Svag paternalisme

Skrevet d. 20.06.2005 af JSDLCA

Hej :-)
Jeg er ved at skrive en opgave hvori jeg vil beskrive grænsen mellem Paternalisme og svag paternalisme (Kari Martinsen). Jeg er lidt i tvivl om præcis hvor grænsen går mellem disse to. Jeg tænker især på eksempel hvor en patient tvangsbehandles.

Kan nogen hjælpe mig?

J

Skrevet d. 21.06.2005 af Albrechtsen

Hej J

Paternalismeproblemet er tidligere blevet diskuteret i dette forum i en tråd med overskriften "Foucault", se:

http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=146&svar=14

Da jeg ikke har læst, hvad Kari Martinsen har skrevet om `svag paternalisme`, kan jeg ikke besvare dit spørgsmål.

Men jeg synes, at du rejser et godt spørgsmål. Måske forklarer Martinsen ikke på en tilfredsstillende måde, hvornår man reelt kan tale om `svag paternalisme`. Jeg mener ikke, at man kan skelne mellem `paternalisme` og `svag paternalisme`. Man kan derimod skelne mellem paternalisme og ikke- paternalisme, og måske mellem `hård` eller `ekstrem` paternalisme og så altså `svag` paternalisme.

Begrebet om `svag paternalisme` mener jeg dog er problematisk, og det lader også til, at du synes dette. For hvordan kan man i praksis skelne mellem forskellige grader af paternalistiske indgreb? Begrebet `svag paternalisme` kunne man måske kalde for en eufemisme (altså en formildende omskrivning af et udtryk, der kan virke stødende). `Svag` paternalisme er stadig paternalisme! I din opgave ville det være interessant, hvis du turde komme med en begrundet kritik af Martinsen på dette punkt, synes jeg. Måske kunne du foreslå en anden måde at skelne mellem forskellige former for paternalisme på. Eksempelvis ville en skelnen mellem nødvendig/unødvendig eller moralsk/ umoralsk paternalisme være bedre, mener jeg.

Og så har jeg lige et link til dig; her er en god kort forklaring af mulige forståelser af paternalismebegrebet:

http://plato.stanford.edu/entries/paternalism/

mvh.

Skrevet d. 22.06.2005 af JSDLCA

Takker :-)
Jeg vil kigge nærmere på de links du nævnte.
Mht. paternalisme mener jeg bestemt at Kari Martinsen jonglerer lidt uklart mellem : Paternalisme, Svag paternalisme. Hun udtrykker klart at hun mener, at den svage paternalisme er den ideelle sygepleje. Det som jeg umiddelbart kan se er at hendes grænse mellem den svage paternalisme og paternalismen ligger i, om magten fra sygeplejerskens side udøves udfra om det er til patientens bedste - eller e. Problemet er bare, at når jeg forsøger at omsætte teorien til konkrete situationer, så synes jeg egentlig ikke den skelnen mellem svag paternalisme og paternalisme helt holder. Problemet er måske nærmere i tolkningen af "hvad der er til patientens bedste" (det kan jo meget let gå hen og blive en nem og god undskyldning for magtanvendelsen)
J

Skrevet d. 22.06.2005 af Albrechtsen

Hej

Jeg vil gentage: svag paternalisme er også paternalisme. Det er jeg sikker på, at Martinsen også mener.
Men Martinsen skelner således nok mellem streng og svag paternalisme...

mvh

Skrevet d. 25.06.2005 af Martin tengberg

Drejer det sig ikke om det Kari Martinsen også skriver om, nemlig balancegangen imellem formynderi og undladelsessynd i omsorgen. Nogen gang er man nødt til at gå over patientens egen vilje fordi det ville være en åbenlys undladelsessynd eller omsorgssvigt hvis man ikke gjorde det. Det er i de situationer man bruger svag paternalisme. Martinsens point er vel at, når det udfra vores faglige skønn er det bedste for patienten så skal vi handle, også selvom patienten ikke vil.

Iøvrigt tror jeg ikke at der er ret mange andre der bruger begrebet svag paternalisme, jeg mener at det er noget Kari Martinsen selv har fundet på!?

Martin

Skrevet d. 28.06.2005 af Ceciliefilstrup

Hej!
Kari Martinsen mener helt sikkert, at den kompetente sygeplejerske skal udøve svag paternalisme og IKKE paternalisme. Paternalisme er når sygeplejersken objektiverer patienten og ikke ser patienten som en helhed. Sygeplejersken tager ansvaret FRA patienten. Svag paternalisme er når sygeplejersken bruger sit faglige skøn til at vurdere hvad der er bedst for patienten i den givne situation. Sygeplejersken tager ansvaret FOR patienten. I nogle situationer kan sygeplejersken derfor vurdere at fx. tvang vil være den bedste måde at hjælpe patienten på. Men sygeplejersken vil altid kunne forsvare sine handlinger udfra hendes faglige skøn

Skrevet d. 29.06.2005 af Albrechtsen

For det første: Jeg har ovenfor lavet et link til "the Stanford Encyclopedia of Philosophy", hvor paternalismebegrebet beskrives kort og præcist af den anerkendte filosof Gerald Dworkin, der nok især er kendt for sin bog "The theory and practice of autonomy". I denne artikel skelnes der mellem: 1) bred og snæver paternalisme 2) hård og blød paternalisme 3) `ren` og` uren` paternalisme 4) moralsk og velfærdspaternalisme og endelig mellem 5) stærk og svag paternalisme. Begrebet `svag paternalisme` tror jeg ikke, er noget Martinsen har fundet på, selvom jeg ikke ved, hvor det faktisk er opstået. Andre bruger dog også begrebet, som denne artikel netop viser.

For det andet: Jeg vil gerne se et citat fra én af Martinsens publikationer, hvor hun skelner mellem `paternalisme` og `svag paternalisme`. Det giver, som sagt, ikke mening at foretage denne skelnen. Martinsens pointe må vel være, at ikke al form for paternalisme nødvendigvis er moralsk forkert. At `tage ansvar for` en patient er også udtryk for paternalisme (at være `bedrevidende` om man vil)...men altså netop en `svag` form for paternalisme. Når paternalistiske indgreb går over gevind, og sygeplejersken "tager ansvaret FRA patienten", som Filstrup siger, så kan der måske tales om `stærk` eller `streng` (måske lige frem ``ekstrem`) paternalisme.

For det tredje: Grænsen mellem `svag` og `streng` paternalisme beror altså på sygeplejerskens `faglige skøn`? Det hjælper os ikke særlig meget videre, vil jeg mene. Kan man helt stole på dette skøn? Hvor kommer det fra? Hvordan lærer fx en sygeplejerskestuderende at træffe de KORREKTE skøn?

mvh.

Skrevet d. 22.01.2006 af Markson

"For det tredje: Grænsen mellem `svag` og `streng` paternalisme beror altså på sygeplejerskens `faglige skøn`? Det hjælper os ikke særlig meget videre, vil jeg mene. Kan man helt stole på dette skøn? Hvor kommer det fra? Hvordan lærer fx en sygeplejerskestuderende at træffe de KORREKTE skøn?"

Albrechtsen>>>>>>>>>

Jeg vil vove at påstå at der, i denne sammenhæng, nok ikke findes nogen anden faggruppe som er bedre rustet til at til at træffe de rigtige beslutninger på baggrund af deres faglige skøn..

Det er der flere grunde til at jeg mener (Kun de første få er redegjordt for her);

Mange af de fag som indgår i sygeplejerskeuddannelsen, søger at uddanne sygeplejersken til at kunne reflektere kritisk over sin praksis. (Nederst i dette indlæg kan du læse nærmere..) Især begreber som autonomi og paternalisme bliver drøftet, diskuteret og teoretiseret over.

En anden vigtig faktor er sygeplejerskens kliniske erfaring. Sygeplejersken vil uundgåeligt i sit arbejde støde på paternalistiske problemstillinger igen og igen. Erfaring er meget. I sygeplejelitteraturen støder man ofte på et begreb som bliver kaldt "tavs viden". Denne viden er utrolig vigtig at have med i denne her diskussionen, da vi netop taler om et "fagligt skøn".

Desuden er der traditionelt en stærk humanistisk tankegang i sygeplejefaget, som gør at sygeplejersker er yderst bevidste om deres rolle og ansvar i forbindelse med tvang/paternalisme.

Jeg ved godt at det her er en temmelig gammel tråd at samle op, men når man googler efter "paternalisme" og "Martinsen" er denne her tråd en af de første sider google smider op. Derfor synes jeg at det var i orden at knytte et par kommentarer fra en sygeplejestuderende.

MVH. Splj. Stud. Mark G

Sygeplejerskeuddannelsens teoretiske del (CVU Øresund)
Taget fra studieordningen.

TEORETISKE SYGEPLEJEFAG
Sygeplejekursus 1:
Sygeplejens historie og aktuelle situation, herunder fagets legitimering, konstituering og udvikling i relation til samfund og sundhedsvæsen
Sygeplejekursus 2:
Menneskets oplevelser, opfattelser, vilkår og handlinger i forhold til sundhed og syg-dom, lidelse og forestående død, herunder menneskets muligheder og behov, ressour-cer og mestring

Sygeplejekursus 3:
Patientfænomener som f.eks. smerter, angst, tab, sorg, håb, mening, død og sygepleje-intervention herunder åndelig omsorg i forhold hertil

Sygeplejekursus 4:
Sygepleje- og omsorgsteori, sygeplejebegreber og -modeller, herunder teorier om fremme og opretholdelse af sundhed, forebyggelse af sygdom samt lindring af konse-kvenser af sygdom og lidelse
Sygeplejekursus 5:
Standarder for dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling af klinisk sygepleje
Sygeplejekursus 6:
Sygepleje som profession og videnskab, herunder sygeplejefagets videnskabsteoreti-ske grundlag, fagudvikling og forskning i sygepleje

Sygeplejekursus 7:
Etiske aspekter og dilemmaer på professions- og samfundsplan

SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAG
Videnskabsteori og forskningsmetodologi
Sygdomslære
Ernæringslære og diætetik
Farmakologi
Epidemiologi, miljømedicin og ergonomi
Folkesundhedsvidenskab
Sundhedsinformatik

NATURVIDENSKABELIGE FAG
Anatomi og fysiologi
Biokemi
Mikrobiologi incl. hygiejne

HUMANISTISKE FAG
Kommunikation
Psykologi
Pædagogik
Filosofi, etik og religion

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAG
Sociologi og antropologi
Organisation og ledelse
Jura

Bachelorprojekt

Skrevet d. 23.01.2006 af Albrechtsen

Hej Mark

Jeg synes da også, det er i orden, at du kommer med en kommentar til denne tråd (uanset googleri og at J formodentlig nok er færdig med sin opgave på nuværende tidspunkt). Jeg vil tillade mig at knytte en kommentar til kommentaren.

Jeg synes, du kommer med en rigtig pointe (det kunne dog være interessant også at få dine andre grunde at vide). Umiddelbart var det nok forkert af mig at sige at ceciliefilstrups sidste udsagn ( "sygeplejersken vil altid kunne forsvare sine handlinger udfra hendes faglige skøn") ikke hjælper os videre eller som du sige: "at sygeplejersker er yderst bevidste om deres rolle og ansvar i forbindelse med tvang/paternalisme". Din kommentar om at det er sygeplejerskens særlige uddannelsesbaggrund og praktiske erfaringer, som gør ham/hende i stand til at "træffe de rigtige beslutninger" i situationer der drejer sig om "autonomi og paternalisme", er nok korrekte. Men hvad er nu sygeplejerskens "faglige skøn" egentlig specielt med hensyn til at skelne mellem `svag` og streng` paternalisme? Er der tale om en "tavs viden", som du synes at antage? Vil det så sige, at sygeplejersken med sin særlige `insiderviden` - i form af intuition og fornemmelser - ikke kan forklare `outsidere` (fx de umyndiggjortes pårørende), hvor grænsen mellem `svag` og `streng` paternalisme går? Problemet med `tavs viden` er jo, at den ikke kan formidles videre. Det kan godt være, det forholder sig sådan. Det er bare ikke uproblematisk, vil jeg hævde.

Jeg vil gøre dig opmærksom på, at det er forskellen mellem `streng` og `svag` paternalisme - og om denne forskel giver mening - som jeg primært diskuterer. Jeg ønsker ikke at sætte spørgsmålstegn ved sygeplejerskers faglige dygtighed i almindelighed. Jeg har stor respekt for professionen, og mener faktisk at sygeplejersker burde belønnes og værdsættes mere for deres arbejdsindsats end de tilsyneladende gør i vores samfund i dag (i fald du måtte have opfattet mit indlæg som en slags anklage rettet mod sygeplejersker!)

Mvh.

Skrevet d. 19.06.2011 af Christin

Jeg er igang med mit masterspeciale og vil skrive om sygeplejerskers faglige skøn. Kan nogen hjælpe med litteratur på emnet. jeg tænker på teorier der er for og mod det faglige skøn. Og eller kender nogen en teoretiker jeg kan anvende som metode til emnet.
Mvh

Svag paternalisme

Andre læser også