempel for overskuelighedens skyld:
Britta arbejder på Nokia, hvor hun pakker mobiltelefoner i kasser. Hun arbejder som de fleste 37 t. om ugen, og får 18.000kr i løn. Onsdag eftermiddag kl. 13, har hun arbejdet i 20 t, i den pågældende uge, og der har hun faktisk udført arbejde der svarer til det hun får i løn på en uge(altså har den samme bytteværdi). Men hun stopper jo ikke her, da aftalen er at hun skal arbejde 37 t. Den værdi Britta producerer i de sidste 17 t. af hendes arbejdsuge er altså merværdi. Denne merværdi tilfalder i dette tilfælde Nokia og dets aktionærer.

Marx så mennesket som noget særligt, idet det har evnen til at producere mere end det har brug for til at overleve. Men hans kritik var bl.a. at i det kapitalistiske samfund tilfalder denne værdi ikke arbejderen der har produceret denne, men istedet en kapitalejer.

Det er vigtigt ikke at forveksle begrebet merværdi med begrebet profit. Profit er kapitalejerens fortjeneste, når han trækker produktionsprisen på en vare (materiale, arbejdskraft, vedligeholdelse af maskiner osv.) fra den pris han har solgt produktet for.