Metroseksualitet og distinktion
Jeg vil gerne diskutere metroseksualitet og distinktion:
Såfremt metroseksuelle mænds efterligning af kvinder (eller af bøsser, der efterligner kvinder) er distinktion, kan metroseksualitet så antages at være en anerkendelse af kvinder og feminine træk?
Umiddelbart ville det jo være rart at tænke om sig selv (som kvinde), at dem der er længst fremme i distinktions-skoene gerne vil ligne én selv. På den anden side er der et konflikterende perspektiv på et sådant selvbillede, nemlig at det, som de metroseksuelle overtager fra kvinder primært er skønhedspleje og perler, hvilket er helt klare symboler på mandens dominans over kvinden.
Jeg vil i stedet omformulere mit spørgsmål til at være åbent:
Hvem får implicitte anerkendelses-point, når metroseksualitet er de dominerendes nyeste måde at distinkverere sig på?
Mvh. Anja
PS. Henvisninger og links er også velkomne
Såfremt metroseksuelle mænds efterligning af kvinder (eller af bøsser, der efterligner kvinder) er distinktion, kan metroseksualitet så antages at være en anerkendelse af kvinder og feminine træk?
Umiddelbart ville det jo være rart at tænke om sig selv (som kvinde), at dem der er længst fremme i distinktions-skoene gerne vil ligne én selv. På den anden side er der et konflikterende perspektiv på et sådant selvbillede, nemlig at det, som de metroseksuelle overtager fra kvinder primært er skønhedspleje og perler, hvilket er helt klare symboler på mandens dominans over kvinden.
Jeg vil i stedet omformulere mit spørgsmål til at være åbent:
Hvem får implicitte anerkendelses-point, når metroseksualitet er de dominerendes nyeste måde at distinkverere sig på?
Mvh. Anja
PS. Henvisninger og links er også velkomne
Jeg kan kun bifalde en debat om metroseksualitet, og skal gerne komme med mit bidrag saa ligesaa. Egentlig er begrebet vidst skabt som en joke af en kreativ tabloid journalist, men det skal da ikke afholde den sociologiske videnskab fra at stjaele begrebet, og smede et paradigmisk univers over det.
Foerst og fremmest er det vigtigt ikke at undgaa forsimpling, og forstaa metroseksualitet, som heteroseksuelle maend der opfoerer sig som boesser - stor misforstaaelse! Metroseksualitet forekommer i stedet, som Anja ganske korrekt fremfoerer, naar maend tillaegger sig destinktive feminine traek - uden at det dog faar lov at oploese det maskuline heteroseksuelle udgangspunkt.
Fra et diskursivt udgangspunkt er det naeppe tvivl om at den stigende udbredelse af metroseksualitet inden for reklame, mode og celebrity -branchen understreger en stigende status og magt til feminin aestetik og maaske i mere bred forstand feminine vaerdier. Jeg tror dog stadigvaek man skal vaere paapasselig med at drage forhastede konklusioner og metreseksualitetens skelsaettende betydning for vores samfundsorden. Faenomenet er stadigvaek i sin vugge, og kommer det nogen sinde ud af den? Jeg haaber det, men saa laenge David Beckham http://beckhamsite.tripod.com/ er eneste eksemplariske case er det stadigvaek for tidligt at sige noget endegyldigt om.
Men vi kan jo starte med at eleborerer faenomenet yderligere, hvad ville Simmel og Bourdieu have ment om det, og hvad mon de tre B`er: Bech, Baumann og Butler har at sige os?
Banen er kridtet op!
/Dennis
Foerst og fremmest er det vigtigt ikke at undgaa forsimpling, og forstaa metroseksualitet, som heteroseksuelle maend der opfoerer sig som boesser - stor misforstaaelse! Metroseksualitet forekommer i stedet, som Anja ganske korrekt fremfoerer, naar maend tillaegger sig destinktive feminine traek - uden at det dog faar lov at oploese det maskuline heteroseksuelle udgangspunkt.
Fra et diskursivt udgangspunkt er det naeppe tvivl om at den stigende udbredelse af metroseksualitet inden for reklame, mode og celebrity -branchen understreger en stigende status og magt til feminin aestetik og maaske i mere bred forstand feminine vaerdier. Jeg tror dog stadigvaek man skal vaere paapasselig med at drage forhastede konklusioner og metreseksualitetens skelsaettende betydning for vores samfundsorden. Faenomenet er stadigvaek i sin vugge, og kommer det nogen sinde ud af den? Jeg haaber det, men saa laenge David Beckham http://beckhamsite.tripod.com/ er eneste eksemplariske case er det stadigvaek for tidligt at sige noget endegyldigt om.
Men vi kan jo starte med at eleborerer faenomenet yderligere, hvad ville Simmel og Bourdieu have ment om det, og hvad mon de tre B`er: Bech, Baumann og Butler har at sige os?
Banen er kridtet op!
/Dennis
Mht til Anjas spørgsmål: Ligesom hvide middelklasseunges identifikation med sort, amerikansk ghettokultur næppe kan betragtes som en sort frigørelse ("black style, white wealth"), så tror jeg, du har ret i, som du antyder, at "metroseksualitet" ikke er en ophævelse af kønsulighed. Det er, som jeg tror Bourdieu ville have ment, de dominerende der bestemmer, hvad der er den statusgivende kultur - også selvom den rummer elementer af de domineredes. Det behøver selvfølgelig ikke at betyde, at det ikke kan forrykke magtforhold på nogen som helst måde, det sætter nogen i stand til at eksperimentere med deres identitet, etc.
Men er "metroseksualitet" ikke ret entydigt et elitefænomen? På trods af David Beckham tror jeg, at sådan en identitet har ret svært ved at bide sig fast på en mere traditionel arbejderkulturs maskulinitetsforestillinger. Mænds flirt med såkaldt feminine træk kan mest oplagt forekomme i avantgarde- og studentermiljøer som en måde at udfolde sig frit på og ikke mindst en måde at positionere sig i konkurrenceprægede elitemiljøer (en "hofkultur" - Hvad ville Norbert Elias mon sige til det? 1700-tallets mandlige europæiske elite med sminke og pudderparykker var fx om noget "metroseksuel").
Vh Anders
Men er "metroseksualitet" ikke ret entydigt et elitefænomen? På trods af David Beckham tror jeg, at sådan en identitet har ret svært ved at bide sig fast på en mere traditionel arbejderkulturs maskulinitetsforestillinger. Mænds flirt med såkaldt feminine træk kan mest oplagt forekomme i avantgarde- og studentermiljøer som en måde at udfolde sig frit på og ikke mindst en måde at positionere sig i konkurrenceprægede elitemiljøer (en "hofkultur" - Hvad ville Norbert Elias mon sige til det? 1700-tallets mandlige europæiske elite med sminke og pudderparykker var fx om noget "metroseksuel").
Vh Anders
Hej Anja,
Spændende emne du er ude i. Jeg går ud fra, at det er i forbindelse med soc. diff & statistik du skal bruge emnet? I så fald er jeg lidt nysgerrig efter hvilke variable i datasættet, der kan belyse metroseksualitet?
vh
Lars
Spændende emne du er ude i. Jeg går ud fra, at det er i forbindelse med soc. diff & statistik du skal bruge emnet? I så fald er jeg lidt nysgerrig efter hvilke variable i datasættet, der kan belyse metroseksualitet?
vh
Lars
Hej Anders
Angående Elias`hofkultur mener jeg, at det var en ekstrem honorering af etikette, ikke primært distinktion, der var den praksis der drev mænd ud i pudder. I "Hoffet" er det en pointe at alle, inklusive kongen er "fanget" i figurationen, der nok er dynamisk og har et anerkendelsesbegreb, der ligger sig op ad Bourdieus distinktion, nemlig når nogen tør at gå lige til grænsen. Det er dog, så vidt jeg husker, forbundet med langt større fare for social skam, at udfordre etiketten hos Elias, end når de dominerende distinkverer sig ved at udfordre doxa. Et andet sted, hvor Bourdieu og Elias adskiller sig er i deres forståelse af magtens struktur: Hos Bourdieu er den hierarkisk, hvor den hos Elias løber i figurationer der er en slags horisontale net, der består af magtrelationer.
Ang elitekultur vil jeg give dig helt ret, men såfremt det er en distinktionsform i en Bourdieusk forstand, vil metroseksualiteten vel blive indoptaget i middelklassen og på den måde tabe som elitefænomen -lidt ligesom opera, a pro pros diskussion her på forummet.
Hej Lars
Vi arbejder primært med moderrollen som primære fortælling til at holde kvinder i "nurser" positionen. Derfor er vi interesserede i at undersøge forskellige former for opløsning af denne fortælling, herunder (måske) metroseksualitet. Derfor prøver jeg at nå frem til hvorvidt det ville være rimeligt at inddrage noget statistik om fx. mænds brug af barselsorlov, som et tegn på en bevægelse mod "mental" metroseksualitet. Diskussionen kommer dog til at ligge i den teoretiske del.
I statistikken har vi især hæftet os ved de variable der omhandler mænd, hhv kvinders mening om, hvem der er mest egnede til at passe børn, og for hvem det er mest vigtigt at få børn. Der er sjovt nok stor forskel på hvad mænd tror om kvinder og hvad kvinder tror om kvinder. Og vice versa. Vi er dog ikke nået til mere end blot eyeballing af datasættet, men hvis du falder over nogle metroseksuelle variable, er du velkommen til at dele din oplevelse med os.
Med venligste hilsner
Anja
Angående Elias`hofkultur mener jeg, at det var en ekstrem honorering af etikette, ikke primært distinktion, der var den praksis der drev mænd ud i pudder. I "Hoffet" er det en pointe at alle, inklusive kongen er "fanget" i figurationen, der nok er dynamisk og har et anerkendelsesbegreb, der ligger sig op ad Bourdieus distinktion, nemlig når nogen tør at gå lige til grænsen. Det er dog, så vidt jeg husker, forbundet med langt større fare for social skam, at udfordre etiketten hos Elias, end når de dominerende distinkverer sig ved at udfordre doxa. Et andet sted, hvor Bourdieu og Elias adskiller sig er i deres forståelse af magtens struktur: Hos Bourdieu er den hierarkisk, hvor den hos Elias løber i figurationer der er en slags horisontale net, der består af magtrelationer.
Ang elitekultur vil jeg give dig helt ret, men såfremt det er en distinktionsform i en Bourdieusk forstand, vil metroseksualiteten vel blive indoptaget i middelklassen og på den måde tabe som elitefænomen -lidt ligesom opera, a pro pros diskussion her på forummet.
Hej Lars
Vi arbejder primært med moderrollen som primære fortælling til at holde kvinder i "nurser" positionen. Derfor er vi interesserede i at undersøge forskellige former for opløsning af denne fortælling, herunder (måske) metroseksualitet. Derfor prøver jeg at nå frem til hvorvidt det ville være rimeligt at inddrage noget statistik om fx. mænds brug af barselsorlov, som et tegn på en bevægelse mod "mental" metroseksualitet. Diskussionen kommer dog til at ligge i den teoretiske del.
I statistikken har vi især hæftet os ved de variable der omhandler mænd, hhv kvinders mening om, hvem der er mest egnede til at passe børn, og for hvem det er mest vigtigt at få børn. Der er sjovt nok stor forskel på hvad mænd tror om kvinder og hvad kvinder tror om kvinder. Og vice versa. Vi er dog ikke nået til mere end blot eyeballing af datasættet, men hvis du falder over nogle metroseksuelle variable, er du velkommen til at dele din oplevelse med os.
Med venligste hilsner
Anja
Hej!
Mit indlæg i http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=134&svar=4 passer vist også ind her... så hermed er der dobbelt op:
"Noget af det nye inden for psykiatrien er, at man overvejer, hvilke konsekvenser det vil få, at unge kvinder har overtaget mønstre, der tidligere var udbredte blandt mænd; det drejer sig fx om omfattende weekenddruk, om storrygning, om promiskuitet o.lign.
Det kunne være et bud på kvindelig "metroseksualitet" (jeg bryder mig ikke om begrebet...)."
Nilse
Mit indlæg i http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=134&svar=4 passer vist også ind her... så hermed er der dobbelt op:
"Noget af det nye inden for psykiatrien er, at man overvejer, hvilke konsekvenser det vil få, at unge kvinder har overtaget mønstre, der tidligere var udbredte blandt mænd; det drejer sig fx om omfattende weekenddruk, om storrygning, om promiskuitet o.lign.
Det kunne være et bud på kvindelig "metroseksualitet" (jeg bryder mig ikke om begrebet...)."
Nilse
ifoelge et kig i krystalkuglen (eller kaffegrumsen) har metroseksualiteten ikke gode vaekstbetingelser i 2005, sad but funny!!!!!
http://www.bt.dk/kunforkvinder/artikel:aid=336902:fid=100300156/
/Dennis - der netop har fjernet haard fra sine brystvorter
http://www.bt.dk/kunforkvinder/artikel:aid=336902:fid=100300156/
/Dennis - der netop har fjernet haard fra sine brystvorter
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension