Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.
annonce

Moral og etik - en begrebsafklaring.

Skrevet d. 29.05.2006 af Lars Engelbrektsen
Om moral og etik – en begrebsafklaring.

Etik og moral er to begreber der florerer i samfundsdebatten, i medierne og i forskningen. Begreberne bruges synonymt i daglig tale. Samtaler om etik og moral handler almindeligvis om, at der er noget der er rigtigt og noget der er forkert. Der er et liv der er rigtigt og der er et liv der er forkert.

De to begreber betyder strengt taget det samme, men oprinder etymologisk i hvert af Europas to klassiske sprog. Etik kommer af det græske ethos, moral af det latinske mos. I begge tilfælde kan de to identiske begreber oversættes ved sæd og skik.

I filosofihistorien er de dog blevet reserveret til hvert sit specifikke formål.

Moralen angiver, hvordan en person lever op til krav om "rigtig" adfærd. Det kan enten gælde:

1)de krav, han stiller til sig selv (og andre),
2)de krav, der gælder som normer i det pågældende samfund, eller
3)de krav, han af andre bliver vurderet på.

Etikken betegner bestræbelserne på at systematisere og begrunde vore moralske vurderinger og krav (Fonsmark, Henning: "Det autentiske liv – en bog om etik", 1994, s. 7-15).

Den spanske filosof Fernando Savater beskriver og eksemplificerer begreberne således:

"….."Moral" er det sæt af regler for opførsel og de normer, som du, jeg og nogle af de mennesker, vi lever iblandt, tillægger værdi. "Etik" er overvejelsen over, hvorfor vi anser dem for værdifulde, og i etikken indgår også en sammenligning med den "moral", andre har" (Savater, Fernando: "Tanker fra en kannibal – en bog om etik", 2000, s. 57).

Ifølge Savater handler etik ikke om andet end netop et rationelt forsøg på at finde ud af, hvordan man får et bedre liv (Savater, Fernando: "Tanker fra en kannibal – en bog om etik", 2000, s. 74). Etik er kunsten at vælge det, som er mest gavnligt for mennesket. Derpå at prøve på at få så godt et liv som muligt. Etikken beskæftiger sig med, hvad det enkelte menneske stiller op med sin frihed. I etikken er det væsentligste at ville det gode (Savater, Fernando: "Tanker fra en kannibal – en bog om etik", 2000, s. 165).

Begrebsparret kan eksemplificeres med en menneskelig handling. Eksempelvis: Du har brudt dit afgivne løfte! Såfremt dette postuleres er der tale om en moralsk sætning. Men rejses et spørgsmål om med hvilken argumentation – med henvisning til hvilken regel, hvilket værdisystem, hvilket verdenssyn, hvilket menneskesyn, så er det en opgave for etikken.

En handling kan også opfattes som etisk såfremt præmisserne er blevet diskuteret igennem og accepteret som værende rigtige af de involverede parter. Præmisserne for handlingen skal altså ligges åbent frem (Hjelmer, Ulf (red.): "Etisk regnskab – værdistyring og resultatmåling", 1997, s. 8).

I øvrigt er etikken og det etiske ofte – i videnskaben – blevet opfattet som hørende til det metafysiske. Det ligger udenfor fysikkens område og er ikke sådan at observere, måle, føle og veje.

Den tyske filosof Immanuel Kant definerede eksempelvis moral udelukkende med henvisning til handlingens motiver og en god vilje, så konsekvenserne af handlingerne er uden betydning. For den engelske filosof John Stuart Mill forholder det sig omvendt. Han mente ikke, at moral udelukkende kan defineres med henvisning til handlingens konsekvenser. Således er motivet uden betydning. Magtkynikeren Macchiavelli hævdede (på det politiske område), at magten er et mål i sig selv (motivet) og moral blot et middel (Thyssen, Ole: "Iagttagelse og blindhed", 2000, s. 61-62.).

Den danske filosof med fokus på organisationer og især systemer, Ole Thyssen, causerer også omkring begrebsparret moral og etik. I dagligsproget kan ordene etik og moral ofte udskiftes med hinanden. Det vil for så vidt sige, at de kan anvendes synonymt. Undertiden står moral for personlige værdier, mens etik omfatter fælles værdier. Inden for filosofien betragtes etik normalt som en teoretisk refleksion over moralske udsagns gyldighed. Etikkens vigtigste opgave kan dermed være at advare mod moral (Thyssen, Ole: "Iagttagelse og blindhed", 2000, s. 65). Thyssen gør sig nogle betragtninger om moral og etikbegrebet i forhold til værdibegrebet. På det offentlige område handler etik om fælles værdier og om at finde løsninger på problemer på en acceptabel måde:

"……Men selv om moral er en personlig sag, som udtrykker en persons dybeste fornemmelse for rigtigt og forkert, er det ikke umuligt at opnå en begrænset enighed – en kontrakt – om hvilke værdier som skal være præmisser for beslutninger på det offentlige område. En værdi kan defineres som en standard eller et kriterium for hvornår en beslutning er acceptabel. På offentlige områder, herunder organisationer, handler etik om fælles værdier. Den handler om at finde løsninger på problemer, som principielt ikke har nogen løsninger, nemlig hvad man skal gøre, når værdier strider mod hinanden" (Thyssen, Ole: "Iagttagelse og blindhed", 2000, s. 65).

Moral kan altså betragtes som privat og som noget individuelt der ikke står til diskussion. Etik er derimod offentligt og dermed et offentligt anliggende. Etik står til diskussion og er åben for argumenter. Etik kan betragtes som en stiltiende accept af visse grundværdier, der hersker nogenlunde enighed om. I modsat fald ville konflikter være endeløse. Skal etikken, eksempelvis nedskrevet i en kontrakt, brydes, må der en samtale til først. Enighed er en norm, der skal tilstræbes. Værdier og holdninger må ikke tvinges igennem. En handling kan defineres som etisk, dersom den kan accepteres af alle berørte parter og dette uden brug af tvang.

I 1990`erne taltes ofte om et moralens årti. En ny politik skulle se dagens lys, en ny begyndelse, som det blev formuleret af bl.a. daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Moral og antydninger til samme fyldte en del i den politiske retorik. I erhvervslivet taltes om en etisk fordring. I den offentlige forvaltning og fagpolitisk (i DJØF) taltes om fagligt etiske principper. Der etableredes etiske råd til at rådgive politikerne om anliggender, hvor afledte etiske forhold optrådte. Af etisk/moralske spørgsmål der flittigt har været debatteret kan nævnes: Menneskerettigheder, demokrati, den moralske politiker, det værdineutrale marked og ikke mindst etiske grænser for videnskab og (medicinsk) teknologi. Man kunne fristes til at omtale tiden som befængt med etik og overvejelser derom, altså en etisk epidemi (Fonsmark, Henning: "Det autentiske liv – en bog om etik", 1994, s. 7-15).

Lars Helleskov Engelbrektsen
Psykiatrikonsulent, cand.scient.adm.
Næstved, maj 2006.
annonce

Andre læser også

annonce
Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay