Velfærdsstat
Betegnelsen benyttes oftest til at betegne udviklingen af en særlig statsform i det 20. århundrede men primært efter 1945 i Vesteuropa. Selve termen velfærdsstat (welfare state) opstod i England i slutningen af 2. verdenskrig i opposition til den tyske warfare state. Velfærdssaten som statsform er kendetegnet ved at staten påtager sig ansvaret for at løse det såkaldte ’sociale spørgsmål’, dvs. den store fattigdom skabt af markedets fremvækst – i første omgang i 1800-tallets store industrialiserings- og urbaniseringsprocesser. Staten intervenerer i samfundet og tilvejebringer en række sociale foranstaltninger som fx kompensation ved arbejdsløshed, sygdom eller invaliditet. Staten sørger endvidere for boliger til nødstedte, uddannelse, og adgang til læge og sundhedsinstitutioner. De fleste samfundsforskere er enige om, at velfærdsstaten har rødder tilbage til 1800-tallet. Ofte tidsfæstes velfærdsstatens begyndelse til Bismarcks socialreformer i 1893-84. For Danmarks vedkommende tidsfæstes starten til Estrups reformer i 1891-92. I løbet af velfærdsstatens udvikling kan iagttages forskellige modeller. Velfærdsydelser kan tildeles borgeren ud fra forskellige principper. I forlængelse af Bismarcks reformer benyttede og benytter flere lande forsikringsprincippet, hvor borgere, der selv bidrager med betaling til fx en sygeforsikring, kan opnå dækning i tilfælde af sygdom. Efter 2. verdenskrig argumenterede den britiske sociolog T.H. Marshall for et statsborgerskab med omfattende sociale rettigheder. Alle borgere i et land besidder sociale rettigheder og har hermed ret til forskellige velfærdsgoder som fri adgang til sundhedsvæsenet, uddannelse og socialhjælp. Denne model betegnes som den universalistiske velfærdsstat, da adgang til velfærd er baseret på universelle rettigheder.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension