hej
Jeg har læst "sindsygdom & psykologi" og Dag Heede "det tomme menneske" i forbindelse med videnskabsteori.
Er der nogen der kan forklare mig begreberne subjektivering og objektivering - hvordan kan subjektet ifølge foucault subjektiveres og objektiveres på en gang?
Ligeledes sammenkoblingen til magtbegrebet?

jeg er igang med en opgave hvor jeg vil anvende forcaults tanker til at analysere nutidens socialpsykiatri.

Hej,

Så kom Karlson på banen. Jeg skriver lige lidt til hvert af de to begreber - objektivering og subjektivering - og prøver så at koble det sammen (og smider lidt magt på til sidst).

Objektivering: I Klinikkens fødsel peger F. på, at den moderne medicinvidenskab anvender nye metoder til at "forstå" kroppen. Der er kommet et nyt blik på kroppen - det kliniske blik, hvor kroppen underlægges pedantiske undersøgelser - det være sig død som levende. Den menneskelige krop objektiveres altså i det moderne medicinale institutioner (sygehuse etc.) gennem "diskursen om blikket" (om man vil). Den ekstreme udgave ser man i det faktum, at obduktion bliver almindelig praksis: Her har man muligheden for at skære mennesket op i mange stykker for igen at gøre det til genstand for analyser, således at man kan finde "det sande i mennesket". Mennesket bliver altså genstand for ydre kontrol og overvågning. Overvågningen ser man fx i fængslerne, hvor panoptikonet som ny organiseringsform vinder indpas.

Subjektivering: F. har et eller andet sted sagt, at alt hans filosofiske virke i virkeligheden har handlet om én ting: "Hvordan mennesket er blevet gjort til subjekt". Denne subjektgørelse eller subjektivering sker samtidig med "klinikkens" fødsel, men i andre diskursive formationer, som fx humanvidenskabernes "opfindelse af subjektet", fængslets straf af sjælen eller kristendommens fokus på pastoren, som vidende om menneskets sjæl. Pointen er kort sagt, at for at man skal kunne arbejde på et subjekt må det først opfindes. Og hvordan gør man det? Jo, man installerer en sjæl, en moral, et "individ" i det tomme menneske. Mennesket får et følelsesliv og en indre kontrol, der afspejler den ydre kontrol. Subjektiveringen er altså dobbeltsidig: Den er både en reaktion på en objektivering men også en reaktion på sig selv som en selvforstærkende proces, når den pludselig bliver naglet til en ”identitet” (et tænkende mig).

Sammenkoblingen: Pointen er så videre, at denne installation af en sjæl gør, at man nu "objektivt" kan begynde at analysere på sjælen (fx psykoanalysen), som igen blot installerer "mere" sjæl i mennesket (lidt en gentagelse). Overordnet handler det om, at man først blev nødt til at opfinde subjektet gennem objektivering af selv samme subjekt og i denne proces blev subjektet netop "subjektiveret" (eller bedre: gjort underdanig) i forhold til forskellige vidensteknologier om selv samme subjekt. I forlængelse heraf mener F., at subjektivering betyder skabelsen af føjelige kroppe, som passer ind i objektiverende vidensteknologier (fængslet, sygehuset, kristendommen og andre institutioner). Alt dette skaber "disciplinerede, føjelige kroppe" - netop føjelige, fordi de føjer sig ind under objektiverende vidensprocedurer. Det hele sagt på kort form: For at arbejde på et subjekt blev man først nødt til at skabe det gennem en objektivering af det og som resulterer i, at subjektet også begynder at arbejde på sig selv.

Okay. Det var lidt af en omgang. Håber det er blevet lidt klart, at der er en sammenhæng mellem subjektivering og objektivering (altså mellem subjektet og viden om subjektet). Det er derfor, F. lægger fokus på viden og magt, da viden netop er produktiv (= det skaber subjekter).

Lidt mere om magten: Foucault udvikler sin magtanalytik igennem sit forfatterskab, så det er lidt svært at pege på, hvad den direkte kobling er til magt. Jeg har dog allerede nævnt viden, som det centrale omdrejningspunkt – netop derfor er Foucault også interesseret i diskursers formationer; diskurser skaber ting. Viden fungerer således produktivt gennem praktikker, teknikker og institutioner.

Nå. Det var vidst det. Håber du kunne bruge det.

Mvh. Kristian

Hej,

I Heedes bog er der jo to relevante kapitler:

Kap 3: Subjektiveringer og objektiveringer
Kap 4: Magten

Her må du kunne finde nogle referencer.

Er lang tid siden, jeg selv har læst den, så kan ikke huske det konkrete indhold i afsnittene (minder nok om ovenstående). Husker selv bogen som en række essays, hvor det ikke ligefrem var stringens, der var prioriteret (hvilket vel blot afspejler Foucaults fragmenterede tilgange).

Ang. en forklaring på magtens mikro/makro-fysik må jeg være dig svar skyldig. Kan ikke helt huske den præcise sammenhæng og har ikke tid til at rode den frem.

Held og lykke med den kære Foucault!

Mvh. Kristian

Du får lige indlægget igen da systemet har gjort noget mærkeligt ved linket.

Måske kan du bruge denne artikel om magtbegrebet i diskursanaysen hos Michel Foucault som Dag Hede også diskuterer.

http://www.teorier.dk/tekster/michel-foucault-kritik-magtbegreb.php

Her diskuteres desuden den indflydelse Friedrich Nietzsche har haft på Michel Foucault.

Held og lykke med opgaven.