Sidder og arbejder med Sennett i en anden sammenhæng, men en passage i hans tekst "The Spaces of Democracy" (In: Beauregard og body-Gendot 1999: The Urban Moment), kunne måske have relevans; ikke mindst som en afbalancering af den "internet-jubel", der ofte præger vurderingen af internettets offelighedsskabende og demokratiske potentialer:

"It sometimes is said that the Internet might be a new space of democracy, but sociologists tell us that screen communities emphasize denotative statements and short messages. In these communities, the intensity of connection can easily be diminished; to exit from painful confrontation, you need only press a key. Easy, quick decisions are encouraged by such visual conditions, but not the diffifult ones requiring time and commitment (s. 280).

Sennett er sikkert lidt altmodisch i sin tænkning - han argumenterer i samme tekst for at det græske teater (sic) kan lære os noget om et fuktionelt demokratisk virke - men alligevel tror jeg han har fat i noget (selvom det virker lidt kontrafaktisk, at skrive dette netop i en blog!).

Man kunne overveje, hvilke "visuelle forhold", der lod sig gælde i Habermas` berømte kaffasaloner han som bekendt udråber til den borgelige offentligheds forform: Ansporede disse til anderledes dybdegående diskussioner, som man ikke uproblematiseret kunne trække sig ud af? Bare en tese, som det kunne være sjovt at følge op på.

/Lasse