Magtform, som kendetegnes ved, at den opfattes som retmæssig eller legitim af de underordnede (individ, gruppe eller institution). Autoritet kan således defineres som legitim magt og er almindeligvis forankret i fordelingen af statuspositioner i et socialt system, dvs. det er oftest en særlig position, som giver autoritet, og ikke personlige egenskaber. Autoritet er derfor mere stabil og varig end andre magtformer, da det at forkaste en repræsentant, for fx staten eller ordensmagten, kan tolkes som en generel fornægtelse af hele samfundsordenen.
Begrebet autoritet forbindes primært med Max Weber, der definerede det (Herrschaft) som: "Sandsynligheden for at en ordre med et bestemt indhold adlydes af bestemte personer". Ud fra de specielle motiver, som styrer lydigheden, dvs. de betingelser som ligger til grund for autoriteten, opstiller Weber en typologi med forskellige former for autoritet. Den traditionelle autoritet legitimeres af en tro på traditionens ukrænkelighed og en godkendelse af dem som ifølge traditionen er kaldet til at styre. fx paver, kongereller feudalherrer. Den legalt-rationelle autoritet er i dag den almindeligste, og legitimeres af troen på det fornuftige i samfundets love og forordninger. Moderne politiske partier og bureaukratier legitimeres af deres overordnede "rationelle" midler og målsætninger. Den karismatiske autoritet bygger til forskel fra de to øvrige på et individs personlige egenskaber, dvs. den hengivenhed som undersåtter føler over for en hersker eller leder, fx religiøse profeter eller politikere.
Ifølge mange sociologer bør Webers typologi i dag kompletteres af en fjerde form, den professionelle autoritet. Denne autoritetsform legitimeres af troen på den videnskabelige kundskab som en overlegen og sikker type af viden og er koblet til det moderne, komplekse, højteknologiske samfund, hvor eksperter og sagkyndige indtager nøglepositioner.

Snuppet fra:
Björn Johansson i "Leksikon i sociologi"