Validitet og gyldihed i socialkonstruktivismen
Hej
jeg er ved at skrive et projekt og så er jeg kommet i problemer omkring validitet i socialkonstruktivismen. Jeg har læst at det ikke forstås som i epistologien, jeg har derfor brug for hjælp, Hvordan fostås validitet i socialkonstruktivismen? Nårmallt hænger validitet sammen med, at fortolkninger og analyser i projektet er i en vis samklang med det empiriske felt. gælder dette også her?
håber i kan hjælpe med enten et svar eller henvining til litteratur som bedre kan forklare mig begreberne
jeg er ved at skrive et projekt og så er jeg kommet i problemer omkring validitet i socialkonstruktivismen. Jeg har læst at det ikke forstås som i epistologien, jeg har derfor brug for hjælp, Hvordan fostås validitet i socialkonstruktivismen? Nårmallt hænger validitet sammen med, at fortolkninger og analyser i projektet er i en vis samklang med det empiriske felt. gælder dette også her?
håber i kan hjælpe med enten et svar eller henvining til litteratur som bedre kan forklare mig begreberne
Hej Rikke
Validitet handler om hvorvidt den analyse du udfoerer haenger sammen og i hvilket omfang dine resultater kan generalises.
Normalt skelner man mellem to typer validtet: intern og eksterm. Intern validitet handler om hvidvidt din analyse er internt konsistent; dvs., fanger du virkelig dine teoretiske begreber i din empiriske analyse eller maaler du noget andet end det du tror. Ekstern validitet handler om resultaternes generaliserbarhed "ude i verden". Dvs., hvis du har studeret en bestemt type social adfaerd i en mindre gruppe kan man saa forvente at finde den samme typre adfaerd i en stoerre gruppe? Overordnet set kan man sige, at kvalitative analyser har en meget ringe ekstern validitet, mens kvantitative analyser - under forudsaetning af korrekt "sampling" (dvs. procedurer for dataindsamling) - har en hoej ekstern validitet.
Jeg ved ikke om det er meningsfuld at sige, at socialkonstruktivismen har en anden type "validitet" end epistemologien. Begge er vel foerst og fremmest teoretiske perspektiver og ikke empiriske tilgange. Begrebet validitet giver for mig at se foerst mening i en empirisk kontekst; dvs. naar man proever at "oversaette" teorien til noget som kan undersoeges empirisk.
Mvh.
Mads
Validitet handler om hvorvidt den analyse du udfoerer haenger sammen og i hvilket omfang dine resultater kan generalises.
Normalt skelner man mellem to typer validtet: intern og eksterm. Intern validitet handler om hvidvidt din analyse er internt konsistent; dvs., fanger du virkelig dine teoretiske begreber i din empiriske analyse eller maaler du noget andet end det du tror. Ekstern validitet handler om resultaternes generaliserbarhed "ude i verden". Dvs., hvis du har studeret en bestemt type social adfaerd i en mindre gruppe kan man saa forvente at finde den samme typre adfaerd i en stoerre gruppe? Overordnet set kan man sige, at kvalitative analyser har en meget ringe ekstern validitet, mens kvantitative analyser - under forudsaetning af korrekt "sampling" (dvs. procedurer for dataindsamling) - har en hoej ekstern validitet.
Jeg ved ikke om det er meningsfuld at sige, at socialkonstruktivismen har en anden type "validitet" end epistemologien. Begge er vel foerst og fremmest teoretiske perspektiver og ikke empiriske tilgange. Begrebet validitet giver for mig at se foerst mening i en empirisk kontekst; dvs. naar man proever at "oversaette" teorien til noget som kan undersoeges empirisk.
Mvh.
Mads
Hej,
Du bør kigge i Kvales "Interview". Der snakker han, så vidt jeg husker, om den sociale konstruktion af validitet. Idéen er, så vidt jeg husker (det er lang tid siden, jeg har kigget i den), at gyldighed er en interaktionel eller kommunikativ proces, hvor man bliver "enige" om, hvad der er gyldigt eller ej. Så vidt jeg læser Kvale, relaterer han det til Habermas` formalpragmatik, så der er helt klart også noget at hente hos Habermas - han har jo også socialkonstruktivistiske tendenser, når det kommer til kommunikationen mellem mennesker, og han skriver utrolig meget om gyldighed.
Jeg ved ikke, om du kan bruge ovenstående. Men Kvale kan du godt gå efter - der er et eller andet der.
Mvh. Kristian
Du bør kigge i Kvales "Interview". Der snakker han, så vidt jeg husker, om den sociale konstruktion af validitet. Idéen er, så vidt jeg husker (det er lang tid siden, jeg har kigget i den), at gyldighed er en interaktionel eller kommunikativ proces, hvor man bliver "enige" om, hvad der er gyldigt eller ej. Så vidt jeg læser Kvale, relaterer han det til Habermas` formalpragmatik, så der er helt klart også noget at hente hos Habermas - han har jo også socialkonstruktivistiske tendenser, når det kommer til kommunikationen mellem mennesker, og han skriver utrolig meget om gyldighed.
Jeg ved ikke, om du kan bruge ovenstående. Men Kvale kan du godt gå efter - der er et eller andet der.
Mvh. Kristian
Hej Kristian Og Mads
Jeg vil bare sige tusind tak for svarene det var lige det skub jeg havde brug for, tak for jeres tid.
mvh Rikke
Jeg vil bare sige tusind tak for svarene det var lige det skub jeg havde brug for, tak for jeres tid.
mvh Rikke
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension