KLAFKI mener at der findes tre forskellige former for kundskab  med kundskab menes der dannelse.
Materiel dannelse: opstår i mødet med kultur og samfundsliv, for eksempel gennem videnskabens resultater, teoretiske skolefag, og mødet med kunst og litteratur. Det er kulturstoffet og kundskabsstoffet som er dannelsens materiale.
Formal Dannelse: tager udgangspunkt i at det er elevernes iboende evner der udvikles. Kundskabsindholdet bliver mindre væsentligt, blot det bidrager til at fremme elevernes tænkeevne, dømmekraft, koncentrationsevne og viljestyrke. At opøve disse færdigheder er vigtigt fordi de kan overføres til alle livets situationer, og komme eleverne til nytte gennem hele livet. I populariseret form kan man sige at arbejdsmåder er pensum. (kan sammenlignes med nyhumanismen).
Kategorial dannelse: Bygger på det syn at dannelse er en dobbeltsidig proces hvor både indholdet (lærerstoffet eller kulturstoffet) og individets subjektive måde at forholde sig på er involveret.
Man kan ikke tilegne sig kundskab uden at det sker gennem en måde at arbejde med det på, og der findes ingen lærerproces uden at der er noget som skal læres. Det er derfor et skabende samspil mellem det materiale og formale. Det er en dialektisk modsætning, ikke en modsætning hvor det ene udelukker det andet begge er nødvendige sider af samme sag.
På denne måde er det lykkedes Klafki at forene to centrale men modstridende synspunkter på skolens indhold, nemlig den indholdsorienteret og den aktivitetspædagogiske tradition.
Klafki inkluderer også en samfundsorienteret dimension i sin såkaldte kritisk konstruktive tilgang til didaktisk planlægning.

Dannlse 1) Den proces hvorved et menneske erhverver sig en nærmere bestemt personlig beskaffenhed, og især; 2) Denne beskaffenhed selv personlig kultur. Den kan bestemmes ud fra mængden og arten af kundskaber (det materiale synspunkt) og kan på det grundlag specificeres ud i klassisk, humanistisk, litterær dannelse osv., el. den kan bestemmes ud fra den måde, hvorpå disse kundskaber haves, f.eks. om de er velorganiserede og assimilerede (det formale synspunkt). Taler man om akademisk dannelse el. almen dannelse er begge synspunkter indbefattet, hvad de også er, når ordet bruges uspecificeret. dannelse er tillige et socialt begreb, bestemt ud fra en normsættende befolkningsgruppe, de dannede. Ofte regnes andre egenskaber, vel især opmærksomhed og hensynsfuldhed, for at være nødvendige momenter i dannelsen; jf. dannelsesideal, formal dannelse.