Foucaults begreb "gouvernamentalité" dækker dybest set over tre beslægtede fænomener, nemlig

a) summen af institutioner, dispositioner og teknikker der tillader en specifik magtudøvelse som er biopolitisk - dvs. angår befolkningen og ikke territoriet (biomagt fremfor suverænitetsmagt), har den politiske økonomi som vidensform og sikkerhedsforanstaltninger som instrumenter

b) den historiske bevægelse der har frembragt a) ["biopolitikkens fødsel"]

c) den historiske forandring fra Macheavelliansk suverænitetsmagt over statsræson til biopolitik

Når gouvernamentalite dog er et videre begreb end biopolitik, er det fordi biopolitikken kun indfanger oppefra-ned-bevægelsen i det biopolitiske, eksempelvis sundhedspolitikken, familiestyring etc. Den anden bevægelse, som er forankret i [i]pastoralmagt[/i] (magt, der afhænger af at subjektet succesfuldt interpelleres som "synder") foregår nedefra-op. Klienten der "bekender" sin manglende evne til at få et job og derfor "aktiveres" (overvåges, disciplineres) eller patienten der hos lægen må indrømme, at det går knap så godt med motionen og rygestoppet agerer på pastoralmagten og dermed på en af gouvernamentalitetens teknikker.

I c) indgik det, at gouvernamentalité betegner en bevægelse "væk fra" suverænitetsmagt, og det kan man også se i eksempelvis dansk politik (selvom de sidste 10 år til dels har betegnet en retrograd bevægelse): suverænitetsmagt er magten til "at få til at dø", (laisser mourir) til en magt der satser på "at lade leve" (faire vivre)... altså, at eksempelvis Justits- og Forsvarsministeriet (relativt) er svækket i forhold til bløde ministerier som Social-, Beskæftigelses- og Sundhedsministeriet.
[i]Gouvernamentalité betegner med andre ord den bløde magt i nutidige (post)liberale samfund.[/i]

mvh
Andreas