Videnskabsteori Årsag-Virkning til speciale
Jeg er i gang med at skrive speciale omkring kriminalitetsproblematikken blandt etniske minoritetsdrenge. Jeg er desværre stødt på et problem i forhold til min videnskabsteori og hvilken retning jeg ligger mig inden for. Jeg undersøger, hvad der forårsager, at drengene kommer ud i kriminalitet. I den forbindelse troede jeg, at det ville virke meget logisk at benytte kritisk rationalisme. Men når jeg læser lidt mig lidt ned på retningen, omhandler det primært - hvis jeg har forstået den ret - at teste en teori og enten verificerer eller falsificerer den.
Er der nogen, som har forslag til, hvilke videnskabteoretisk retninger jeg ligger mig op af, når jeg vil undersøge årsager, og mener at man ud fra dem, kan forklare hvad der forårsager at drengene kommer ud i kriminalitet?
Jeg ser både, at strukturerne og aktørerne har en betydning i denne sammenhæng.
På forhånd tak for hjælpen,
mvh Emilie.
Er der nogen, som har forslag til, hvilke videnskabteoretisk retninger jeg ligger mig op af, når jeg vil undersøge årsager, og mener at man ud fra dem, kan forklare hvad der forårsager at drengene kommer ud i kriminalitet?
Jeg ser både, at strukturerne og aktørerne har en betydning i denne sammenhæng.
På forhånd tak for hjælpen,
mvh Emilie.
Du må først afklare, hvad du mener med `årasager`? Der er stor forskel på Humes årsagsbegreb på Webers og på den kritiske realismes.
Med hensyn til kritisk rationalisme skal du også være opmærksom på, at Popper tager særlige hensyn til metodekravene i de bløde samfundsvidenskaber. Her er han tættere på Webers metodesyn end på Lazarsfelds.
Med hensyn til kritisk rationalisme skal du også være opmærksom på, at Popper tager særlige hensyn til metodekravene i de bløde samfundsvidenskaber. Her er han tættere på Webers metodesyn end på Lazarsfelds.
Tak for din feedback. Det vil jeg tage med i mine overvejelser. Jeg kan se på det hele, at jeg har været meget opsat på at lægge mig op ad en videnskabsteoretisk retning, men at jeg nok i virkelig ikke direkte passer ind i en af "boksene" for at sige det firkantet. I stedet for vil jeg redegøre for, hvor jeg anskuer aktør-struktur og "sandhedsbegrebet" hvorvidt jeg mener, at det er muligt at identificere en eller anden form for "sandhed". Du har derudover nok ret i, at jeg skal forholde mig til, hvad jeg ligger i "årsager".
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension