Kierkegaards indsats set i en sociologisk sammenhæng, består vist i, at være en meget tidlig fortolker af det moderne samfund, hvor differentieringen efterhånden sætter sig igennem på aktørniveau, således at traditionen ikke altid længere udstikker retningslinjer for individets liv og handlinger. Med Giddens begreber vover jeg den påstand, at Kierkegaard prøver sig frem med mulige tolkninger af hvad der er betingelserne for og mulige fejltrin, for det individ der nu må skabe en "selvfortælling"; en personlig tilegnet fortælling om hvorfor man gør som man gør og hvormed man "koloniserer fremtiden". Kierkegaards beretning om "angsten" som grundvilkåret for et individ i denne situation, hvor man på det psykologiske niveau skal slippe traditionen, eller en livsstil, til fordel for en ny.