Hej dittep

Bogen "Sociologiske metoder - fra teori til analyse i kvantitative og kvalitative metoder" har to (korte) kapitler, som du kan læse: Kap. 2 ("Om surveyundersøgelsen - fra virkelighed til data" og kap. 4 "Sociale mekanismer og statistiske modeller - mellem tal og teori". Kap. 2 er mere orienteret efter den metodiske, håndværksmæssige kunnen, mens kap. 4 diskuterer de metodologiske, videnskabskabsteoretiske aspekter.

Tjek evt. også denne tråd: http://sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=584&svar=4

Mvh. Nils

De traditinelle spørgeskemaundersøgelser blev sat i værk i en periode, hvor positivismen stod stærkt, og de klassiske lærebøger er præget af Lazarsfelds metodesyn. Det er imidlertid også holdbart at anlægge en spørgeskemaundersøgelse ud fra andre videnskabsteoretiske antagelser, som pragmatisme eller kritisk realisme. Forskellen er især, at en positivistisk tilrettelagt undersøgelse vil fokusere på adfærd og attituder. Det er også muligt at spørge om begrundelser og værdier, selvom det ligger udenfor behaviorismen. Diskussionen om de videnskabsteoretiske antagelser bag standardmetoderne forenkles i lærebøgerne af pædagogiske grunde.

Hvis din pointe er, at positivisme bruges løst, og at der er forskel mellem lærebøgernes fremstilling af positivismen og Wienerkredsens synspunkter, har du ret. Man kan imidlertid opfatte behavioristiske og instrumentalistiske forskningsdesigns som udtryk for en `positivistisk tilrettelagt` undersøgelse. Dem findes der mange af.

Behaviorisme er en retning, som KUN studerer ydre adfærd, med begrundelse i positivismens demarkationskriterie. Eksempler er Skinner og Homans. Instrumentalisme er det verifikationskriterium, som von Neumann indførte, efter at han måtte opgive korrespondancekriteriet.