Arbejdsdeling er et begreb som har været sociologisk genstand for flere af de klassiske sociologer. Begrebet betegner den udvikling som mange vestlige samfund har oplevet som konsekvens af industrialiseringen. Kort sagt er udviklingen kendetegnet ved en overgang fra helhedsproduktion, hvor en familie f.eks. varetager alle led i produktionskæden, til en produktionsform hvor hvert led i processen er udlejret i sin egen enhed. F.eks. kan én virksomhed varetage produktionen af skosåler, mens en anden varetager produktionen af snørebånd, og endnu en tredje varetager skotøjsæsker.
Emile Durkheim analyserede i "De la division du travail social" hvordan de strukturelle aspekter i arbejdsdelingen er afgørende for de solidaritetsformer der gør sig gældende i samfundet. Karl Marx har også beskæftiget sig med denne problemstilling. Hans perspektiv er at arbejdet bliver fremmedgørende for arbejderen, når han ikke længere er en del af den totale proces.