Hej,

Jeg sidder og roder med kontingensbegrebet: Er der nogen, der kan komme en definition (og gerne litteraturhenvisning) af begrebet.

Jeg ved, at Luhmann taler om det, som "det, at noget kunne have været anderledes", altså at noget er tilfældigt men nødvendigt (hvorfor begrebet netop adskiller sig fra tilfældighed).

Kom også gerne med illustrative eksempler.

Mvh. Kristian

Hej Christoph,

Tak for det illustrative svar ;)
Godt det ikke belv ISJDLÆASJDÆLASKDSÆMÆLSKMDLÆASKD, men Christoph (og at belv ikke blev blev, men belv).

Jeg er dog ikke så meget interesseret i lige netop Luhmann her. Årsagen skal findes i, at jeg igen og igen støder på begrebet i forskellige ikke-luhmannianske sammenhænge, hvorfor det ville være interessant at få det mere præcist defineret.

Kan det have noget at gøre med, at man vil ud over en eller form for (strukturel) determinisme - fx i form af en evolutionistisk biologisme - eller i det hele taget en eller form for essentialisme - el.lign.? Det er bare et gæt...

/Kristian

Hej

Vil egentlig godt slutte mig til lars: et god bud.
Kontingens er vel, når man egentlig opgiver at sige mere om noget end, at det ikke er fuldstændigt determineret, fx biologisk. Derudover ønsker man også at bevæge sig udover den vulgære socialkonstruktivisme (eller: fejlfortolkninger af samme) ved at holde fast i at tingende kan have en sammenhæng med virkeligheden udover sproget/systemet/magten. Altså at nogle konstruktioner kan være bedre (og hermed tættere på virkeligheden derude) end andre.
Men igen bliver det drilske spørgsmål om kontingensbegrebet ikke er et ikke-svar. For nu er det vel de færreste ting (indenfor sociologien) der er 100 % determinerede eller 100 % tilfældige, selvom henholdsvis kapitallogikere og kultursociologer har travlt med at vise henholdsvis determinismen og tilfældigheden.

Christoph

Tak for et rigtigt godt svar. Sidder netop med Rorty (godt nok en anden tekst) og med Ernesto Laclau.

Mvh. Kristian

Jeg synes måske at kontingensbegrebet er så mystisk.....det påpeger ikke BLOT at noget er, og er uden nødvendighed....det indeholder flere niveauer: Det påpeger samtidigt at ting er i forhold til deres omgivelser, og deres omgivelsers mulige fremtid!! Ting tager form efter beredskabsplaner (Contingency-plans)....begrebet indeholder altså en funktionel sammenhæng mellem "ting" og omgivelsers fremtid...

Jeg roder ganske som Karlsson og taler ej i sandheder...men kontingens er ikke udelukkende lig med tilfældig, og mystisk er ikke lig med komplekst!!

:-)

Baloo

Din forvirring glæder mig! :-) i virkeligheden var det vel målet med mit indlæg...bliver altid motiveret når et indlæg indeholder ordene "blot" og "jo" ....

Bare ærgerligt så, at jeg kun har beskæftiget mig meget lidt med kontingensbegrebet, og det mest af alt i systemteoretisk sammenhæng...og der er det også forkert at tale om en "funktionel" sammenhæng i øvrigt!

Uden at der skal gå for meget kløveri i det, så er det,som jeg synes du manglede i din "selvfølgelige" udlægning af det ikke så mystiske begreb kontingens, at der måske er et lag bagved "der-er-andre-muligheder" og "kompleksiteten-og-tilfældighederne-umuliggør-lovmæssigheder"....et lag hvori "tingen" er betinget af de mange og uigennemskuelige muligheder! i det at kontingens bliver "håndteret" ligger det forhold at omverdenen virker på "tingen"....måske er mit perspektiv for snævert og for meget i den systemteoretiske lejr...

...men jeg må spørge hvad det er, der "jo netop er en pointe i meget nutidig filosofi og sociologi"? min mening er 1) at "pointen" er mere end at "noget er, men at det ikke er af nødvendighed" og 2) at dette "mere" vil være at finde i en særlig forståelse af forholdet mellem ting og omgivelser....nemlig at omgivelser betinger tingen eller i en anden udgave, at viden om omgivelsernes uforudsigelighed betinger tingen....

Kan du uddybe?

Med venlig hilsen

Thomas

Hej Alle

Jeg er stadig forvirret. Siger man noget, hvis man siger et fænomen er kontingent - er det ikke i systemteoretisk optik et ikke-svar? Er der nogle eksempler på (sociale) fænomener, der ikke er kontingente? (her ser vi bort fra idéen om intelligent design (ikke IKEAs, men de kristne fundamentalisters)

Kan jeg ikke se skoven for bare træer, eller har kontingensbegrebet ikke noget tøj på?

Christoph

Hej Thomas,

Måske kan man sammenfatte "kontingens" i to dine sætninger fra ordbogen:

"thing dependent on an uncertain event" og "true only under existing or specified conditions".

Blot et bud. Vil dog mene, at man ikke kan oversætte det med "tilfældig" - da tilfældighed ikke har nogen årsag. Nudansk Ordbog siger om tilfældig: "som ikke er bestemt af nogen form for vilje el. lov". Kontingensen er netop bestemt af "et eller andet" (i.e. har en årsag) - hvad årsagen er kan man ikke determinere (da den vel i og for sig er kontingent. hehe). På den måde er det måske retrospektivt bedre at snakke om "kontingenskæder", når man nu ser tilbage på et givent hændelsesforløb: Dette forløb er ikke forløbet forudsigeligt, men har diskontinuiteter (eller hvad man nu vil kalde det), som ikke er nogen "logisk årsag, men stadig en årsag" til en given hændelse i forløbet.

Hmmm. Måske er det sådan man kan forestille sig det?

Mvh. Kristian

@Christoph

Hvis vi gi`r begrebet tøj på, så er dit svar ovenfor kun kontingent hvis du anlægger et meget bestemt syn på hvordan du er nået frem til det (ingen lovmæssighed eller rationel begrundelse!) ... dit navn er heller ikke kontingent bare fordi det kunne ha` været anderledes...kun hvis du mener at det er umuligt at spore det tilbage igennem en serie af navnevalg eller navnetraditioner...(din morfar hed Christoph og din mor elskede ham meget højt og hun havde mest at sige i forbindelse med dit navn osv....)...

Altså mener jeg at man ved at bruge kontingens i en bestemt sammenhæng siger en hel del...du melder f. eks. ud at du mener at navnevalg er kontingente...altså umulige at tilskrive en hvis lovmæssighed...det kan være, men der skulle meget gerne være sociale fænomener, der ikke er kontingente...

ikke nødvendigvis opgiver....altså så tager man den derfra: hvad betyder det for vores sammenhæng at den er præget af kontingens? det er vel interessant at mennesker forudser, beregner og forbereder sig på mulige situationer, hvis man samtidig mener at en sådan beregning er umulig....

vi læste i organisationssociologi et uddrag fra skrevet af M. Knudsen om "Forskydninger-Kontingenshåndtering i moderniseringen af et amtskommunalt sundhedsvæsen"...uden at den er helt frisk i erindringen, så analyserede han beslutningerne om en organisations struktur som værende styret af behovet for at håndtere kontingens (håber jeg)! Han forsøgte at vise at måden beslutninger kommunikeres på har til formål at enten forskyde eller på anden måde "skjule" kontingens...

Det er ikke at opgive (som sociolog), for så bliver projektet at finde de sammenhænge hvor mennesker opretholder en følelse af kontrol over det kontingente, og derefter at blotlægge de mekanismer der virker til en sådan sikkerhed...altså hvordan og hvorfor holder vi os selv for nar?

årh ja!

@baloo

Tak for hjælpen. Jeg er blevet væsentligt mere klar over, hvad kontigens betyder. Men vi er vel også kommet frem til, at det ikke er kontigens i sig selv, der er interessant; men om aktører opfatter/forstår noget som kontingent og hvad de i praksis gør ift. denne kontingens,at begrebet sociologiske relevans findes?

Christoph

Må man nu ikke spille smart mere... (hehe). ; )
Faktisk har jeg læst hele tråden. Var dog tæt på at opgive den - ikke fordi jeg synes, at diskussionen er indholdsløs, dum eller ligegyldig, men fordi jeg synes at tingene blev gjort mere indviklede end nødvendigt i forhold til Kristians oprindelige spørgsmål. Og derfor min sociolog-vittighed. Begrebets anstengelse!

Som jeg ser det, er kontingens et `nøglebegreb` (hvis man kan tale om et sådant overhovedet) indenfor den poststrukturalistiske og konstruktivistiske tænkning - og har sat et tydeligt fodaftryk i det meste nye samfundsteori. Det er erkendelsen af at der ikke findes en Sandhed, men blot diksursive aflejringer, ikke nogen fast kerne, ikke nogen nødvendighed i samfundsudviklingen, ikke nogen objektive grænser for mulighedsrummet.
Kontingens er ikke en banal pointe eller nødvendigvis let at begribe - men dets dybde ligger for mig at se ikke i begrebsgynmastik udi betydningen, men derimod i erkendelsen af det sociales vilkårlighed og de radikale konklusioner i forhold til samfundssystemer, forandring, fornuft, køn, verdensopfattelse. At tænke tanken om altings vilkårlighed er det mindst banale og mest intellektuelt krævende ved kontingensbegrebet.

De fleste teoretikere (som jeg har læst) anvender kontingens som en slags ontologisk grundpræmis (bruger her begrebet selvom en poststrukturalistisk pointe (bl.a hos Butler) er, at ontologi ikke findes!). At tingene overhovedet ikke foregår tilfældigt i den levede virkelighed, at mulighedsrummet ikke er uendeligt, og at man ikke engang behøver at være sociolog for at opdage, at der eksisterer en vis grad af strukturel bundethed, det er for såvidt en anden sag. Det er bestemt en meget vigtig sag, og det er bestemt også en sag der bliver taget meget grundigt fat på hos såvel selvsamme poststrukturalister som hos andre socialteoretikere. Begrundelserne er forskellige - habitus, ideologi, interpellation, patriarkalsk og vestligt herredømme, diskurser, systemer - og for mig at se er denne diskussion mere relevant, hvilket Christoph vist også pointerer/opsummerer i sit sidste indlæg.

-Kia

Hej,

Jeg har indirekte prøvet at udrede kontingens-begrebet i en anden tråd. "Prøv den" - også selvom det er et utrolig langt indlæg: http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=176&svar=17 .

/Kristian

Når du forsøger at problematisere fænomenet serendipitet, så gætter jeg på, at du bl.a. trækker på Merton & Barbers bog The travels and adventures of serendipity? Begrebet selv skulle tilsyneladende have sin oprindelse i et brev skrevet af Horace Walpole til en god ven i 1754, for at beskrive et heldigt fund. (Det er også den information man får, når man tjekker det på Wikipedia, hvor man også får at vide, at det betyder:"the effect by which one accidentally discovers something fortunate, especially while looking for something else entirely"). Det ved du nok, men andre som læser dit indlæg, gør det ikke nødvendigvis, men det er bestemt heller ikke umuligt, at de ved det. Jeg føler det ikke nødvendigt, at rette på eller kritisere opsamlingen. Men hvorfor beskrive det mere uklart, når andre har beskrevet det med større klarhed? Hvorfor ikke bare citere Luhmann (eller en anden), hvis det er Luhmanns brug (eller en andens brug) af kontingensbegrebet, der benyttes i problematiseringen af fænomenet serendipitet? Tag en beslutning og gå så derefter til det sjove i at besvare spørgsmålet om det er kontingens ,der gør serendipitet muligt. Du kunne selvfølgelig også vælge at gøre noget andet.

:"the effect by which one accidentally discovers something fortunate, especially while looking for something else entirely").

tak for tråd..

kan man bruge ordet i en sammenhæng
hvor formålet med voksen undervisning er tænkt som en mulighed for at bane veje, til " socialt bedre liv "
-hvor det at genetablere relationer med verden og sig selv efter sygdom misbrug, eller anden social deroute (som det vel må gå under?) er det vigtigste.
og det faglige aspekt undervisningen er sekundært
Mvh
mhh
helle:-)