metaperspektiv?
Hej allesammen
jeg er noget af en nybegynder på det videnskabsteoretiske felt og mangler råd på en formulering jeg ikke helt er på det rene med.
Hvad betyder det når man bliver pålagt at skrive i et metaperspektiv?
Jeg skal skrive om nationalisme, og det med et metaperspektiver på nationalisme har jeg ikke helt styr på.
Er der nogen der kan formulerer for mig hvad det betyder?
mange hilsner Goffyfan
jeg er noget af en nybegynder på det videnskabsteoretiske felt og mangler råd på en formulering jeg ikke helt er på det rene med.
Hvad betyder det når man bliver pålagt at skrive i et metaperspektiv?
Jeg skal skrive om nationalisme, og det med et metaperspektiver på nationalisme har jeg ikke helt styr på.
Er der nogen der kan formulerer for mig hvad det betyder?
mange hilsner Goffyfan
Hej Goffyfan,
Man taler ofte om et mikro- eller et makroperspektiv, hvor det første er helt nede på individplanet og det andet er et overordnet/samfundsperspektiv. Meta-perspektivet ligger midt i mellem de to; ofte grupper af mennesker e.l. I forhold til din opgave vil jeg tro, at du skal fokusere på forskellige gruppers forståelse/følelse (kender ikke den præcise opgaveformulering...?) af nationalisme. F.eks. Dansk Folkepartis forståelse af nationalisme sammenlignet med... alle os andre;o) (ikke et lødigt eksempel, undskyld, men det lå lige på tungen!). Du kan f.eks. vælge at se på to eller flere forskellige befolkningsgrupper i forhold til nationalisme.
Held & lykke,
Line
Man taler ofte om et mikro- eller et makroperspektiv, hvor det første er helt nede på individplanet og det andet er et overordnet/samfundsperspektiv. Meta-perspektivet ligger midt i mellem de to; ofte grupper af mennesker e.l. I forhold til din opgave vil jeg tro, at du skal fokusere på forskellige gruppers forståelse/følelse (kender ikke den præcise opgaveformulering...?) af nationalisme. F.eks. Dansk Folkepartis forståelse af nationalisme sammenlignet med... alle os andre;o) (ikke et lødigt eksempel, undskyld, men det lå lige på tungen!). Du kan f.eks. vælge at se på to eller flere forskellige befolkningsgrupper i forhold til nationalisme.
Held & lykke,
Line
Hej Line
Tak for svaret. Jeg har fået en lidt mere klar fornemmelse af hvad det fine udtryk betyder, også i forhold til min skriftlige opgave.
jeg holder tråden åben idet andre vil byde til
Mange tak
Tak for svaret. Jeg har fået en lidt mere klar fornemmelse af hvad det fine udtryk betyder, også i forhold til min skriftlige opgave.
jeg holder tråden åben idet andre vil byde til
Mange tak
Hej Line,
Du kommer vist til at blande to ting sammen her. Det du taler om er et [b]meso[/b]niveau og ikke et [b]meta[/b]niveau.
Metaniveauet betegner en slags refleksion af "anden orden" eller sagt anderledes: det er data om data, hvorfor fx en videnskabsteoretisk diskussion af nationalisme kan forekomme som et metaniveau.
Læs evt her: http://en.wikipedia.org/wiki/Meta
mvh Lars
Du kommer vist til at blande to ting sammen her. Det du taler om er et [b]meso[/b]niveau og ikke et [b]meta[/b]niveau.
Metaniveauet betegner en slags refleksion af "anden orden" eller sagt anderledes: det er data om data, hvorfor fx en videnskabsteoretisk diskussion af nationalisme kan forekomme som et metaniveau.
Læs evt her: http://en.wikipedia.org/wiki/Meta
mvh Lars
Hej Lars
Jeg har hørt forklaringen før. Altså "data om data", eller en "anden ordens" refleksion.
Jeg skal skrive en opgave om nationalisme og samtidigt med at jeg nu har 3 teoribøger om emnet og jeg ved ikke hvor mange andre bøger om indvandring, danskhed, dansk identitet osv, så gør denne "data om data" forklaring ikke opgaven mere transparent for mig.
Jeg forestiller mig at emnet er Nationalisme, og at det er de forskellige udtryk for nationalisme i praksis (eksempelvis dansk folkeparti) som jeg skal forstå som data om data. Altså en anden måde i praksis at tale om nationalisme i forhold til den teoretiske.
Er det rigtigt forstået?
Jeg har hørt forklaringen før. Altså "data om data", eller en "anden ordens" refleksion.
Jeg skal skrive en opgave om nationalisme og samtidigt med at jeg nu har 3 teoribøger om emnet og jeg ved ikke hvor mange andre bøger om indvandring, danskhed, dansk identitet osv, så gør denne "data om data" forklaring ikke opgaven mere transparent for mig.
Jeg forestiller mig at emnet er Nationalisme, og at det er de forskellige udtryk for nationalisme i praksis (eksempelvis dansk folkeparti) som jeg skal forstå som data om data. Altså en anden måde i praksis at tale om nationalisme i forhold til den teoretiske.
Er det rigtigt forstået?
Hej du,
Sådan tror jeg ikke jeg ville se på det. Det er måske snarere noget med at diskutere, i hvilken grad nationalisme er et meningsfuldt begreb? Men måske kunne du også forhøre dig hos den, der har pålagt dig dette metaperspektiv om hvad det mere konkret kunne betyde for din problemstilling?
mvh Lars
Sådan tror jeg ikke jeg ville se på det. Det er måske snarere noget med at diskutere, i hvilken grad nationalisme er et meningsfuldt begreb? Men måske kunne du også forhøre dig hos den, der har pålagt dig dette metaperspektiv om hvad det mere konkret kunne betyde for din problemstilling?
mvh Lars
Hej Lars
Det jeg så tænker i forlængelse af dit sidste svar er at man i sine analyser af sit stof diskuterer sine data (cases og teori) i forhold til en problemstilling der helst skal formes således at man får den slags svar der er refleksioner af anden orden.
Jeg skriver svar herinde når jeg har talt med min vejleder.
Mvh
Det jeg så tænker i forlængelse af dit sidste svar er at man i sine analyser af sit stof diskuterer sine data (cases og teori) i forhold til en problemstilling der helst skal formes således at man får den slags svar der er refleksioner af anden orden.
Jeg skriver svar herinde når jeg har talt med min vejleder.
Mvh
Ups, det har du da ret i Lars!
Sådan går det når man laver overspringshandlinger midt i opgaveskrivning... hovedet er fyldt af noget andet;o)
Sådan går det når man laver overspringshandlinger midt i opgaveskrivning... hovedet er fyldt af noget andet;o)
Hej,
At skrive i et metaperspektiv kan sammenstilles med at skrive i et helikopterperspektiv. Man skal passe på med ikke at lægge for meget i et begreb.
Meta kan oversættes til ”går ud over”, ”hinsides” eller ”efter” sådan forstået, at begrebet kan siges at være på et højere abstraktionsniveau. Metadata er således data om data (dvs. hvem har produceret data, hvornår, hvilken form har de osv.). På samme vis er metamatematik videnskabelig refleksion og studiet af formelle (herunder matematiske) systemer og deres anvendelse.
Skal man skrive en opgave om nationalisme i et metaperspektiv, så vil jeg umiddelbart blot mene, at dette betyder, at du i din opgave skal have fokus på, hvorledes begrebet ”nationalisme” kan defineres, og efter hvordan begrebet ”nationalisme” konkret kommer til udtryk i forskellige kulturer, og hvordan begrebet ellers bliver fortolket og forstået af befolkningen. Dvs. hvad kendetegner den "isme" som kan betegne en nation eller det nationale?! Dansk Folkepartis nationalistiske selvforståelse er blot et blandt mange bud på, hvad ”nationalisme” kan være.
Mvh.
Jakob
At skrive i et metaperspektiv kan sammenstilles med at skrive i et helikopterperspektiv. Man skal passe på med ikke at lægge for meget i et begreb.
Meta kan oversættes til ”går ud over”, ”hinsides” eller ”efter” sådan forstået, at begrebet kan siges at være på et højere abstraktionsniveau. Metadata er således data om data (dvs. hvem har produceret data, hvornår, hvilken form har de osv.). På samme vis er metamatematik videnskabelig refleksion og studiet af formelle (herunder matematiske) systemer og deres anvendelse.
Skal man skrive en opgave om nationalisme i et metaperspektiv, så vil jeg umiddelbart blot mene, at dette betyder, at du i din opgave skal have fokus på, hvorledes begrebet ”nationalisme” kan defineres, og efter hvordan begrebet ”nationalisme” konkret kommer til udtryk i forskellige kulturer, og hvordan begrebet ellers bliver fortolket og forstået af befolkningen. Dvs. hvad kendetegner den "isme" som kan betegne en nation eller det nationale?! Dansk Folkepartis nationalistiske selvforståelse er blot et blandt mange bud på, hvad ”nationalisme” kan være.
Mvh.
Jakob
Man kan skelne mellem et empirisk perspektiv og et meta-teoretisk perspektiv. Dermed er meta-perspektivet et forsøg på at indkredse og karakterisere fænomenet i forhold til andre. For eksempel ved at sætte nationalisme i forhold til statsborgerskab, racisme og socialt fællesskab.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension