bekendelse og pastoralmagt Foucault
Hej,
Er der ikke en der kan hjælpe mig med at få på plads, hvad det er bekendelsen som teknik kan i forhold til i relationen mellem eksempelvis arbejdsgiver og medarbejder?
Fx en medarbejder til en MUS samtale, der skal bekende overfor arbejdsgiveren ... hvad er det denne bekendelse kan???...hvordan virker den pastorale magt???
TAK.
Er der ikke en der kan hjælpe mig med at få på plads, hvad det er bekendelsen som teknik kan i forhold til i relationen mellem eksempelvis arbejdsgiver og medarbejder?
Fx en medarbejder til en MUS samtale, der skal bekende overfor arbejdsgiveren ... hvad er det denne bekendelse kan???...hvordan virker den pastorale magt???
TAK.
Hej,
Det er en måde at styre folk på. Tidligere, i mere hierarkisk orienterede organisationer, fulgte man direktiverne fra højere positioner en en selv. I dag er det anderledes. Nu er sociale og personlige kompetencer vigtige, og det er især vigtigt at udvikle og forandre disse kompetencer. Bekendelsen bliver her vigtig, da man ikke har [i]direkte[/i] kontrol over medarbejderen. Det har man derimod, hvis man kan se ind i hans "psykiske liv", herunder hendes forventninger til sit arbejde. Bekendelsen er på den måde med til at skaffe viden om medarbejderen - altså viden om de "menneskelige resurser" (human resources) i organisationen. Samtidig har denne pastorale magt en dobbelthed. På den ene side får pastoren (eller lederen eller coachen) indsigt i personens psykologiske liv. På den anden side får medarbejderen (eller den bekendende) et instrument stillet til rådighed, som vedkommende kan overvåge sig selv med (fx: er jeg blevet mere omstillingsparat? er jeg blevet bedre til at indgå i teams på mine præmisser? osv.). Pastoralmagten er i den forstand en styringsform - eller "styringsteknologi". Netop en teknologi fordi det er et redskab, der kan bruges til nogle konkrete formål: overvågning og selvovervågning. Det er sådan, pastoralmagten virker.
Nu har jeg skrevet det lidt bombastisk. Selvfølgelig er virkeligheden (og Foucualts begreber meget) mere nuanceret. Du skal have fat i noget Åkerstrøm, da han har beskrevet disse tendenser til "selvledelse" gennem en pædagogisering af medarbejderen mere indgående (og på dansk).
vh Kristian
Det er en måde at styre folk på. Tidligere, i mere hierarkisk orienterede organisationer, fulgte man direktiverne fra højere positioner en en selv. I dag er det anderledes. Nu er sociale og personlige kompetencer vigtige, og det er især vigtigt at udvikle og forandre disse kompetencer. Bekendelsen bliver her vigtig, da man ikke har [i]direkte[/i] kontrol over medarbejderen. Det har man derimod, hvis man kan se ind i hans "psykiske liv", herunder hendes forventninger til sit arbejde. Bekendelsen er på den måde med til at skaffe viden om medarbejderen - altså viden om de "menneskelige resurser" (human resources) i organisationen. Samtidig har denne pastorale magt en dobbelthed. På den ene side får pastoren (eller lederen eller coachen) indsigt i personens psykologiske liv. På den anden side får medarbejderen (eller den bekendende) et instrument stillet til rådighed, som vedkommende kan overvåge sig selv med (fx: er jeg blevet mere omstillingsparat? er jeg blevet bedre til at indgå i teams på mine præmisser? osv.). Pastoralmagten er i den forstand en styringsform - eller "styringsteknologi". Netop en teknologi fordi det er et redskab, der kan bruges til nogle konkrete formål: overvågning og selvovervågning. Det er sådan, pastoralmagten virker.
Nu har jeg skrevet det lidt bombastisk. Selvfølgelig er virkeligheden (og Foucualts begreber meget) mere nuanceret. Du skal have fat i noget Åkerstrøm, da han har beskrevet disse tendenser til "selvledelse" gennem en pædagogisering af medarbejderen mere indgående (og på dansk).
vh Kristian
Hej Kristian,
tusind tak for din hjælp.
I relationen mellem leder og medarbejder skal medarbejderen således ´måle` sig selv?
Er det derfor man snakker om at den ydre kontrol er blevet til en indre kontrol, idet man i samtalen eller bekendelsen samtidig kan kontrollere hvorvidt man er en god eller mindre god medarbejder?
vh. Elli
tusind tak for din hjælp.
I relationen mellem leder og medarbejder skal medarbejderen således ´måle` sig selv?
Er det derfor man snakker om at den ydre kontrol er blevet til en indre kontrol, idet man i samtalen eller bekendelsen samtidig kan kontrollere hvorvidt man er en god eller mindre god medarbejder?
vh. Elli
Hej,
Ja det er en god måde at sige på.
/Kristian
Ja det er en god måde at sige på.
/Kristian
Temaet om selvdisciplinering findes allerede hos Weber og Elias. Selvdiscipln i arbejdet er ikke noget nyt fænomen, men tidligere var det motiveret af religionen. Begrebet `bekendelse` er misvisende; Foucault taler om skriftemålet i den katolske kirke, hvor man bekender sine synder overfor præsten, og dermed kan få kirkens tilgivelse. Den pastorale magt ligger i fuldmagten til tilgivelse på kirkens vegne.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension