Perspektivering og konklusion
Jeg er ved at skrive en 5 sider opgave i videnskabsteori og pædagogik.
Jeg mangler kun konklusion og perspektivering. Jeg er blot lidt i tvivl om hvad de skal indeholde og hvad forskellen er på disse.
Vær sød og svar
Søren
Jeg mangler kun konklusion og perspektivering. Jeg er blot lidt i tvivl om hvad de skal indeholde og hvad forskellen er på disse.
Vær sød og svar
Søren
Ganske kort: en konklusion svarer på din problemstilling og en perspektivering forsøger at give et bud på, hvad der ellers kunne være af spændende aspekter inden for rammerne af problemstillingen.
Nogle har endvidere en opfattelse af, at en konklusion aldrig må indeholde noget nyt, men kun må summere pointer op fra selve opgavens argumentation.
hilsen
Lars
Nogle har endvidere en opfattelse af, at en konklusion aldrig må indeholde noget nyt, men kun må summere pointer op fra selve opgavens argumentation.
hilsen
Lars
Ganske langt:
Konklusionen danner, sammen med indledning og problemformulering, rammen om opgaven. Den kan bestå af en opsummering og sammenfatning af, hvad der er undersøgt i opgave, og hvordan det er undersøgt.
Det kunne for eksempel være en kort præsentation af, hvad undersøgelsen har fundet frem til, dels på baggrund af den valgte teori og metode, dels på baggrund af opgavens analyse og diskussion.
Konklusionen skal indeholde en vurdering af:
Hvad undersøgelsen har fundet frem til, og hvilke betingelser de fund hviler på.
I hvilken grad du formålet med opgaven er opfyldt.
Hvilken betydning metoden og den valgte teori har haft i belysningen af problemformuleringen og for indfrielsen af opgavens formål.
Hvad undersøgelsens resultater kan bruges til.
Hvilke begrænsninger der er i resultaterne.
En perspektivering er en form for handleanvisning, hvor der overfor læseren påpeges, hvad der bør, kan eller skal gøres i fortsættelse af resultaterne af undersøgelsen. Her gøres opmærksom på, hvordan det, der er fundet ud af, kan have betydning og konsekvens i andre sammenhænge. Det er derfor vigtigt, at der redegøres for:
Hvad det er for nogle resultater, konklusioner eller vurderinger, der skal perspektiveres.
Hvad der mangler at blive undersøgt set i lyset af den nye viden, der er produceret.
Hensigten med dette afsnit er altså dels at pege på nye synsvinkler i forlængelse af det, der er fundet frem til, dels kort at give et bud på, hvordan de eventuelt kan belyses ved andre.
mvh
Johanne
Konklusionen danner, sammen med indledning og problemformulering, rammen om opgaven. Den kan bestå af en opsummering og sammenfatning af, hvad der er undersøgt i opgave, og hvordan det er undersøgt.
Det kunne for eksempel være en kort præsentation af, hvad undersøgelsen har fundet frem til, dels på baggrund af den valgte teori og metode, dels på baggrund af opgavens analyse og diskussion.
Konklusionen skal indeholde en vurdering af:
Hvad undersøgelsen har fundet frem til, og hvilke betingelser de fund hviler på.
I hvilken grad du formålet med opgaven er opfyldt.
Hvilken betydning metoden og den valgte teori har haft i belysningen af problemformuleringen og for indfrielsen af opgavens formål.
Hvad undersøgelsens resultater kan bruges til.
Hvilke begrænsninger der er i resultaterne.
En perspektivering er en form for handleanvisning, hvor der overfor læseren påpeges, hvad der bør, kan eller skal gøres i fortsættelse af resultaterne af undersøgelsen. Her gøres opmærksom på, hvordan det, der er fundet ud af, kan have betydning og konsekvens i andre sammenhænge. Det er derfor vigtigt, at der redegøres for:
Hvad det er for nogle resultater, konklusioner eller vurderinger, der skal perspektiveres.
Hvad der mangler at blive undersøgt set i lyset af den nye viden, der er produceret.
Hensigten med dette afsnit er altså dels at pege på nye synsvinkler i forlængelse af det, der er fundet frem til, dels kort at give et bud på, hvordan de eventuelt kan belyses ved andre.
mvh
Johanne
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension