Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Individet i gruppen.

Skrevet d. 10.12.2005 af Mor
Jeg leder efter et citat, der vil bestyrke min teori om at individet, i en gruppe, altid vil positionere sig i forhold til de andre medlemmer i gruppen. Jeg tror Bourdieu har skrevet om det i forbindelse med habitus begrebet?
Skrevet d. 11.12.2005 af KristianKarlson
Hej Mor,

Jeg ved ikke, om Bourdieu direkte snakker om individet i gruppen (forstået på et mikrosociologisk niveau), men han tænker altid alting relationelt. Dvs. at den enes orientering i det sociale rum altid afhænger af en andens orientering.

Jeg kender imidlertid kun til hans analyser af bredere områder, som felter og det sociale rum i sin helhed. Derfor er han måske knapt så relevant i forbindelse med "gruppe-psykologi".

Jeg ved, at der inden for følelsessociologi findes nogle teorier om den slags. Prøv fx:
Clark, Candace 1990: “Emotions and Micropolitics in Everyday life: Some Patterns and Paradoxes of ’Place’”, i: Kemper, Theodore D. (ed.): Research Agendas in the Sociology of Emotions. New York: State University of New York Press: s. 305-330.
Det er en artikel, vi har læst i et kultursociologisk fag. (Jeg håber, du kan anvende artiklen - mener dog bestemt, at den snakker om positionering).

Mvh. Kristian
Skrevet d. 12.12.2005 af Laust
hmmm Kristian dog...

Det snakker alle sociologer vel om... individet i gruppen! Ved ikke hvor Bourdieu har skrevet om de relationer mellem inidivider i forhold til habitus-begrebet. Men her er et par andre klassikere du kan kaste dig over: Norbert Elias `The Society of Individuals` og Anthony Giddens: `The Constitution of Society`. Det er et klassisk tema indenfor sociologien, hvorledes sammenhængen mellem individ og gruppe... eller på et lidt større plan individ og samfund. I den klassiske sociologi betragtede man enten samfundet fra individets perspektiv (Weber), eller individet fra et samfundsperspektiv (Durkheim). I nyere sociologi kombinerer man disse perspektiver, og dette er netop temaet for de to bøger, jeg her har referet til.

her er et citat fra Elias du måske kan bruge:

”What shapes and binds the individual within this human cosmos, and what gives him the whole scope of his life, is not the reflexes of his animal nature but the ineradicable connection between his desires and behaviour and those of other people, of the living, the dead and even, in a certain sense, the unborn – in a word, his dependence on others and dependence of others on him, the functions of others for him and his function for others.” (p. 43) Society of individuals, continuum

Individet er bundet af hvad Elias kalder interdependenskæder, men det er vigtigt at have for øje, at disse ikke deterministisk bestemmer alt i relationerne... Habitus bestemmer heller ikke alt Bourdieu, men det har en hel del at sige, og habitus er vel blot individets samlede erfaringer, der er indlejret i krop og sind - dvs. individet.

mvh
Laust
Skrevet d. 12.12.2005 af Laust
manglede lige et `hos` før Bourdeu i sidste sætning..
Skrevet d. 12.12.2005 af Lars
Godt indspark Laust.

Goffman ville også være et godt bud omend det ikke just peger i retning af et individ positionerer sig, men snarere, at gruppen definerer hvilke mulighedsbetingelser man som indvid er underlagt.

allervenligst
Lars
Skrevet d. 12.12.2005 af Lars
wow - kringlet formulering fra min side dér! Håber budskabet gled igennem...
Skrevet d. 12.12.2005 af Albrechtsen
I visse socialpsykologiske teorier har det været almindeligt at tale om, at individer indtager specielle `roller` i de grupper, de er en del af. Rollebegrebet er ikke forældet, men nogle socialkonstruktivister mener, at man i stedet burde benytte begrebet `positionering` til at beskrive individets forhold til andre medlemmer i gruppen. Man taler sågar om `positioning theory`. Se fx selv følgende link:

http://www.sp.uconn.edu/~jbl00001/positioning/index.shtml#biblio

Mvh.

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay