Bourdieus kapitalbegreber
Hjælp mig!
Jeg har nu fortvivlet søgt efter en letforståelig og letforklarelig udgave af kapitalbegreberne hos Bourdieu. Er her nogen hjælp at hente?
Mange hilsner
Helle
Jeg har nu fortvivlet søgt efter en letforståelig og letforklarelig udgave af kapitalbegreberne hos Bourdieu. Er her nogen hjælp at hente?
Mange hilsner
Helle
No offense og I må hjertens gerne spørge, men der er allerede en god del tråde om jeres emner.. Prøv søgefunktionen engang og vend gerne tilbage hvis det ikke hjælper..
God weekend
Lars
God weekend
Lars
Til en hurtig, men ganske grundig introduktion kan jeg anbefale Margaretha Järvinens kapitel i "Moderne og klassisk samfundsteori"...
Kapital indeholdes i alle og er forskellige former for ressourcer; mængden og arten af kapital er derimod forskellig fra gruppe til gruppe fra individ til individ. De forskellige mænger og betydninger af kapital har betydning for vores ageren og muligheder for handlen i det sociale rum og ikke mindst har de forskellig betydning afhængig af hvilket felt man som individ eller som gruppe bevæger sig inden for. Bourdieus tilgang til en analyse af problematikker i det sociale rum sætter således fokus på de relationelle forhold der er gældende når en bestemt definition af et felt etableres og forskellige positioner meningsudfyldes
eksempler kan laves til det kunstneriske og til det økonomiske felt. I den førstnævnte skaber det ikke ubetinget succes at have stor økonomisk kapital, forstået som værende rig eller have kendskab til den seneste udvikling på NASDAQ. Her må der andre kapital former til, de immaterielle også forstået som symbolske. Omvendt kan man formode at interessen for hvad kunst overhovedet er, er af meget lille interesse på NASDAQ.
Således skelnes der altså mellem de materielle og de symbolske kapitaler.
Habitus beskrives først og fremmest som en subjektiveret viden der er tillært, kontingent og relationel. Habitus og placeringen i det sociale rum er tæt forbundet og det sociale rum aflejrer dispositioner i individet. Individet indtager til hver en tid en bestemt position i det sociale rum, men habitus er ikke udelukkende et produkt af placeringen i det sociale rum. Individet præges også af livshistorien, men det sociale rums dominans er svær at komme ud over.
".....it [ habitus] is a socialized body, a structered body, a body which has incorporated the immanent structeres of a world or af a particular sector og that world- a field- and which structures the perception of that world as well as action in that world....... "
eksempler kan laves til det kunstneriske og til det økonomiske felt. I den førstnævnte skaber det ikke ubetinget succes at have stor økonomisk kapital, forstået som værende rig eller have kendskab til den seneste udvikling på NASDAQ. Her må der andre kapital former til, de immaterielle også forstået som symbolske. Omvendt kan man formode at interessen for hvad kunst overhovedet er, er af meget lille interesse på NASDAQ.
Således skelnes der altså mellem de materielle og de symbolske kapitaler.
Habitus beskrives først og fremmest som en subjektiveret viden der er tillært, kontingent og relationel. Habitus og placeringen i det sociale rum er tæt forbundet og det sociale rum aflejrer dispositioner i individet. Individet indtager til hver en tid en bestemt position i det sociale rum, men habitus er ikke udelukkende et produkt af placeringen i det sociale rum. Individet præges også af livshistorien, men det sociale rums dominans er svær at komme ud over.
".....it [ habitus] is a socialized body, a structered body, a body which has incorporated the immanent structeres of a world or af a particular sector og that world- a field- and which structures the perception of that world as well as action in that world....... "
Hej Lars.
No offense taken, men taget i betragtning af at både chrisp81 og hbk er helt grønne på denne fantastiske hjemmeside, var det kun ren og skær uvidenhed der afspejlede sig....
Men tak anyway
Helle
No offense taken, men taget i betragtning af at både chrisp81 og hbk er helt grønne på denne fantastiske hjemmeside, var det kun ren og skær uvidenhed der afspejlede sig....
Men tak anyway
Helle
Til caae.
Tusind tak for din hjælp, det gav da noget at arbejde i.
Vi ser det med en større forståelse, idet du har forklaret det med forståelig dansk.
Helle
Tusind tak for din hjælp, det gav da noget at arbejde i.
Vi ser det med en større forståelse, idet du har forklaret det med forståelig dansk.
Helle
hej alle sammen
jeg er ny på sociologiskforum.dk og søger nogen fakta vedrørende Bourdieu og kan se at han allerede er behandlet her.
hvad mener Bourdieu om den rummelige folkeskole??
skal folkeskolen være for alle??
på forhånd tak
vh sara4842
Hej sara4842
Jeg vil prøve at komme med to bud på svar på dine spørgsmål - to, fordi jeg tror, at den analyse B. kan give, er mest meningsfuld, hvis man behandler dine spørgsmål adskilt.
- hvad mener Bourdieu om den rummelige folkeskole??
B. mener ikke, den rummelige folkeskole er en realitet. Det er mit korte, umiddelbare svar, men det afhænger naturligvis af, hvad du ligger i begrebet `den rummelige folkeskole`; jeg forstår det som en folkeskole, der udligner klasse-, race-, kønsforskelle (med videre) via en eller anden anerkendende pædagogik. Resultatet bliver, at det enkelte barn får mulighed for at udnytte sit potentiale - og i yderste konsekvens betyder det, at der ikke bliver systematiske forskelle på karakterer mellem børn fra forskellige sociale grupper. Det er med denne forståelse af `den rummelige folkeskole` in mente, jeg mener, at B. ikke tror på den: Han viser netop, hvordan uddannelsessystemet har en `soteringsfunktion` - dvs. at en af uddannelsessystemets funktioner er, at reproducere samfundets struktur. Det sker via `symbolsk vold`, som er forskellige mekanismer, der undertrykker visse sociale gruppers børn. (se evt. s. 352-5 i Marmorbogen - her er der også videre referencer). Hvis jeg har misforstået `den rummelige folkeskole`, så skriv endelig tilbage!
- skal folkeskolen være for alle??
Hertil mener jeg, B. ville svare: Ja! Det ligger bestemt et normativ, kritisk potentiale i de analyser, B. laver af uddannelsessystemet. Hvordan man sørger for, at folkeskolen er for alle, ved jeg ikke, om B. selv fortæller os.
Til slut kan jeg da lige fortælle, at der er en artikel i tidsskriftet Danske Sociologi (nr. 3, 15. årg. - oktober 2004) om, hvordan B.s kapitalformer påvirker valg af uddannelse i Danmark i dag. Skrevet af Anders Holm og Mads Jæger (som selv er en flittig gæst herinde), så den er lidt statistik-tung at læse, men det kan man bare læse henover, og alligevel få udbytte af den!
Disse var ordene!
Nilse
Jeg vil prøve at komme med to bud på svar på dine spørgsmål - to, fordi jeg tror, at den analyse B. kan give, er mest meningsfuld, hvis man behandler dine spørgsmål adskilt.
- hvad mener Bourdieu om den rummelige folkeskole??
B. mener ikke, den rummelige folkeskole er en realitet. Det er mit korte, umiddelbare svar, men det afhænger naturligvis af, hvad du ligger i begrebet `den rummelige folkeskole`; jeg forstår det som en folkeskole, der udligner klasse-, race-, kønsforskelle (med videre) via en eller anden anerkendende pædagogik. Resultatet bliver, at det enkelte barn får mulighed for at udnytte sit potentiale - og i yderste konsekvens betyder det, at der ikke bliver systematiske forskelle på karakterer mellem børn fra forskellige sociale grupper. Det er med denne forståelse af `den rummelige folkeskole` in mente, jeg mener, at B. ikke tror på den: Han viser netop, hvordan uddannelsessystemet har en `soteringsfunktion` - dvs. at en af uddannelsessystemets funktioner er, at reproducere samfundets struktur. Det sker via `symbolsk vold`, som er forskellige mekanismer, der undertrykker visse sociale gruppers børn. (se evt. s. 352-5 i Marmorbogen - her er der også videre referencer). Hvis jeg har misforstået `den rummelige folkeskole`, så skriv endelig tilbage!
- skal folkeskolen være for alle??
Hertil mener jeg, B. ville svare: Ja! Det ligger bestemt et normativ, kritisk potentiale i de analyser, B. laver af uddannelsessystemet. Hvordan man sørger for, at folkeskolen er for alle, ved jeg ikke, om B. selv fortæller os.
Til slut kan jeg da lige fortælle, at der er en artikel i tidsskriftet Danske Sociologi (nr. 3, 15. årg. - oktober 2004) om, hvordan B.s kapitalformer påvirker valg af uddannelse i Danmark i dag. Skrevet af Anders Holm og Mads Jæger (som selv er en flittig gæst herinde), så den er lidt statistik-tung at læse, men det kan man bare læse henover, og alligevel få udbytte af den!
Disse var ordene!
Nilse
Ref:
Marmorbogen: Klassisk og moderne samfundsteori. Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.), Hans Reitzels Forlag; 2. udg., 2003. ISBN: 87-412-2660-7. Kap. 20 om Pierre Bourdieu er af Margaretha Järvinen.
Marmorbogen: Klassisk og moderne samfundsteori. Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.), Hans Reitzels Forlag; 2. udg., 2003. ISBN: 87-412-2660-7. Kap. 20 om Pierre Bourdieu er af Margaretha Järvinen.
Hej jeg ville lige spørge om der er nogen der kan forkare hvordan habitus og kapitalerne, nøjagtigt hænger sammen?
Hej,
Jeg tror, det er svært at sige, hvordan de nøjagtigt hænger sammen. Det afhænger også af, hvilket analytisk niveau, du befinder dig på.
På det teoretiske niveau skal du nok nærmere se på sammenhængen mellem det sociale rum og habitus, da det sociale rum (ligesom felterne) er kendetegnet de forskellige sammensætninger af kapitalformer. Det er jo, hvis du husker det, kapitalfordelingerne, som så at sige spænder det sociale rum ud.
Bourdieu mener, at den sociale virkelighed, dvs. det sociale rum, er i "hovederne" på folk - og vigtigere: i deres handlinger. Habitus er på den måde en afspejling af de objektive, sociale strukturer, som fx klasser. Habitus er et sæt af præferencer og overbevisninger, der mere eller mindre bevidst betinger agentens handlerum. Vi er på den måde ovre i en klassisk tankefigur om "samfundet i kroppen" og "kroppen i samfundet", som jeg, så vidt jeg husker, er Mary Douglas` formulering.
Hvordan hænger det så sammen med kapitalformerne? Jo - der er nogle kapitalformer, der er mere legitime end andre. Særlige sammensætninger af social, kulturel og økonomisk kapital har større symbolsk status (eller "kapital", som Bourdieu kalder det). Der er altså social ære på spil, når det kommer til relationen mellem sociale grupper (som allerede Weber bemærkede). Da kapitalformerne således spænder det sociale rum ud, er den sociale virkelighed også bestemt af den særlige fordeling af kapitalerne (især den symbolske, legitime magt eller kapitalsammensætning). Ifølge Bourdieu er det dette tilsyneladende "legitime" herredømme, som er med til at strukturere vores habitusser (lyder så sjovt i flertal).
Forestil dig fx en person fra en af de lavere klasser med lav uddannelse og lav indkomst (og endda også lavt socialt netværk). Vedkommende har gennem sin barndom lært, hvordan man gebærder sig i verden. Imidlertid er det ikke den "rigtige" eller "legitime" måde at gebærde sig på. Men ikke desto mindre handler han, som han gør. Derfor får han det svært i uddannelsessystemet, da han ikke har de rigtige færdigheder i at forstå det "legitime" system hjemmefra, bliver måske i sidste ende en marginaliseret, social taber. Her ser du, hvordan kapitalerne så at sige bestemmer habitus (i et groft forenklet eksempel). Du kan fortælle den omvendte historie, om en fra en familie med høj uddannelse og netværk (og evt. indkomst), der netop ender et særligt sted, fordi vedkommende - med sin specifikke habitus - lettere kan omgå samfundets måde at ordne individer på. Vedkommende er (altid) allerede begunstiget i forhold til en, der ikke har samme vilkår.
Så sammenhængen? Ja, jeg tror du skal sige: 1) Habitus betinges af de objektive sociale strukturer, dvs. det sociale rum. 2) Det sociale rum betinges af særlige fordelinger af kapitaler. På den måde kan du få linket de to. Ved at inddrage feltbegrebet, kan du endda få gjort kapitalfordelingerne feltspecifikke, men det afhænger jo af din opgaves formål.
Håber det gav lidt mening.
vh Kristian
Jeg tror, det er svært at sige, hvordan de nøjagtigt hænger sammen. Det afhænger også af, hvilket analytisk niveau, du befinder dig på.
På det teoretiske niveau skal du nok nærmere se på sammenhængen mellem det sociale rum og habitus, da det sociale rum (ligesom felterne) er kendetegnet de forskellige sammensætninger af kapitalformer. Det er jo, hvis du husker det, kapitalfordelingerne, som så at sige spænder det sociale rum ud.
Bourdieu mener, at den sociale virkelighed, dvs. det sociale rum, er i "hovederne" på folk - og vigtigere: i deres handlinger. Habitus er på den måde en afspejling af de objektive, sociale strukturer, som fx klasser. Habitus er et sæt af præferencer og overbevisninger, der mere eller mindre bevidst betinger agentens handlerum. Vi er på den måde ovre i en klassisk tankefigur om "samfundet i kroppen" og "kroppen i samfundet", som jeg, så vidt jeg husker, er Mary Douglas` formulering.
Hvordan hænger det så sammen med kapitalformerne? Jo - der er nogle kapitalformer, der er mere legitime end andre. Særlige sammensætninger af social, kulturel og økonomisk kapital har større symbolsk status (eller "kapital", som Bourdieu kalder det). Der er altså social ære på spil, når det kommer til relationen mellem sociale grupper (som allerede Weber bemærkede). Da kapitalformerne således spænder det sociale rum ud, er den sociale virkelighed også bestemt af den særlige fordeling af kapitalerne (især den symbolske, legitime magt eller kapitalsammensætning). Ifølge Bourdieu er det dette tilsyneladende "legitime" herredømme, som er med til at strukturere vores habitusser (lyder så sjovt i flertal).
Forestil dig fx en person fra en af de lavere klasser med lav uddannelse og lav indkomst (og endda også lavt socialt netværk). Vedkommende har gennem sin barndom lært, hvordan man gebærder sig i verden. Imidlertid er det ikke den "rigtige" eller "legitime" måde at gebærde sig på. Men ikke desto mindre handler han, som han gør. Derfor får han det svært i uddannelsessystemet, da han ikke har de rigtige færdigheder i at forstå det "legitime" system hjemmefra, bliver måske i sidste ende en marginaliseret, social taber. Her ser du, hvordan kapitalerne så at sige bestemmer habitus (i et groft forenklet eksempel). Du kan fortælle den omvendte historie, om en fra en familie med høj uddannelse og netværk (og evt. indkomst), der netop ender et særligt sted, fordi vedkommende - med sin specifikke habitus - lettere kan omgå samfundets måde at ordne individer på. Vedkommende er (altid) allerede begunstiget i forhold til en, der ikke har samme vilkår.
Så sammenhængen? Ja, jeg tror du skal sige: 1) Habitus betinges af de objektive sociale strukturer, dvs. det sociale rum. 2) Det sociale rum betinges af særlige fordelinger af kapitaler. På den måde kan du få linket de to. Ved at inddrage feltbegrebet, kan du endda få gjort kapitalfordelingerne feltspecifikke, men det afhænger jo af din opgaves formål.
Håber det gav lidt mening.
vh Kristian
Hej kristian tusind tak for det, det gav god mening, til at komme videre.
vh Eva
Hej jeg håber at der er nogle der kan hjælpe mig. Jeg skal lave et bachelor oplæg i sygepleje, oplægget skal handle om sygeplejerskernes habitus i forhold til deres handlemåder, rutiner i forhold til tvang. Kan man sige at feltet er sygepleje gruppen og at de har en speciel habitus som de handler efter og som er svær at ændre.??
Kan man starte med at forklare kulturel kapital, økonomisk og social kapital og så sige at det udmunder i en hvis habitus??
Kan man ikke også sige at man for tilegnet sig en habitus det sted man arbejder når man går ind og arbejder med den gruppe felt?
jeg har brug for nogle ideer til at forklare habitus begrebet og få det rigtigt grebet an.
Tak på forhånd Kevin
Jeg er lidt i samme båd som Kevin. Jeg skal også til eksamen i næste ugfe, og skal holde oplæg om Bourdieu og hans begreb Habitus. Habitus er i forhold til sygeplejerskers `vaner` når det gælder at tale om emner som; alkoholmisbrug, sex, livsstilsændring osv osv.
Jeg ser området `alkoholmisbrug` som tabubelagt ud fra nogle undersøgelser jeg har lavet. Derfor vil jeg gerne inddrage habitus i forhold til at det er svært for sygeplejersker at snakke om.
I samme stil som Kevin i ovenståede indlæg, er jeg også i tvivl om hvordan jeg får kædet felt, symbolsk kapital og habitus sammen til emnet.
Er der nogle som kan give et godt råd - og lige kan forklare det på nemt vis??
Mvh
Carina
Jeg ser området `alkoholmisbrug` som tabubelagt ud fra nogle undersøgelser jeg har lavet. Derfor vil jeg gerne inddrage habitus i forhold til at det er svært for sygeplejersker at snakke om.
I samme stil som Kevin i ovenståede indlæg, er jeg også i tvivl om hvordan jeg får kædet felt, symbolsk kapital og habitus sammen til emnet.
Er der nogle som kan give et godt råd - og lige kan forklare det på nemt vis??
Mvh
Carina
Hej Carina og Kevin
Det er vigtigt, at man forstår habitus som noget, der formes historisk (i hvert enkelt menneskes livshistorie). At tale om en habitus blandt sypeplejerske er derfor ikke præcist. Til gengæld kan man forestille sig, at bestemte grupper med ligheder i habitus rekrutteres til sygeplejerske uddannelsen. Herefter kommer sygeplejeskerne så til at indgå i samme felt, hvor der vil foregå kampe om kapitalformer eller om at definere det anerkendelsesværdige.
På den måde må alle sygeplejersker forholde sig til, hvilke måder at gå til patienterne, som er acceptable. Her kan man så (groft sagt) have to strategier: 1) At indordne sig og forsøge at blive etableret over tid eller 2) At forsøge at gøre op med den atablerede forståelse ved at udfordre fx forståelsen af alkohol misbrug.
Hvis I vil bruge Bourdieu skal I altså både forsøge at se på hvilke typer af personer, der rekrutteres til sygeplejerskefeltet og hvilke kampe, der er i dette felt (det kalder Bourdieu at identificere feltets symbolske kapital). Det sidste kræver dog også, at man historisk ser på, hvem der udefra kan påvirke magtbalancen i sygeplejerske feltet, fx alliancer med hospitalledelse, lægestanden eller uddannelsesstedet.
Jeg tror desværre, jeg har gjort beskrivelsen lidt mere kompliceret for jer. Men desværre har verden nogengange en tendens til at være lidt svær at putte i kasser...
Christoph
Det er vigtigt, at man forstår habitus som noget, der formes historisk (i hvert enkelt menneskes livshistorie). At tale om en habitus blandt sypeplejerske er derfor ikke præcist. Til gengæld kan man forestille sig, at bestemte grupper med ligheder i habitus rekrutteres til sygeplejerske uddannelsen. Herefter kommer sygeplejeskerne så til at indgå i samme felt, hvor der vil foregå kampe om kapitalformer eller om at definere det anerkendelsesværdige.
På den måde må alle sygeplejersker forholde sig til, hvilke måder at gå til patienterne, som er acceptable. Her kan man så (groft sagt) have to strategier: 1) At indordne sig og forsøge at blive etableret over tid eller 2) At forsøge at gøre op med den atablerede forståelse ved at udfordre fx forståelsen af alkohol misbrug.
Hvis I vil bruge Bourdieu skal I altså både forsøge at se på hvilke typer af personer, der rekrutteres til sygeplejerskefeltet og hvilke kampe, der er i dette felt (det kalder Bourdieu at identificere feltets symbolske kapital). Det sidste kræver dog også, at man historisk ser på, hvem der udefra kan påvirke magtbalancen i sygeplejerske feltet, fx alliancer med hospitalledelse, lægestanden eller uddannelsesstedet.
Jeg tror desværre, jeg har gjort beskrivelsen lidt mere kompliceret for jer. Men desværre har verden nogengange en tendens til at være lidt svær at putte i kasser...
Christoph
Kristians forklaring er meget fin. Ingen af begreberne er specielle for Bourdieu. Kapitalbegrebet kendes fra Marx; men det kan ikke bare benyttes om økonomisk kapital men også om kulturel, social og symbolsk - hvor det sidste handler om prestige, respekt, ære. Habitus lyder fremmedartet på dansk, men på fransk/engelsk associerer det til vane: habituel/habit. Begrebet findes allerede hos Weber og er centralt i Elias studie af civilisationsprocessen. Pointen er, at en social rolle indlejres i kroppen og opfattes som en del af personligheden. Man kan i kropsholdningen se, hvem som er herre og butler, selvom begge går i pænt sort tøj.
Hej er der en der kan forklare mig hvad kollektiv og individuel habitus går ud på? er det bare at når man indgår i en gruppe for man en kollektiv habitus?
Hej Christoph.
Tusind tak for din besvarelse. Det har givet en lille forståelse for hvordan felt, habitus m.m interagere hinanden, og muligvis kan jeg også bruge dine eksempler i en perspektivering. Men ja, det kunne have været nemmere hvis man kunne sige, at det bare var sådan og sådan.
Mvh
Carina
Tusind tak for din besvarelse. Det har givet en lille forståelse for hvordan felt, habitus m.m interagere hinanden, og muligvis kan jeg også bruge dine eksempler i en perspektivering. Men ja, det kunne have været nemmere hvis man kunne sige, at det bare var sådan og sådan.
Mvh
Carina
Kære evap.
Kapitalerne drejer sig om de knappe ressourcer, som er vigtige indenfor et felt. Adgangen til de ressourcer som er særligt relevante for feltet er bestemt af magtforholdene mellem dets positioner.
Hos agenter aftegner deres position sig i deres krop og væremåde. I et felt, som lægger vægt på økonomisk kapital kan du se nogle med en habitus, der udstråler selvsikkerhed og økonomisk magt, travlhed, energi.... medens du på andre kan se på deres krop, at de arbejder hårdt fysisk, at de er vant til at blive styret af ledere osv. Tilsvarende forskelle kan ses i andre felter. For eksempel i et felt, som lægger vægt på kulturel kapital, kan man se forskelle mellem bogormene og nørderne på den ene side og de andre . Dette udtrykker netop forholdet mellem kapitalform og habitus.
Kapitalerne drejer sig om de knappe ressourcer, som er vigtige indenfor et felt. Adgangen til de ressourcer som er særligt relevante for feltet er bestemt af magtforholdene mellem dets positioner.
Hos agenter aftegner deres position sig i deres krop og væremåde. I et felt, som lægger vægt på økonomisk kapital kan du se nogle med en habitus, der udstråler selvsikkerhed og økonomisk magt, travlhed, energi.... medens du på andre kan se på deres krop, at de arbejder hårdt fysisk, at de er vant til at blive styret af ledere osv. Tilsvarende forskelle kan ses i andre felter. For eksempel i et felt, som lægger vægt på kulturel kapital, kan man se forskelle mellem bogormene og nørderne på den ene side og de andre . Dette udtrykker netop forholdet mellem kapitalform og habitus.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension