Habermas` teori om system og livsverden
Hejsa..
Jeg står i en situation hvor jeg skal skrive større skriftlig opgave på gymnasiet. Jeg skal skrive om behandling af skizofreni - men i denne sammenhæng skal sociologen Jürgen Habermas inddrages, samt hans teori om system og livsverden. Jeg synes ikke at jeg er helt klar i hans teori, og spørger derfor her, om der er nogen som gider læse hvad jeg har skrevet (det er ikke så meget) for lige at fortælle om det er rigtigt, eller helt hen i vejret.?
Jeg skal nemlig med udgangspunkt i denne teori, redegøre for vores behandlingssystem af skizofrene - eller blot sindslidende - hvilket jeg finder lidt problematisk hvis ikke jeg har styr på teorien.
På forhånd mange tak.
Mvh Magnus
Habermas beskæftiger sig med to begreber, nemlig hhv. systemet og livsverdenen.
Systemet, er alle de ”kolde” sammenhænge – altså de faktorer som drives af fornuft, effektivitet, forudsigelighed, velovervejelse, rationalitet etc. Dette kan f. eks. være arbejde, økonomi, politik mm.
Livsverdenen derimod, er alle de ”varme” sammenhænge – altså de faktorer som drives af det mere personlige og indre – f. eks. de menneskelige relationer, den indbyrdes dialog, forelskelse etc. Dette er ting som f. eks. familie, venner, kærlighed, lokalsamfund mm.
Habermas taler endvidere om to former for handlen, nemlig den instrumentelle handlen, og den kommunikative handlen.
Den instrumentelle handlen hører til systemet – altså handling som giver personlig vinding.
Den kommunikative handlen hører derimod til livsverdenen – altså handling som ikke er for personlig skyld, men for indbyrdes forståelse. Med den kommunikative handlen, menes der samtale
Jeg står i en situation hvor jeg skal skrive større skriftlig opgave på gymnasiet. Jeg skal skrive om behandling af skizofreni - men i denne sammenhæng skal sociologen Jürgen Habermas inddrages, samt hans teori om system og livsverden. Jeg synes ikke at jeg er helt klar i hans teori, og spørger derfor her, om der er nogen som gider læse hvad jeg har skrevet (det er ikke så meget) for lige at fortælle om det er rigtigt, eller helt hen i vejret.?
Jeg skal nemlig med udgangspunkt i denne teori, redegøre for vores behandlingssystem af skizofrene - eller blot sindslidende - hvilket jeg finder lidt problematisk hvis ikke jeg har styr på teorien.
På forhånd mange tak.
Mvh Magnus
Habermas beskæftiger sig med to begreber, nemlig hhv. systemet og livsverdenen.
Systemet, er alle de ”kolde” sammenhænge – altså de faktorer som drives af fornuft, effektivitet, forudsigelighed, velovervejelse, rationalitet etc. Dette kan f. eks. være arbejde, økonomi, politik mm.
Livsverdenen derimod, er alle de ”varme” sammenhænge – altså de faktorer som drives af det mere personlige og indre – f. eks. de menneskelige relationer, den indbyrdes dialog, forelskelse etc. Dette er ting som f. eks. familie, venner, kærlighed, lokalsamfund mm.
Habermas taler endvidere om to former for handlen, nemlig den instrumentelle handlen, og den kommunikative handlen.
Den instrumentelle handlen hører til systemet – altså handling som giver personlig vinding.
Den kommunikative handlen hører derimod til livsverdenen – altså handling som ikke er for personlig skyld, men for indbyrdes forståelse. Med den kommunikative handlen, menes der samtale
Hej Magnus!
Jeg er ingen Habermas ekspert. Dog mener jeg at have fattet følgende. Hos Habermas udgør system og livsverden tilsammmen samfundet. Begge verdener er i spil i det moderne samfund. Livsverden er, som du også er inde på, karakteriseret ved kommunikativ og forståelsesorienteret rationalitet og handling. Indenfor dette system koordinerer mennesker deres handlinger via at udveksle argumenter. Det der er styrende her er "kommunikation. ( Habermas siger en masse om dette i sin teori om Universal pragmatik, men det tror jeg du skal lade ligge for nu) Systemverdene derimod præget af en strategisk, instrumentel målrationalitet, som er styret af medierne penge og magt. Det vil sige her behøves ingen mellemmenneskelig dialog. Instrumentel handling skal dog ikke primært ses som noget der relaterer til personlig vinding, da det jo ligesåvel er et ( legitimt) styringsmiddel for den offentlige sektor eksempelvis. Og det er jo den, der bla. er med til at sætte rammerne for sindslidendes forhold! ( samme rationalitet gør sig dog også gældende for det markedsøkonomiske system) Habermas ser både livs og systemverden som nødvendige elementer i det moderne samfund. Det han forholder sig kritisk ( han tilhører den kritisk teoretiske Frankfurterskole) til er, at systemverden og dens rationalitet i det moderne samfund ser ud til at "kolonisere" livsverdenen. Det vil sige i højere og højere grad tænkes og handles der strategisk og målrationelt - også på områder, hvor livsverdenstemaer er på spil. Eksempelvis mener nogle at psykisk syge udskrives for tidligt fra hospitalerne, da hospitalerne tvinges til ud fra økonomiske incitatmenter. Habermas taler også om, at systemverden har en tendens til at "drapere" ( dvs. skjule) sine styringslogik bag argumenter, der henter deres logik i livsverdenen. man kan således argumentere for, at det er meget bedre for den psyisk syge at være hjeme i vante omgivelser hos familien, hvis hun skal helbredes.
Habermas` bud på en "løsning" på dette problem er, at det moderne samfund må tilstræbe at skabe en "herredømmefri" dialog, hvor vi på demokratisk vis sørger for at alle arugumenter bliver vendt og vi derved frigører os for undertrykkende forhold.
Det var et forsøg på at forenkle det helt vildt. Habermas er svær - sp mit råd til dig er, at du måske holder dig lidt til det der med at forstå system og livsverden set i det samfundsfaglige perspektiv du skal. Desuden skal du jo vinkle din opgave ift. den problemformulering du enten har fået eller skal lave. Det kan faktisk være en hjælp at holde lidt fast i den!
mvh Mettemathilde
Jeg er ingen Habermas ekspert. Dog mener jeg at have fattet følgende. Hos Habermas udgør system og livsverden tilsammmen samfundet. Begge verdener er i spil i det moderne samfund. Livsverden er, som du også er inde på, karakteriseret ved kommunikativ og forståelsesorienteret rationalitet og handling. Indenfor dette system koordinerer mennesker deres handlinger via at udveksle argumenter. Det der er styrende her er "kommunikation. ( Habermas siger en masse om dette i sin teori om Universal pragmatik, men det tror jeg du skal lade ligge for nu) Systemverdene derimod præget af en strategisk, instrumentel målrationalitet, som er styret af medierne penge og magt. Det vil sige her behøves ingen mellemmenneskelig dialog. Instrumentel handling skal dog ikke primært ses som noget der relaterer til personlig vinding, da det jo ligesåvel er et ( legitimt) styringsmiddel for den offentlige sektor eksempelvis. Og det er jo den, der bla. er med til at sætte rammerne for sindslidendes forhold! ( samme rationalitet gør sig dog også gældende for det markedsøkonomiske system) Habermas ser både livs og systemverden som nødvendige elementer i det moderne samfund. Det han forholder sig kritisk ( han tilhører den kritisk teoretiske Frankfurterskole) til er, at systemverden og dens rationalitet i det moderne samfund ser ud til at "kolonisere" livsverdenen. Det vil sige i højere og højere grad tænkes og handles der strategisk og målrationelt - også på områder, hvor livsverdenstemaer er på spil. Eksempelvis mener nogle at psykisk syge udskrives for tidligt fra hospitalerne, da hospitalerne tvinges til ud fra økonomiske incitatmenter. Habermas taler også om, at systemverden har en tendens til at "drapere" ( dvs. skjule) sine styringslogik bag argumenter, der henter deres logik i livsverdenen. man kan således argumentere for, at det er meget bedre for den psyisk syge at være hjeme i vante omgivelser hos familien, hvis hun skal helbredes.
Habermas` bud på en "løsning" på dette problem er, at det moderne samfund må tilstræbe at skabe en "herredømmefri" dialog, hvor vi på demokratisk vis sørger for at alle arugumenter bliver vendt og vi derved frigører os for undertrykkende forhold.
Det var et forsøg på at forenkle det helt vildt. Habermas er svær - sp mit råd til dig er, at du måske holder dig lidt til det der med at forstå system og livsverden set i det samfundsfaglige perspektiv du skal. Desuden skal du jo vinkle din opgave ift. den problemformulering du enten har fået eller skal lave. Det kan faktisk være en hjælp at holde lidt fast i den!
mvh Mettemathilde
Hej Mettemathilde
Magnus` indlæg er mere end fire år gammelt, så når han ikke svarer, er det formodentlig derfor.
Der kan jo selvfølgelig være god ræson i at lave en tråd om Habermas` begreber alligevel - opgave eller ej.
Mvh Mathias
Magnus` indlæg er mere end fire år gammelt, så når han ikke svarer, er det formodentlig derfor.
Der kan jo selvfølgelig være god ræson i at lave en tråd om Habermas` begreber alligevel - opgave eller ej.
Mvh Mathias
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension