Hej,

Det er en måde at styre folk på. Tidligere, i mere hierarkisk orienterede organisationer, fulgte man direktiverne fra højere positioner en en selv. I dag er det anderledes. Nu er sociale og personlige kompetencer vigtige, og det er især vigtigt at udvikle og forandre disse kompetencer. Bekendelsen bliver her vigtig, da man ikke har [i]direkte[/i] kontrol over medarbejderen. Det har man derimod, hvis man kan se ind i hans "psykiske liv", herunder hendes forventninger til sit arbejde. Bekendelsen er på den måde med til at skaffe viden om medarbejderen - altså viden om de "menneskelige resurser" (human resources) i organisationen. Samtidig har denne pastorale magt en dobbelthed. På den ene side får pastoren (eller lederen eller coachen) indsigt i personens psykologiske liv. På den anden side får medarbejderen (eller den bekendende) et instrument stillet til rådighed, som vedkommende kan overvåge sig selv med (fx: er jeg blevet mere omstillingsparat? er jeg blevet bedre til at indgå i teams på mine præmisser? osv.). Pastoralmagten er i den forstand en styringsform - eller "styringsteknologi". Netop en teknologi fordi det er et redskab, der kan bruges til nogle konkrete formål: overvågning og selvovervågning. Det er sådan, pastoralmagten virker.

Nu har jeg skrevet det lidt bombastisk. Selvfølgelig er virkeligheden (og Foucualts begreber meget) mere nuanceret. Du skal have fat i noget Åkerstrøm, da han har beskrevet disse tendenser til "selvledelse" gennem en pædagogisering af medarbejderen mere indgående (og på dansk).

vh Kristian

Hej,

Ja det er en god måde at sige på.

/Kristian