Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Totalitære visioner

Skrevet d. 20.02.2008 af Memomo
Hej alle

Jeg skal skrive om totalitære visioner/forudsigelser fra en humanistisk og samfundsfaglig indgangsvinkel. Ved sidstnævnte er jeg dog lidt usikker på, hvad jeg skal inddrage af teorier - har I nogle forslag? Jeg har selv tænkt lidt på Zygmunt Baumann, men er ikke sikker. På forhånd tak :)
Skrevet d. 20.02.2008 af Benediktebj
Kan du evt. uddybe spørgsmålet en smule?
Er det teorier om teorier om totalitære visioner eller er det bare teorier af normativ karakter eller...?
Skrevet d. 21.02.2008 af Memomo
Ja, selvfølgelig.. Sorry..

Det skal nok være sidstnævnte - teorier om totalitaritet i et ellers demokratisk samfund :) Kunne Bauman ikke bruges her?
Skrevet d. 25.02.2008 af Benediktebj
jeg må indrømme at jeg ikke er specielt stærk i Bauman.. Men er umiddelbart en mulighed at bruge ham, særligt hvis du vil have noget der er forholdsvis konkret historisk forankret. Må nok bede dig svar skyldig, kan ikke komme på nogen oplagt teori lige nu.

Skrevet d. 27.02.2008 af Ramloser
Hvad med Karl Poppe?r
Skrevet d. 27.02.2008 af PFallesen
Hej Memomo

Den italienske filosof Giorgio Agamben, som bygger videre på Foucault, Ahrendt og Carl Schmitt har arbejdet intensivt med hvordan den totalitære eksisterer sideløbende med det, på overfladen, demokratiske samfund. Hans to værker `Homo Sacer: Sovereign Power and Bare Life` og ` State of Exception` er den del af hans forfatterskab, som vil være mest oplagt. Ved også at Bauman i senere skrifter, som fx `Det belejrede Samfund` refererer til Agamben.

Af danskere vil jeg foreslå Carsten Bagge Laustsen fra Århus, som også trækker kraftigt på Agamben, og som er sindsygt produtiv ift. publisering om bl.a. terror, frygt og lejrbegrebet.

Sidst men ikke mindst er Slavoj Zizek nok også værd at tjekke ud. Specielt `Welcome to the Desert of the Real` eller essayet `Against Human Rights`.

/Peter
Skrevet d. 29.02.2008 af Memomo
Mange tusind tak for de gode bud. Det var lige, hvad jeg kunne bruge :)

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay