doxa vs diskurs
Hej
Er der nogle der kan forklare mig forskellen mellem begrebet doxa (fra Bourd.) og diskurs (fra Foucault) ?
For mig ligner de to udtrykket meget hinanden ?
Er der nogle der kan forklare mig forskellen mellem begrebet doxa (fra Bourd.) og diskurs (fra Foucault) ?
For mig ligner de to udtrykket meget hinanden ?
Hej,
Her kommer der lige et par overvejelser.
Der må ligge en forskel i, at doxa er knyttet til et specifikt felt, mens en diskurs ofte (men vel ikke altid) er bredere. Og så har Bourdieu og Foucault forskellige sigter med deres teoretiske arbejder. Dog er der en lighed i form af noget "kropsligt". Hos Foucault virker diskurserne kropsligt, hos Bourdieu er den praktiske sans (doxa) i den grad kropslig.
Der ligger også andre forskelle, som hænger sammen med det ovennævnte. Hvis man kigger nærmere på diskurs-begrebet hos Foucault, så består det af en masse elementer (se ordbogen). Det centrale i denne sammenhæng er `udsagnet`, som Foucault har en helt speciel udlægning af. Doxa er ikke så kompliceret (vil jeg tro). Det kan oversættes med "tro" eller "forestilling" (se ordbogen), og er mere den ydre struktur i et felt for hvad der kan tænkes - altså hvilke "koder" der er legitime/ikke legitime. Og alligevel er doxa lidt mere kompliceret end jeg først formodede, da det ifølge Bourdieu bl.a. er sociologens opgave at klarlægge de forskellige "doxaer" - dette kunne bl.a. gøres gennem en analyse af diskurser. (Der var jeg lidt selvmodsigende).
Hvorom alting er så er det en interessant diskussion, da de to begreber overlapper hinanden. Der er også referencer til andre begreber i sociologien, fx "system" hos Parsons og Luhmann, "figuration" hos Elias, og så "episteme" hos selvsamme Foucault (fra hans arkæologi), og ikke mindst Kuhns "paradigme".
Mvh. Kristian
Her kommer der lige et par overvejelser.
Der må ligge en forskel i, at doxa er knyttet til et specifikt felt, mens en diskurs ofte (men vel ikke altid) er bredere. Og så har Bourdieu og Foucault forskellige sigter med deres teoretiske arbejder. Dog er der en lighed i form af noget "kropsligt". Hos Foucault virker diskurserne kropsligt, hos Bourdieu er den praktiske sans (doxa) i den grad kropslig.
Der ligger også andre forskelle, som hænger sammen med det ovennævnte. Hvis man kigger nærmere på diskurs-begrebet hos Foucault, så består det af en masse elementer (se ordbogen). Det centrale i denne sammenhæng er `udsagnet`, som Foucault har en helt speciel udlægning af. Doxa er ikke så kompliceret (vil jeg tro). Det kan oversættes med "tro" eller "forestilling" (se ordbogen), og er mere den ydre struktur i et felt for hvad der kan tænkes - altså hvilke "koder" der er legitime/ikke legitime. Og alligevel er doxa lidt mere kompliceret end jeg først formodede, da det ifølge Bourdieu bl.a. er sociologens opgave at klarlægge de forskellige "doxaer" - dette kunne bl.a. gøres gennem en analyse af diskurser. (Der var jeg lidt selvmodsigende).
Hvorom alting er så er det en interessant diskussion, da de to begreber overlapper hinanden. Der er også referencer til andre begreber i sociologien, fx "system" hos Parsons og Luhmann, "figuration" hos Elias, og så "episteme" hos selvsamme Foucault (fra hans arkæologi), og ikke mindst Kuhns "paradigme".
Mvh. Kristian
Hvad man ikke kan finde på af overspringshandlinger...
Et eksempel på doxa her på siden, kunne være det oplæg til diskussion af, hvad man kan og ikke kan tillade sig, i spændet mellem kreativitet og videnskabligheds-undergravende virksomhed, der kan læses i "tråden" "Cociologi".
Som Kristian er inde på det, kan visse dele af en doxa/diskurs diskussion også tages i en Elias optik, hvilket fx er tilfældet for den diskussion jeg mener der er lagt i ovnen til her. Definitionskampe og doxa, figurationer og positioneringer samt diskurser og subjektivering er vel alle i en grad af overensstemmelse med hinanden, men varierer fx med rummet for individets indflydelse på "regler og muligheder for at gøre sig selv", som man vel kunne kalde alt dette, under eet. Hos Foucault er mennesket mægttiggjort af strukturen, og er altså således blot, hvad det har mulighed for at subjektivere sig selv som. Hos Elias har de "Established" dog definitionsret, og hos Bourdieu er doxa for mig at se, noget der minder om definitionsret for de dominerende og noget kodex for god opførsel (der efter min mening minder om en marxistisk "falsk bevidsthed") hos de dominerede.
På det sammenlignende plan, så er disse "regler og muligheder for at gøre sig selv" hos alle tre teoretikere, noget som menneskene internaliserer i deres selvforståelse. Disse har altså vidtrækkende konsekvenser for ens selvbillede og det handlerum for selvudfoldelse, som dette tænkes at afføde.
Mvh Anja
Et eksempel på doxa her på siden, kunne være det oplæg til diskussion af, hvad man kan og ikke kan tillade sig, i spændet mellem kreativitet og videnskabligheds-undergravende virksomhed, der kan læses i "tråden" "Cociologi".
Som Kristian er inde på det, kan visse dele af en doxa/diskurs diskussion også tages i en Elias optik, hvilket fx er tilfældet for den diskussion jeg mener der er lagt i ovnen til her. Definitionskampe og doxa, figurationer og positioneringer samt diskurser og subjektivering er vel alle i en grad af overensstemmelse med hinanden, men varierer fx med rummet for individets indflydelse på "regler og muligheder for at gøre sig selv", som man vel kunne kalde alt dette, under eet. Hos Foucault er mennesket mægttiggjort af strukturen, og er altså således blot, hvad det har mulighed for at subjektivere sig selv som. Hos Elias har de "Established" dog definitionsret, og hos Bourdieu er doxa for mig at se, noget der minder om definitionsret for de dominerende og noget kodex for god opførsel (der efter min mening minder om en marxistisk "falsk bevidsthed") hos de dominerede.
På det sammenlignende plan, så er disse "regler og muligheder for at gøre sig selv" hos alle tre teoretikere, noget som menneskene internaliserer i deres selvforståelse. Disse har altså vidtrækkende konsekvenser for ens selvbillede og det handlerum for selvudfoldelse, som dette tænkes at afføde.
Mvh Anja
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension