Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Har jeg forstået Luhmann korrekt???

Skrevet d. 10.05.2008 af Glenndyrholm
Hej alle.
Jeg håber en Luhmann kender vil læse dette igennem for at se om jeg har forstået det korrekt. Det er en del af en eksamensopgave i pæd. sociologi hvor mit emne omhandler tværfagligt samarbejde mellem pædagoerog lærere om lektiehjælp.
Here goes:

Luhmann

Jeg vil i det følgende inddrage den tyske sociolog og systemteoretiker Niklas Luhmann.

Luhmann betragter samfundet som opdelt i funktionelt differentierede systemer, der opererer ud fra hver sin kode. En skelsættende kode, der adskiller det enkelte system fra andre , og som afgør, hvad der kommunikeres om, og hvilken værdi det tillægges. SFO´en kan eksempelvis ses som et system med eget fagsprog, holdninger, værdier etc. forskelligt fra finansmandens koder som penge, aktier, faglige holdninger etc.
Luhmann opfatter systemerne som autopoietiske, selvskabende .

Jeg har i det følgende valgt at inddrage de tre systemer, SFO medlemmerne fortrinsvist opererer i.
Luhmann opstiller tre typer af systemer: Levende, psykiske og sociale systemer. Mennesket opererer i alle tre systemer med krop, bevidsthed og kommunikation. Jeg har valgt at sætte fokus på Luhmanns teori om sociale systemer, som kan være en given meningssammenhæng af sociale handlinger. Handlinger skal her anskues som kommunikative handlinger som henviser til hinanden, og derved bliver afhængige og meningsdannende for systemet. ”Mening definerer Luhmann som enheden af forskellen aktualitet/potentialitet” . I et givet øjeblik vil en bestemt mening stå i centrum for kommunikation, og dermed blive det aktualiserede, og derom vil der være andre muligheder for kommunikation, navnlig det potentielle .
Mening kan ikke fastholdes, da den ”formes af en tanke eller en kommunikation, som forsvinder i det øjeblik, den dukker op” . Mening skabes gennem enheden af forskellen på baggrund af, at systemet er selvreferentielt . Med andre ord, når der kommunikeres i SFO´en vil noget aktualiseres i et givent øjeblik, og det vil ske på baggrund af mening. Over tid vil den skelsættende kode danne en enhed af forskelle, altså hvad der ”giver” mening for SFO´en på et givet tidspunkt.

Sociale systemer

Jeg vil ydermere sætte fokus på Luhmanns forståelse af de sociale systemer, da jeg finder det oplagt, at denne meningssammenhæng kan være udtryk for en pædagogisk praksis såsom SFO´en. Luhmann formidler nogle optikker, hvormed vi kan anskue de aktiviteter, der fremhæves i afdækningen af SFO praksis.
Jeg vælger i det følgende at holde fokus på pædagogens handling i SFO´en, som i en Luhmannsk sammenhæng ses som en handlingsstilskrivelse af kommunikationsprocessen. Yderligere vil jeg sætte fokus på de organisatoriske perspektiver.
På baggrund af dette har jeg valgt en overordnet ledeforskel system/omverden, da fokus vil ære rettet mod de sociologiske og organisatoriske faktorers indflydelse og betydning for organisationsforandringen med lektiehjælpen. Med dette perspektiver bliver den pædagogiske praksis i et handlende øjebliksbillede, til et socialt system med en omverden af samfundsmæssige og organisatoriske påvirkninger.

Luhmanns betragtning af sociale systemer sætter særligt fokus på kommunikationens karakter og proces. Luhmann mener, at sociale systemer kun består af kommunikation, ikke af personer. De eksisterer som kommunikation, og de reproducerer sig selv som kommunikation . Med andre ord, er den pædagogiske praksis, som socialt system i Luhmannsk forståelse, kun kommunikation. Luhmann ser kommunikation som en måde at kompleksitetsreducere de mangeartede begivenheder og tilstande på, der befinder sig i omverden. Reduktion af kompleksitet anses som indskrænkning eller formindskelse af mængden af stimuli, mulige tilstande og handlinger. Sociale systemer reducerer kompleksiteten ved at udelukke muligheder, og man kan her påpege, at desto mere komplekst et system er, desto flere muligheder har det for at reagere på en passende måde på udfordringer fra omverden . Et eksempel herpå, kunne være pædagogernes forudsætninger for at anskue det tværfaglige samarbejde ved hjælp af deres brobyggende social kapital frem for den afgrænsende sociale kapital. På et organisatorisk niveau kan argumentere for, at en institution, der rummer stor fleksibilitet, har større evne til at håndtere udefrakommende stimuli.

Når systemet skal tilegne sig samt reducere kompleksiteten, foregår dette ved hjælp af et valg, dog med fare for at vælge forkert og med et krav om at håndtere de fravalgte muligheder. Systemet tilegner sig omverden ved at vælge, ved at markere en forskel.
I et Luhmannsk perspektiv skal kompleksitet ikke forstås som indviklet, men at verden opfattes som værende principiel uoverskuelig . Noget er komplekst, når det kan antage mindst to tilstande. Med et voksede antal af tilstande eller begivenheder, vokser samtidig antallet af mulige relationer mellem dem, og dermed vokser kompleksiteten. Verden er ikke kompleks i sig selv, den er kun kompleks, når det ses ud fra et systems synsvinkel, som forsøger at forarbejde verden . Et system kan aldrig skaffe sig fuld oversigt over alle alternativer for derefter at foretage et rationelt valg blandt disse. Begrundelsen herfor kan være, at aktøren er en del af et socialt system, som er et iagttagende system , og man vil altid være blind med den forskel, man iagttager med.

Selektionsprocessen

Selektionsprocessen er en del af Luhmanns kommunikationsteori. Luhmann ser kommunikationen i dens mindste enhed som en treleddet selektionsproces, der skelner mellem information, meddelelse og forståelse .
Da det sociale system består af kommunikation og systemet er lukket, bliver kommunikation ikke i traditionel forstand en overføring, men derimod selvrefererende, hvilket Luhmann benævner som autopoiesis. Et autopoietisk system er et selvafgrænset, autonomt system. Det producerer sin egen identitet ved at udskille sig fra sin omverden. Det bevarer sin enhed, reproducerer hermed sig selv.
Med andre ord har Luhmann en anden opfattelse end den almindelige forståelse af kommunikation, hvor der er tale om en afsender og en modtager . Det betyder, at vi ikke kan forvente, at de signaler vi sender verbalt eller nonverbalt bliver forstået i deres hensigt, hvis de overhovedet opfanges. En eventuel modtager skaber sin egen forståelse via bevidste eller ubevidste selektioner på baggrund af vedkommendes egen referenceramme.
Man kan ikke observere hinandens tanker, men man kan forsøge at forstå hinanden gennem observation af kommunikationens handlinger . Hvis pædagoger og lærere står over for hinanden med hver deres bevidsthed, hvordan kan de så påvirke hinanden? Og hvis alle systemer opererer uafhængigt og er selvdannende, hvordan kan de så påvirke hinanden?
Her indfører Luhmanns begrebet strukturel kobling, der kan synliggøres ved følgende. ”sociale systemer kan ikke eksistere uden bevidsthed, bevidsthed kan ikke eksistere uden hjerne, og hjerne kræver en krop, som udelukkende opretholder sig selv under visse kliniske betingelser” . Ifølge Luhmann kommer disse bevidstheder ikke i kontakt med hinanden uden kommunikation, der kan ikke være tale om tankeoverførelser .

Mvh. Glenn.
Skrevet d. 03.06.2008 af SFK
OK. Så tager vi den lige helt fra start til mål.

Funktionssystmer har et medie og en dobbel +/- kode

SFO vil kunne ses som en organisationssystem under funktionsystemet med navnet "Die Erziehungssystem" som på dans er oversat mindre heldig til uddannelsessystemet. Men lad det nu ligge. Nu er det sådan at Erziehungssystem nu er det hovedsystem som SFO benytter kode fra. SFO benytter ikke kun koden fra dette system, når det der træffes beslutninger i en SFO kan andre systemer også stille deres kode til rådighed. Der kan f.eks træffes økonomiske beslutninger hvor koden for beslutningen er betalt/ikke betalt.

Et organisationsystem består kun af kommunikation, og kun kommunikationkan kommunikere. Der der for er beslutninger også kommunikation, og kun beslytning kan beslutte. På samme vis som kommunikation er rekusiv er beslutning det også. Kommunikationen går fra Altes iagttagelse over en selektion til en meddelse og en forståelse hos ego. På samme måde med beslutning en beslutning er ikke en beskutning før den er besluttet og en beslutning kræver åben kontigens for eller er det ikke en beslutning, når beslutningen så er truffet bliver der tale om en for åben kontigens/fikseret kontigens og når så beslutningen genindføres i denne form som en re.entery, kan man først tale om en beslutning. Dette rummer det man kan omtale som beslutningen 3 paradokser som du bl.a kan læse om hos Åkerstrøm i "Beslutningen ubesluttelighed" April 2001. organisationssystemer er betegnet ved, at de træffer beslutninger og at der kræves medlemskab af disse. Et organisationssystem er autopowiak det vil sige operativ lukket og strukturelt åben. På medlemsdimentionen er systemet lukket men det er åben på sagsdimensionen. Se Åkerstrøm i "Kærlighed og omstilling s 124ff.

Et system lader sig nok ikke lige påvirke, det lader sig kan lade sig pirre eller om man vil pertubere, men det kan det vælge, ikke at reagere på en pirring. Nu kan nogen pirringer jo være mere tilokkende eller andre og når det for f.eks gælder økonomi, så rammes systemet måske der hvor det fødekilde er OG HVOR DET IKKE ER LUKKET, ikke mange organisationer kan leve uden penge, selv om man måske kan finde enkelte Kabyske samfund hvor noget sådan ikke er tilfældet. I sådanne tilfælde kan systemet jo være rimelig nødsaget til at indgå en strukturel kobling til det økonomiske organisationssystem som det måtte hente føde fra i det omverden, om vi så her taler kommunalt eller statslig. Og her skal man huske en STAT er et organisationsystem under det politiske system, men at der under staten findes så en række delsystemer.

Resten af det du slriver kan jeg se du mere eller mindre henter fra anden kilde og det ser fornuftig nok ud.

Håber det kan hjælpe dig lidt, hvis du er i tvivl ved eksamen. Ellers læs noget af Ole Thyssen omkring organisationssystemer.-

Du må bære over med e.v.t. stavefejl og anslagsfejl i det jeg har skrvet, de er så småt på skærmen at mine gamle øjne godt kan overse noget.

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay