Hjæææælp mig !!! Jeg er socialrådgiverstuderende og er ved at skrive min bachelorrapport. Jeg fik anbefalet af min vejleder at bruge doxa og felt til analyse af mine to undersøgelsesspørgsmål, men det synes jeg er enorm svært. Da Bourdieu er den eneste jeg kan bruge til analysen, bliver jeg nødt til at finde ud af det.

Jeg tage elementer ud af interviewet, og argumenetere for at det er pga. deres doxa. Men i og med at interviewpersoner argumenterer for deres valg ved jeg ikke om jeg kan bruge det begreb.

Felt er jeg ligeledes blevet i tvivl om hvordan jeg kan bruge. Jeg skal påvise at der er en magtkamp, men hvordan gør jeg lige det?
Fx har jeg en virksomhedskonsulent, som har sendt en borger i praktik på en virksmhed. Det er så efter virksomhedens regler de skal spille. Men virksomhedens krav matcher jobkonsulentens, og det er faktisk kun borgeren der ikke kan fungere og agere, sådan som virksomheden og jobkonsulenten gerne vil havde den til. Men hvori består [b]feltet[/b]? Hvordan kan man påvise at der er magtkampe?

Tak for det hurtige svar...

Ja, jeg har faktisk samtlige bøger omkring det, men alle siger det samme, og jeg er ikek blevet klogere på det kan man sige.

Det jeg er kommet i tvivl om er i forhold til det som Margarethe Järvinen i bogen "det magtfulde møde mellem system og klent" . Hun skitserer hvad doxa [i][/i]kan være; som er professionens opfattelse af vigtige funktioner og typiske partnere, dens definition af klienter , de forståelses- og forklaringsmodeller det sociale arbejde er baseret på osv. Men det er eksempler hun giver, og jeg ser det som at jeg skal se de ting i forhold til om vedkommende er bevidst om disse for at jeg kan sige at det er vdkommendes doxa der kommer til udtryk. Og det kan jeg ikke se hvordan jeg, som udefrastående, kan vurdere og det er noget vedkommende er bevidst eller ubevidst om, om det er tavs viden?

For som jeg kan forstå det, så er alt doxa - bare man går tilstrækkeligt langt tilbage i historien.

wow ... det var lige det der gav mening.Tusind tak for det. Jeg var ved at få mavepine over det. Kunne slet ikke komme videre i min analyse.
TAKKER.

Jeg tænkte også på om der ikke kan være et felt imellem jobkonsulenten og virksomheden (arbejdsgiveren). Almindeligt er det jo et offentligte aktiveringtilbud man sender borgere i,men nu er det ude på en virksomhed. Og der må man jo spille efter virksomhedens regler. Kunne der ligge et felt dér? Imellem jobkonsulenten og virksomheden? At det er jobkonsulenten der er den "dominerede", fordi den må følge virksomhedens regler hvis den fortsat vil have borgeren i praktik dér.

Og kan man sige at arbejdsgiveren har symbolsk kapital qua sin stilling, og derfor er den dominerende?

Hvis vi prøver at gå ind i problemet: Du skal analysere en social situation, hvor nogle positioner står overfor hinanden. De indgår ikke i en gruppe med en fælles identitet eller en organisation med en fælles opgave. Vi kan udpege nogle faste positioner, og der er spændinger og interessemodsætninger mellem positionerne. Derfor kan feltbegrebet fange situationen. Det er en metafor, som stammer fra jordbrug, krig og elektricitetslære. Feltet er karakteriseret ved nogle posiioner, som har forskellige interesser og forskellige potentialer.
De agenter, som deltager i feltet, må indtage positionerne de får tildelt i det. Sagsbehandlere og klienter får tildelt roller - som ikke afhænger af deres egen personlighed. Deres samspil indgår både formelle regler og tavs viden. Det sidste er vigtigst. Klienten må spille sin rolle rigtigt.
Vanskeligheden ved at bruge denne metafor ligger i, at klienterne ikke er inde i en fast rolle og en fast relation, og at arbejdsgiverne heller ikke deltager med faste roller.
Dit spørgsmål er enkelt, men åbner for at diskutere, hvad vi egentlig vinder ved at tale om doxa fremfor at tale om tavs viden eller ideologi. Doxa-begrebet har både elementer af tavs viden og ideologi, altså en betragtningsmåde som er bestemt af de herskende positioners interesse i feltet. De lavere positioner må lære feltets doxa, og indlejre det halvbevidst i sig. De indoktrineres, men ikke tl en bevidst, erklæret ideologi, men til en selvfølgelig disposition som lægges ind i kroppen.