Begrebet paradigme fik sin renæssance med Thomas S. Kuhn, der placerede det græske ord (paradeigma) i centrum af sin videnskabssociologi. Betyder direkte oversat mønster. 1. Generelt anvendt begreb om teorier og diskurser inden for en fælles teoretisk referenceramme. Ex. Sociologien kan betragtes som et paradigme, der er forskelligt fra det naturvidenskabelige og uheldigvis også det økonomiske.
2. Hos Kuhn en betegnelse for en fællesforståelse blandt videnskabsmænd af teoretiske forståelser af naturen som er inkommensurable med andre videnskabelige paradigmer. Disse paradigmer kan opstå og bryde sammen, videnskabshistorien er således ifølge Kuhn ikke en kontinuerlig kumulativ opsamling af viden. Paradigme-begrebet var således et af nøgle-begreberne i opgøret med den logisk-positivisme og falsifikations-teorien (hos Karl Popper) i videnskabsteorien. Ex. I renæssancen opstod der indenfor astronomien et nyt videnskabeligt paradigme med Kopernikus, der påstod at solen var universets centrum. Dette paradigme var inkommensurabelt med det ptolemæiske paradigme, hvis forståelse af det astronomiske var grundet i jorden som universets centrum.