Undersøgelse af ulighed i samfundet (starthjælp)
Jeg vil skrive en opgave om emnet "ulighed". Det er jo meget bredt, men jeg vil tage udgangspunkt i starthjælpen (da den er den laveste forsørgelsesydelse) og så fokusere på hvilke konsekvenser denne har for henholdsvis den enkelte modtager og for samfundet som helhed / sammenhængskraften i samfundet...
Min problemformulering lyder indtil videre á la:
*** Hvilke konsekvenser har starthjælpen på henholdsvis mikro- og makroniveau?
- Hvilke begrænsninger og afsavn har man som følge af at modtage starthjælp?
- indvirker øget ulighed på velfærdssamfundet?
Mht mikroniveau vil jeg samle empi via en spørgeskema-undersøgelse og derudover havde jeg tænkt mig at bruge Honneth`s anerkendelsesteori til analyse af data. Måske der er bedre forslag?
Mht makroniveauet er jeg mere usikker... Hvilken/hviklke teoretikere skal jeg vælge? Jeg har overfladisk læst lidt om Thomas Humphrey Marshall og hans medborgerskabsteori... Er der ikke nogle flere og bedre muligheder?
Uhhh, hvor jeg håber, at der en venlig sjæl (ellerflere :-/) derude som vil/kan hjælpe mig...
Mvh Sine
Min problemformulering lyder indtil videre á la:
*** Hvilke konsekvenser har starthjælpen på henholdsvis mikro- og makroniveau?
- Hvilke begrænsninger og afsavn har man som følge af at modtage starthjælp?
- indvirker øget ulighed på velfærdssamfundet?
Mht mikroniveau vil jeg samle empi via en spørgeskema-undersøgelse og derudover havde jeg tænkt mig at bruge Honneth`s anerkendelsesteori til analyse af data. Måske der er bedre forslag?
Mht makroniveauet er jeg mere usikker... Hvilken/hviklke teoretikere skal jeg vælge? Jeg har overfladisk læst lidt om Thomas Humphrey Marshall og hans medborgerskabsteori... Er der ikke nogle flere og bedre muligheder?
Uhhh, hvor jeg håber, at der en venlig sjæl (ellerflere :-/) derude som vil/kan hjælpe mig...
Mvh Sine
Hej Sine
Hvad med at se på den globale Ulighed - og uligheden i DK?
Borgerlige (Espersen, Rasmussen oa) tror, at ulighed gavner samfundets helhed.
Dette er én gang for alle blevet dementeret af forskerne Richard Wilkinsom & Kate Pickett; som har sammetfattet forskningsresultater fra næsten alle nationer.
I bogen "the spirit Level", peger de to forskere netop på, at lande med større "klassegap" klarer sig mindre godt.
Det er essentielt for et land, at befolkningen magter at øjne inovativ adfærd samtidig med, at fattigdom begrænses mest muligt, da fattigdom har en direkte negativ virkning NED GENNEM HELE DETTE SAMFUND.
Kan varmt anbefale at lytte til de to forskere. Se evt. deres foredrag ved at Google "The Spirit Level".
Ellers kunne tidsskriftet VERA måske give indspark til Ulighedsbegrebet.
Hilsen Kim, Esbjerg
Hvad med at se på den globale Ulighed - og uligheden i DK?
Borgerlige (Espersen, Rasmussen oa) tror, at ulighed gavner samfundets helhed.
Dette er én gang for alle blevet dementeret af forskerne Richard Wilkinsom & Kate Pickett; som har sammetfattet forskningsresultater fra næsten alle nationer.
I bogen "the spirit Level", peger de to forskere netop på, at lande med større "klassegap" klarer sig mindre godt.
Det er essentielt for et land, at befolkningen magter at øjne inovativ adfærd samtidig med, at fattigdom begrænses mest muligt, da fattigdom har en direkte negativ virkning NED GENNEM HELE DETTE SAMFUND.
Kan varmt anbefale at lytte til de to forskere. Se evt. deres foredrag ved at Google "The Spirit Level".
Ellers kunne tidsskriftet VERA måske give indspark til Ulighedsbegrebet.
Hilsen Kim, Esbjerg
Tusind tak for hjælp, Kim :)
Jeg vil prøve at læse lidt mere om Wilkenson og Pickett. Jeg er faktisk blevet inspireret til valg af emne ud fra nogle artikler i Information om, hvordan øget lighed giver bedre velfærd til alle.
Jeg ville dog også gerne gøre brug af noget mere traditionel sociologisk teori...?
Jeg vil prøve at læse lidt mere om Wilkenson og Pickett. Jeg er faktisk blevet inspireret til valg af emne ud fra nogle artikler i Information om, hvordan øget lighed giver bedre velfærd til alle.
Jeg ville dog også gerne gøre brug af noget mere traditionel sociologisk teori...?
Hej lige et lille kouriosum "øget lighed giver bedre velfærd til alle". Øget ulighed giver IKKE bedre velfærd; tværtimod peger de to forskere på det direkte modsatte, da samfundets innovationsmuligheder ligger i et lige samfund.
God vind med opgaven.
God vind med opgaven.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension