Wenger vs Dreier
Hej Vi inddrager Wenger og Dreier og er kommet i tvivl om noget:
1) Hvad er forskellen mellem Wenger og Dreier omkring deltagelse i fællesskaber især efter Wenger har inddraget multipelt medlemskab ?
2) Hvad er forskellen mellem deltagerbaner (Wenger) og læringsbaner (Dreier). Vores opfattelse er, at deltagerbaner gælder indenfor det enkelte praksisfællesskab hvorimod læringsbaner gælder på tværs af de praksisfælleskaber individet deltager i; men er dette en rigtig opfattelse ?
3) Hvad er forskellen mellem praksisfælleskab (Wenger) og handlingskontekster (Dreier) ?
på forhånd tak
John
1) Hvad er forskellen mellem Wenger og Dreier omkring deltagelse i fællesskaber især efter Wenger har inddraget multipelt medlemskab ?
2) Hvad er forskellen mellem deltagerbaner (Wenger) og læringsbaner (Dreier). Vores opfattelse er, at deltagerbaner gælder indenfor det enkelte praksisfællesskab hvorimod læringsbaner gælder på tværs af de praksisfælleskaber individet deltager i; men er dette en rigtig opfattelse ?
3) Hvad er forskellen mellem praksisfælleskab (Wenger) og handlingskontekster (Dreier) ?
på forhånd tak
John
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension