Hej Jakob,

Hvad angår Maffesoli, har Tine Bredo og Jakob Roepstorff en fin gennemgang i deres (speciale tror jeg nok det er) "Det politisk udtryk - mod en forståelse af æstetik i politik". Den giver et godt overblik - også til hvordan hans teori kan `omsættes`.

Det undrer mig desuden, at du ikke vælger nogle af de mere klassiske sub-kultur teorier (uden at jeg rent faktisk ved hvad Giddens og Elias har af subkulur gemt i deres teorie). Hvis jeg var dig, ville jeg tage et kig på Birminghamskolens subkulturteori - den er også `nem` som analyseredskab. Så hvis ikke du allerede er helt fastlagt mht. teori, kunne det måske være en idé at kigge i den retning? Joi Bay har blandt andre skrevet om denne i teksten "Storbyens magikere: Om birminghamskolens subkulturteori" i "Bidrag", 16.

Med hensyn til trainspotting (som jeg knap kan huske, da det er alt for mange år siden jeg har set den), kunne man tænke, om ikke flugten fra misbruget så starten på dette, som en art subkultur. Uden at jeg rigtigt har tænkt mig om, har jeg lidt sværere ved at se masse/stamme tendensen i at tage stoffer, da det jo netop ikke er/bliver sam-væren, men meget individuelt (ved ikke om du forstår hvad jeg mener?).

Det var lige hvad der faldt mig ind...
-Liv

Hej Jakob,

En pointe hos Maffesoli er, så vidt jeg husker, at neo-stammen samles om et [i]æstetisk totem[/i] og i den forstand kan det vel sagtens appliceres på Trainspotting (som det godt nok også er nogle år siden jeg har set). Det som de unge i filmen samles om er vel netop stofferne som "totem". At det så ikke er et særlig sundt fællesskab de får op at stå er en anden sag, men det vil Maffesoli vel i grunden være teoretisk ligeglad med?

Som sagt længe siden jeg har set den (og faktisk også længe siden jeg har læst Maffesoli for den sags skyld)

Mvh Lars