fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
Jeg sidder med et forståelsesproblem i forhold til Kvales Hermeneutiske fortolkning og fænomenologiske metode.
Synes det minder meget om hinanden, da begge dele relaterer til forforståelse og interviewedes subjektive beskrivelse af situationen? Hvordan kan jeg skille det ad og forklare det i forhold til brugen når man ser på det kvalitative interview?
Synes det minder meget om hinanden, da begge dele relaterer til forforståelse og interviewedes subjektive beskrivelse af situationen? Hvordan kan jeg skille det ad og forklare det i forhold til brugen når man ser på det kvalitative interview?
Hej,
Ja - Kvale fremstiller det meget som det samme. Det er det langt henad vejen også, når man arbejder med kvalitative data. Den centrale forskel er hvad man rent videnskabsteoretisk tror på, i hvert fald når det kommer til arbejde med kvalitative data:
1) Fænomenologi: Tror man på, at man kan lade virkeligheden stå frem som den er, for derefter at beskrive den mere eller mindre "objektivt". Det handler om beskrivelse! Men det handler også om "horisonter" (Husserl), så man kan ikke helt objektivt beskrive verden, men man kan forsøge (ved at sætte parantes om sine forforståelser).
2) Hermeneutik: Indgår vores erkendelse af virkeligheden i en fortolkende proces, hvor vores egne forforståelser (dvs. opfattelser af verden) indgår i et aktivt samspil med empirien. Del-helhed-del-helhed; dvs. hvordan passer de enkelte dele (typisk i interviewet) ind i en større (teoretisk) ramme. Det handler om fortolkning! Her arbejder man aktivt med sine "horisonter" for at danne et hele.
Forskel = beskrivelse over for fortolkning.
Imidlertid er der et problem: Man kan nemlig sige, at mennesket altid arbejder hermeneutisk (gennem fortolkning af fortolkning i genereringen af mening - mennesket er jo, vil de fleste mene, et socialt individ, som relaterer sig til andre). Dette viser sig da også i mere sociologiske varianter af de to videnskabsfilosofiske retninger. Her blot et eksempel: Der en "socialfænomenologisk tilgang", som man kender den fra Schütz eller Berger og Luckmann, der hos Giddens bliver omformet til "dobbelthermeneutik" (der er selvfølgelig forskelle, men der er sørme også ligheder).
Min pointe er, om sider, at du skal ikke bare lægge dig fast på en af retningerne. Normalt vil man både tilstræbe sig beskrivelse og fortolkning, men husk på, at beskrivelse og fortolkning typisk er to sider af samme sag: Beskrivelse kan ses somen fortolkning af en fortolkning, mens en fortolkning kan ses som en beskrivelse af en beskrivelse. Derfor skal man netop klargøre sine egne forforståelser i relation til feltet eller interviewpersonen, i så vid grad som dette er muligt!
Dette var praktiske overvejelser, og ikke en større videnskabsfilosofisk udredning (da jeg ikke kender til de større sammenhænge).
Håber du kunne bruge det.
Mvh. Kristian
Ja - Kvale fremstiller det meget som det samme. Det er det langt henad vejen også, når man arbejder med kvalitative data. Den centrale forskel er hvad man rent videnskabsteoretisk tror på, i hvert fald når det kommer til arbejde med kvalitative data:
1) Fænomenologi: Tror man på, at man kan lade virkeligheden stå frem som den er, for derefter at beskrive den mere eller mindre "objektivt". Det handler om beskrivelse! Men det handler også om "horisonter" (Husserl), så man kan ikke helt objektivt beskrive verden, men man kan forsøge (ved at sætte parantes om sine forforståelser).
2) Hermeneutik: Indgår vores erkendelse af virkeligheden i en fortolkende proces, hvor vores egne forforståelser (dvs. opfattelser af verden) indgår i et aktivt samspil med empirien. Del-helhed-del-helhed; dvs. hvordan passer de enkelte dele (typisk i interviewet) ind i en større (teoretisk) ramme. Det handler om fortolkning! Her arbejder man aktivt med sine "horisonter" for at danne et hele.
Forskel = beskrivelse over for fortolkning.
Imidlertid er der et problem: Man kan nemlig sige, at mennesket altid arbejder hermeneutisk (gennem fortolkning af fortolkning i genereringen af mening - mennesket er jo, vil de fleste mene, et socialt individ, som relaterer sig til andre). Dette viser sig da også i mere sociologiske varianter af de to videnskabsfilosofiske retninger. Her blot et eksempel: Der en "socialfænomenologisk tilgang", som man kender den fra Schütz eller Berger og Luckmann, der hos Giddens bliver omformet til "dobbelthermeneutik" (der er selvfølgelig forskelle, men der er sørme også ligheder).
Min pointe er, om sider, at du skal ikke bare lægge dig fast på en af retningerne. Normalt vil man både tilstræbe sig beskrivelse og fortolkning, men husk på, at beskrivelse og fortolkning typisk er to sider af samme sag: Beskrivelse kan ses somen fortolkning af en fortolkning, mens en fortolkning kan ses som en beskrivelse af en beskrivelse. Derfor skal man netop klargøre sine egne forforståelser i relation til feltet eller interviewpersonen, i så vid grad som dette er muligt!
Dette var praktiske overvejelser, og ikke en større videnskabsfilosofisk udredning (da jeg ikke kender til de større sammenhænge).
Håber du kunne bruge det.
Mvh. Kristian
Mange tak for svaret. Synes stadig det står mig noget rodet at skille det ad ved en mundtlig forsvarelse. Men jeg forsøger at indprinte mig dine ord. Hilsen sine
Det er ret forvirrende, fordi hermeneutik og fænomenologi findes i flere varianter. Hos Gadamer er hermeneutik ikke en metode, men en universel betingelse for at forstå et menneskeligt udtryk, men mange bruger hermeneutik som teknik til tekstlæsning, jfr. Schleiermacher. Husserls fænomenologi er ikke den samme som Schütz` og dermed Berger og Luckmanns. Hos Husserl drejer fænomenologi sig om at indfange et fænomen - men hos Berger m.fl. drejer det sig om at indfange et samlet syn på verden i hverdagslivet. Populært sagt.
For øvrigt er de fleste tekstanalyser IKKE hermeneutiske, men tematiske. En hermeneutisk tekstanalyse søger at finde en helhedstolkning af teksten fra delelementerne; det er i princippet en åben læsning som søger at finde meningen i teksten. Men en tematisk analyse leder efter bestemte udtryk som udtrykker meningen om emnet.
Kristian Karlson, har du nogle steder jeg kan finde det du forklarer?
Det er i øvrigt rigtig flot forklaret :)
Det er i øvrigt rigtig flot forklaret :)
På en beslægtet tråd har jeg kastet en henvisning til Giorgis gennemgang, der er noget af det skarpeste jeg har læst desangående. Her er den:
http://sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=1129&svar=14
/Lasse
http://sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=1129&svar=14
/Lasse
Hej Tullen,
Ud over Lasses link (er det i øvrigt det rigtige link), kan du prøve med en grundbog som Gilje og Grimen, der hedder Samfundsvidenskabens forudsætninger. Det er snart mange år siden, jeg har kigget i den, og det er også mange år siden, at jeg skrev ovenstående indlæg, så du kan prøve at se, hvad du får ud af betragtningerne i bogen. Den er i hvert fald pædagogisk skrevet.
mvh Kristian
Ud over Lasses link (er det i øvrigt det rigtige link), kan du prøve med en grundbog som Gilje og Grimen, der hedder Samfundsvidenskabens forudsætninger. Det er snart mange år siden, jeg har kigget i den, og det er også mange år siden, at jeg skrev ovenstående indlæg, så du kan prøve at se, hvad du får ud af betragtningerne i bogen. Den er i hvert fald pædagogisk skrevet.
mvh Kristian
Gilje og Grimen giver en pædagogisk præsentation af hermeneutikken, men kommer ikke ind på fænomenologi som en retning, der er principielt adskilt. Giorgis fremstilling af Husserl virker overbevisende. Men den skarpe opdeling mellem hermeneutik og fænomenologi er omdiskuteret og måske ikke nødvendig. Derfor taler blandt andet Creswell om herneneutisk fænomenologi, i Qualitative Inquiry and Research Design.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension