Jeg kan godt se, hvor du vil hen, men jeg tror ikke, at pointen er voldsomt Bourdieu relateret. Det faktum, at folks livsstil og præferencer ændrer sig over tid på den måde som du beskriver er vel snarere et resultat af, at folk (fx mens de er studerende) befinder sig i et felt, hvor det giver en høj symbolsk (og social) kapital at ville redde verden, mens de senere i livet indgår i et felt, hvor det ikke er lige præcis den slags, der i så høj kurs. Ligefrem at tale om en egentlig [i]ændret habitus[/i] er derfor nok for voldsomt vil jeg mene.

Tænk på habitus som personlighed, dvs. som noget der formes tidligt, er relativt konstant i individet, men som godt kan ændre sig marginalt gennem miljøinteraktioner. Habitus - og de handlinger som habitus afstedkommer - skaber (eller skaber ikke) de forskellige former for kapital individet besidder. Kausaliteten er ikke den anden vej rundt.

Det skal tilføjes, at habitus ikke nødvendigvis har individer som bærere, men også kan konstrueres i forhold til sociale grupper, familier eller klasser. En af de bedste introduktioner til diskussionen finder du i Broadys "Sociologi och epistemologi" (der desværre ikke længere kan købes).
Habitus eller det system af dispositioner, der konstrueres som habitus i feltet(feltanalysen), kan antage forskellige udtrykformer og det giver teoretisk bedst mening at artikulere det som værende dynamisk og uafhængig af et bestemt felt (som fx uddannelsessystemet), om end Bourdieus egne analyser ikke altid lægger op til denne fortolkning, hvor habitus også fremlægges som produktet af hele den biografiske erfaring. Opsummering: Den habitus som folk har i 40`erne er væsentligt forskellig fra den habitus de har i 20`erne, men i praksis kan det meget vel tænkes, at den i et overordnet perspektiv (dvs. set i forhold til systemets struktur, gerne formuleret matematisk) ikke har ændret sig særlig meget. Man kunne måske sige, at det er Heidegger som stadig spøger i denne udlægning af Bourdieus sociologi, men det er en helt anden diskussion...