socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
vi er igang med projekt pt. og vores videnskabsteoretiske afsæt er hermeneutikken - vi har nu et spørgsmål ... Kan man godt have 2 videnskabsteoretiske afsæt? altså havde den hermeneutiske som overordnet og bruge lidt elementer fra socialkonstruk. ?
det vil jeg mene...
men det kommer an på hvilke niveau vi taler på.
Hermeneutikken er en form for socialkonstruktivisme, hvor meningen kommer frem gennem en fortolkning (som er social og konstruereret.)
så hvis svaret skal være mere præcist, bliver i nød til at sige hvordan i vil forbinde to videnskabsteoretiske udgangspunkter. Men så længe man kan argumentere sagligt for hvad man gør, er alt lovligt.
men det kommer an på hvilke niveau vi taler på.
Hermeneutikken er en form for socialkonstruktivisme, hvor meningen kommer frem gennem en fortolkning (som er social og konstruereret.)
så hvis svaret skal være mere præcist, bliver i nød til at sige hvordan i vil forbinde to videnskabsteoretiske udgangspunkter. Men så længe man kan argumentere sagligt for hvad man gør, er alt lovligt.
Videnskabsteorierne bygger på grundantagelser om epistemologi, ontologi og videnskabens opgave. Disse antagelser kan modsige hinanden eller passe sammen. Hermeneutik kan passe sammen med visse former for socialkonstruktivisme - men ikke med alle. Hvis man prøver at tage afsæt i to videnskabsteorier, er der ofte tale om, at de grundantagelser, man bygger på findes i en helt tredje.
...Hvad Sørland sagde
Hej Tina. Jeg vil tillade mig at positionere mig modsatrettet tidligere svar på dit indlæg. Min klare opfattelse er at der i enhver opgave må fastholdes et stringent krav om overensstemmelse mellem videnskabsteoretisk afsæt, teori, metodologi osv. Jeg ville derfor ikke vælge et metateoretisk afsæt og ikke følge det til dørs, ved at anvende elementer fra andre. I hvert fald bør I have meget gode argumenter for at lade to retninger spille sammen.
I tager udgangspunkt i hermeneutikken, hvor genstandsfeltet handler om fokus på meningsdannelse/fortolkning og viden opnås gennem fortolkning af en gyldig enspræget mening.
I socialkonstruktionismen er viden relationel/kontekstuel og sprogligt konstrueret, og genstandsfeltet ersociale meningskonstruktioner og mangfoldighed i fortolkninger.
Som jeg ser det vil det derfor være en meget stor udfordring for jer at koble de to.
Mange Hilsner fra Camilla.
I tager udgangspunkt i hermeneutikken, hvor genstandsfeltet handler om fokus på meningsdannelse/fortolkning og viden opnås gennem fortolkning af en gyldig enspræget mening.
I socialkonstruktionismen er viden relationel/kontekstuel og sprogligt konstrueret, og genstandsfeltet ersociale meningskonstruktioner og mangfoldighed i fortolkninger.
Som jeg ser det vil det derfor være en meget stor udfordring for jer at koble de to.
Mange Hilsner fra Camilla.
Camilla,
Der er imidlertid to problemer ved et så stringent udgangspunkt, der begge bunder i epistemologi.
For det første antyder man med en stringent sammenhæng mellem videnskabsteori, metodologi osv., at en videnskabsteori faktisk beskriver, hvordan verden skal opfattes i forhold til det enkelte projekt, og derfor at een videnskabsteoretisk retning har svaret på hvordan man undersøger verden. Hvis det var tilfældet er det forunderligt, at der er så stor debat om det.
Det andet punkt relaterer sig til det første. Netop fordi der ikke findes een måde at forstå verden på, da også videnskabsteorier er konstruktioner, er det praktisk umuligt at foretage en analyse med stringent sammenhæng. Der er simpelthen for mange spørgsmål internt i de enkelte niveauer man må tage i betragtning.
Yderligere falder det mig ind, at stringensen hos dig bliver et mål i sig selv, hvorimod videnskabsteori, metodologi osv. må forstås i forhold til det enkelte projekt. Det skal belyse en problemstilling og ikke sig selv.
Mvh.
Morten
Der er imidlertid to problemer ved et så stringent udgangspunkt, der begge bunder i epistemologi.
For det første antyder man med en stringent sammenhæng mellem videnskabsteori, metodologi osv., at en videnskabsteori faktisk beskriver, hvordan verden skal opfattes i forhold til det enkelte projekt, og derfor at een videnskabsteoretisk retning har svaret på hvordan man undersøger verden. Hvis det var tilfældet er det forunderligt, at der er så stor debat om det.
Det andet punkt relaterer sig til det første. Netop fordi der ikke findes een måde at forstå verden på, da også videnskabsteorier er konstruktioner, er det praktisk umuligt at foretage en analyse med stringent sammenhæng. Der er simpelthen for mange spørgsmål internt i de enkelte niveauer man må tage i betragtning.
Yderligere falder det mig ind, at stringensen hos dig bliver et mål i sig selv, hvorimod videnskabsteori, metodologi osv. må forstås i forhold til det enkelte projekt. Det skal belyse en problemstilling og ikke sig selv.
Mvh.
Morten
Hej Morten. Fine argumenter, helt sikkert og jeg er ikke uenig i din pointe. Dog er stringens i sig selv aldrig et mål i sig selv for mig, men hvis man ikke arbejder på at opretholde en gennemgående rød tråd, hvad skulle meningen så være med at lade sig informere af et bestemt metateoretisk standpunk? Så kunne man bare forholde sig eklektisk og frit plukke og sammensætte fra vidt forskellige paradigmer.. Den går ikke i min verden. Vil undlade at folde mig yderligere ud her, det er jo i sidste instans Tina og hendes gruppe der styrer teori og metode og (maglende) sammenhæng mellem segmenterne af opgaven. Med den rette faglige argumentation kan man jo også slippe afsted med hvad som helst.
Hilsner fra Camilla.
Hilsner fra Camilla.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension