Ifølge Max Weber er der en sammenhæng mellem den protestantiske etik og arbejdsvilligheden. I modsætning til katolicismen er protestanten ikke sikker på en plads i himlen, så den økonomiske succesrate blev her et mål for protestantens plads i himmerige.
Weber mener der med moderniseringen er opstået en rationalisering, dvs. en stigende beregnelighed, standardisering og effektivisering. Den målrationelle handlen er blevet øget til fordel for den værdirationelle handlen som er forsvindende. Ved den målrationelle handlen undgås uønskede handlingskonsekvenser når bestemte mål skal nås via bestemte midler, mens den kvalitative værditraditionelle handlen inddrager etiske, moralske og æstetiske perspektiver når et mål skal nås. Den øgede målrationelle handlen fortrænger religion, overtro, myter og traditioner – der sker en affortryllelse (sekularisering). Resultatet bliver et menings- og frihedstab for det enkelte individ, som indelukkes i et ’jernbur’.