Tillid, identitet, ontologisk sikkerhed og Giddens
Hej
Sidder pt. og knokler med noget identitetshalløj. I den forbindelse er Giddens og hans begreb om selvidentitet og ontologisk (u)sikkerhed blevet afgørende.
En af Giddens pointer er, at tillid er en fundamental forudsætning for selvidentitet! (s. 56 i "Modernitet og selvidentitet")
Den pointe er jeg lidt i tvivl om, hvad han mener med.... Betyder det at man må tro på noget eksisterer for at have en identitet, eller betyder det at man må tro på andres et eller andet... Eller noget helt andet.... Nå Håber der er nogen der kan hjælpe!
mvh
Laust
Sidder pt. og knokler med noget identitetshalløj. I den forbindelse er Giddens og hans begreb om selvidentitet og ontologisk (u)sikkerhed blevet afgørende.
En af Giddens pointer er, at tillid er en fundamental forudsætning for selvidentitet! (s. 56 i "Modernitet og selvidentitet")
Den pointe er jeg lidt i tvivl om, hvad han mener med.... Betyder det at man må tro på noget eksisterer for at have en identitet, eller betyder det at man må tro på andres et eller andet... Eller noget helt andet.... Nå Håber der er nogen der kan hjælpe!
mvh
Laust
Hej Laust
Giddens brug af begrebet Tillid skal ses i forbindelse med hans begreb om Udlejring. En af makanismerne i den sociale udlejring i det senmoderne er ekspertsystemer. Disse ekspertsystemer er med til at generere en stadig stigende kompleksitet af viden. Både som alm. menneske og men også som ekspert bliver det derfor stadig mere og mere umuligt at have indsigt i de stadigt mere specialiserede vidensfelter. Specialiseringen eller udlejringen af viden resulterer således i en generel uoverskuelighed, hvor forskellige eksperter udtaler sig opposionelt til hinanden.
Når vi så skal gøre brug af en eller anden form for viden for at træffe de valg, der er med til at konstruere vores selvidentitet, kan vi - især som alm. mennesker - ikke gøre andet end at have tillid til, at den pågældende ekspertviden er genuin.
Mvh.
Rasmus
Giddens brug af begrebet Tillid skal ses i forbindelse med hans begreb om Udlejring. En af makanismerne i den sociale udlejring i det senmoderne er ekspertsystemer. Disse ekspertsystemer er med til at generere en stadig stigende kompleksitet af viden. Både som alm. menneske og men også som ekspert bliver det derfor stadig mere og mere umuligt at have indsigt i de stadigt mere specialiserede vidensfelter. Specialiseringen eller udlejringen af viden resulterer således i en generel uoverskuelighed, hvor forskellige eksperter udtaler sig opposionelt til hinanden.
Når vi så skal gøre brug af en eller anden form for viden for at træffe de valg, der er med til at konstruere vores selvidentitet, kan vi - især som alm. mennesker - ikke gøre andet end at have tillid til, at den pågældende ekspertviden er genuin.
Mvh.
Rasmus
Hej Laust
Jeg ærindrer fra mit almen øvelseshold at vi talte en del om 1. årsag til handlen hos mennesker. Jeg mener vores øvelseslærer sagde, at man hos Giddens kan se det at forsøge at gøre op me den ontologiske usikkerhed som handlingers egentlige årsag. Man søger altså konstant at bekræfte sin egen eksistens som selv.
Om det svarer på dit spørgsmål er jeg lidt i tvivl om, men jeg håber du kan bruge det til noget!
Christoph
Jeg ærindrer fra mit almen øvelseshold at vi talte en del om 1. årsag til handlen hos mennesker. Jeg mener vores øvelseslærer sagde, at man hos Giddens kan se det at forsøge at gøre op me den ontologiske usikkerhed som handlingers egentlige årsag. Man søger altså konstant at bekræfte sin egen eksistens som selv.
Om det svarer på dit spørgsmål er jeg lidt i tvivl om, men jeg håber du kan bruge det til noget!
Christoph
Hej Laust
Giddens` forståelse af selvidentitet er bl.a. inspireret af psykoanalytisk teori. Han refererer da også til Freud, Winnicott, Kohut og Erikson. Giddens prøver så at benytte denne psykoanalytiske viden i sin sociologiske beskrivelse af selvet i senmoderniteten. Det er velkendt, at mange psykoanalytikere tillægger den tidlige barndom en afgørende betydning i dannelsen af selvet. En vellykket barndom - som især skyldes en omsorgsfuld og tryg opdragelse i familien - synes i denne forståelse at være en af de bedste garantier for psykisk sundhed i voksenlivet. Det er et fundament, en grundlæggende tillid til verden, som skabes her. I en radikaliseret modernitet hvor der forekommer stadig nye forandringer sættes ens selvidentitet på alvorlig prøve flere gange. Eksistentielle kriser optræder måske hyppigere end i tidligere tider. Giddens bygger i denne forbindelse også på såkaldt eksistentialistisk psykologi (Laing, May, Tillich, Kierkegaard). Hvis jeg fortolker Giddens rigtig, er hans pointe, at i vores epoke er en vellykket barndom - en ontologisk sikkerhed - af særlig vigtighed, da man støder på så megen modstand, mangel på klarhed og risici for at det man identificerer sig med (fx en arbejdsrolle) let kan forsvinde. Man er mest omstillingsparat, hvis ens fundamentale selvidentitet er `på plads`.
Ved heller ikke om dette var et svar på dit spørgsmål!
Mvh.
Giddens` forståelse af selvidentitet er bl.a. inspireret af psykoanalytisk teori. Han refererer da også til Freud, Winnicott, Kohut og Erikson. Giddens prøver så at benytte denne psykoanalytiske viden i sin sociologiske beskrivelse af selvet i senmoderniteten. Det er velkendt, at mange psykoanalytikere tillægger den tidlige barndom en afgørende betydning i dannelsen af selvet. En vellykket barndom - som især skyldes en omsorgsfuld og tryg opdragelse i familien - synes i denne forståelse at være en af de bedste garantier for psykisk sundhed i voksenlivet. Det er et fundament, en grundlæggende tillid til verden, som skabes her. I en radikaliseret modernitet hvor der forekommer stadig nye forandringer sættes ens selvidentitet på alvorlig prøve flere gange. Eksistentielle kriser optræder måske hyppigere end i tidligere tider. Giddens bygger i denne forbindelse også på såkaldt eksistentialistisk psykologi (Laing, May, Tillich, Kierkegaard). Hvis jeg fortolker Giddens rigtig, er hans pointe, at i vores epoke er en vellykket barndom - en ontologisk sikkerhed - af særlig vigtighed, da man støder på så megen modstand, mangel på klarhed og risici for at det man identificerer sig med (fx en arbejdsrolle) let kan forsvinde. Man er mest omstillingsparat, hvis ens fundamentale selvidentitet er `på plads`.
Ved heller ikke om dette var et svar på dit spørgsmål!
Mvh.
Hej Laust
Jeg har forstået det på stort set samme måde som Albrechtsen, men jeg tror dog ikke, ordet `omstillingsparat` er det mest velvalgte. Pointen er vel bredere, end hvad det ord antyder (noget med arbejdsmarkedet). Den ontologiske sikkerhed er jo netop en sikkerhed på det værende (sociale) - altså at man har en grundlæggende sikkerhed på, hvordan (den sociale) verden er indrettet, til trods for udlejringens resultat: hyperevolution.
Jeg har desuden R.D. Laings bog stående, hvori han introducerer begrebet ontologisk sikkerhed, hvis du skulle være interesseret!
Mvh. Nilse
Jeg har forstået det på stort set samme måde som Albrechtsen, men jeg tror dog ikke, ordet `omstillingsparat` er det mest velvalgte. Pointen er vel bredere, end hvad det ord antyder (noget med arbejdsmarkedet). Den ontologiske sikkerhed er jo netop en sikkerhed på det værende (sociale) - altså at man har en grundlæggende sikkerhed på, hvordan (den sociale) verden er indrettet, til trods for udlejringens resultat: hyperevolution.
Jeg har desuden R.D. Laings bog stående, hvori han introducerer begrebet ontologisk sikkerhed, hvis du skulle være interesseret!
Mvh. Nilse
Hej alle sammen,
Tusind tak for alle svarene - de er enormt gode, og har hjulpet mig enormt meget til at kunne præcisere mit spørgsmål yderligere...
Jeg tænker her radikalt og vil forstå præmisserne for Giddens tillidsbegreb (for mig er der her tale om et metafysisk statement, som jeg vil ind til - dvs. hvad er det for et `At sådan er det bare` der er udgangspunktet): Hvorfor er det, at tillid er nødvendig for identitet? Er det tilliden til, som Rasmus pointerer, at noget er sandt? Er det troen på sandt og falsk, som G. definerer som tillid? Eller er det, som albrechtsen pointerer: `Et fundament, en grundlæggende tillid til verden, som skabes her.` Her bliver jeg lidt i tvivl óg er nød til at spørge, er det det samme som at definere tillid som troen på sandt og falsk eller er det rettere troen på at noget er godt (ont. sikkerhed) og andet skidt (ont. usikkerhed).... Og så er vi vel også lidt ovre i Cristophs indlæg
hmmm... Ja det er altså spørgsmålet - det blev måske ikk så præcist som jeg havde regnet med ;-)
Mvh
Laust
PS: Jeps den bog vil jeg gerne lige kigge i, ringer én af dagene...
Tusind tak for alle svarene - de er enormt gode, og har hjulpet mig enormt meget til at kunne præcisere mit spørgsmål yderligere...
Jeg tænker her radikalt og vil forstå præmisserne for Giddens tillidsbegreb (for mig er der her tale om et metafysisk statement, som jeg vil ind til - dvs. hvad er det for et `At sådan er det bare` der er udgangspunktet): Hvorfor er det, at tillid er nødvendig for identitet? Er det tilliden til, som Rasmus pointerer, at noget er sandt? Er det troen på sandt og falsk, som G. definerer som tillid? Eller er det, som albrechtsen pointerer: `Et fundament, en grundlæggende tillid til verden, som skabes her.` Her bliver jeg lidt i tvivl óg er nød til at spørge, er det det samme som at definere tillid som troen på sandt og falsk eller er det rettere troen på at noget er godt (ont. sikkerhed) og andet skidt (ont. usikkerhed).... Og så er vi vel også lidt ovre i Cristophs indlæg
hmmm... Ja det er altså spørgsmålet - det blev måske ikk så præcist som jeg havde regnet med ;-)
Mvh
Laust
PS: Jeps den bog vil jeg gerne lige kigge i, ringer én af dagene...
Hej Laust
Det var nu ikke min intension at forklare begrebet tillid som alene hørende til et spørgsmål om sandt og falsk. Pointen er snarere, at vi for overhovedet at kunne manøvrere i det senmoderne samfund må have tillid til at diverse systemer fungerer, til trods for at vi ikke er istand til længere at forstå eller begribe de grundlæggende mekanismer, som systemet bygger på. Nu vil G så ikke sige, at vi i præmoderne samfund ikke gjorde brug af tillid, men her var tillid i langt højere grad knyttet til nære sociale relationer, hvorimod de sociale relationer som vi i det senmoderne samfund indgår i, er upersonlige. Dog er denne tillid i senmodernitete krydret med en god portion skepsis, hvilket gør, at vi ifølge G altid indtager en mere eller mindre pragatisk holdning til ekspertsystermer.
Jeg er dog uening med Albrechtsens udsagn om, at G skulle anse det for muligt at have ens "selvidentitet på plads" på baggrund af en vellykket barndom. Det er for mig at se at overeksponere psykologiske frem for sociologiske forklaringsmeknismer hos Giddens. Selvidentiteten skal vel først og fremmest ses i forhold til hans strukturationsteori, og dermed som noget der konstant er under opbygning (forandring) og derfor skal arbejdes på. I denne forbindelse er tillid så en blandt flere mekanismer der gør, at denne identitetskonstruktion ikke forbliver arbitrær.
Med hensyn til hvorfor det forholder sig sådan, tror jeg man skal være mege, meget forsigtig med at kalde det et metafysisk statement. G har jo selv kaldt sin position for en kritisk teori uden garantier, og afskriver sig derfor et quasi-transcendental forklaringsgrundlag som man ellers kan beskylde beslægtede teoretikere som Habermas for at læne sig op ad. I stedet er der snarere tale om en "teori i øjenhøjde" i det der ikke ligger nogen principiel teoretisk position til grund for hans kritiske position, men derimod baserer den på hans idé om (sen)modernitetens ambivalenser - markeret tydeligst i spørgsmålet om tillid vs. risiko. Hans position kan derfor godt beskrives som værende pragmatisk, og "svag" i forhold til at forklare hvilke drivkræfter det er der ligger til grund for de forandringsprocesser der er udgangspunktet for hans egen beskrivelse af forandringer i (sen)moderniteten.
Håber du kan bruge det til noget.
mvh.
Rasmus
Det var nu ikke min intension at forklare begrebet tillid som alene hørende til et spørgsmål om sandt og falsk. Pointen er snarere, at vi for overhovedet at kunne manøvrere i det senmoderne samfund må have tillid til at diverse systemer fungerer, til trods for at vi ikke er istand til længere at forstå eller begribe de grundlæggende mekanismer, som systemet bygger på. Nu vil G så ikke sige, at vi i præmoderne samfund ikke gjorde brug af tillid, men her var tillid i langt højere grad knyttet til nære sociale relationer, hvorimod de sociale relationer som vi i det senmoderne samfund indgår i, er upersonlige. Dog er denne tillid i senmodernitete krydret med en god portion skepsis, hvilket gør, at vi ifølge G altid indtager en mere eller mindre pragatisk holdning til ekspertsystermer.
Jeg er dog uening med Albrechtsens udsagn om, at G skulle anse det for muligt at have ens "selvidentitet på plads" på baggrund af en vellykket barndom. Det er for mig at se at overeksponere psykologiske frem for sociologiske forklaringsmeknismer hos Giddens. Selvidentiteten skal vel først og fremmest ses i forhold til hans strukturationsteori, og dermed som noget der konstant er under opbygning (forandring) og derfor skal arbejdes på. I denne forbindelse er tillid så en blandt flere mekanismer der gør, at denne identitetskonstruktion ikke forbliver arbitrær.
Med hensyn til hvorfor det forholder sig sådan, tror jeg man skal være mege, meget forsigtig med at kalde det et metafysisk statement. G har jo selv kaldt sin position for en kritisk teori uden garantier, og afskriver sig derfor et quasi-transcendental forklaringsgrundlag som man ellers kan beskylde beslægtede teoretikere som Habermas for at læne sig op ad. I stedet er der snarere tale om en "teori i øjenhøjde" i det der ikke ligger nogen principiel teoretisk position til grund for hans kritiske position, men derimod baserer den på hans idé om (sen)modernitetens ambivalenser - markeret tydeligst i spørgsmålet om tillid vs. risiko. Hans position kan derfor godt beskrives som værende pragmatisk, og "svag" i forhold til at forklare hvilke drivkræfter det er der ligger til grund for de forandringsprocesser der er udgangspunktet for hans egen beskrivelse af forandringer i (sen)moderniteten.
Håber du kan bruge det til noget.
mvh.
Rasmus
Hej Rasmus
Takker - det var en stor hjælp :-)
Mvh
Laust
Takker - det var en stor hjælp :-)
Mvh
Laust
Hej Rasmus
Jeg indrømmer at ordet "på plads" er dårligt valgt. Jeg holder dog fast i, at det for Giddens er ret afgørende, hvad der sker i ens tidlige barndom. Lad mig citere fra den danske oversættelse af den bog af Giddens, vi her diskuterer:
"Hvordan opnås en sådan tro i relation til menneskets psykologiske udvikling? Hvad skaber en følelse af ontologisk sikkerhed, som kan bære individet gennem overgange, kriser og situationer med høj risiko? Tillid til virkelighedens eksistentielle forankring hviler i emotionel og til en vis grad også kognitiv henseende på tiltro til andre personers pålidelighed - en tiltro, som skabes i spædbarnets tidligste erfaringer. Det, Erik Erikson, som et ekko af D.W. Winnicott, kalder `fundamental tillid`, skaber den oprindelige sammenhæng, hvorfra en kombineret emotiv-kognitiv orientering mod andre, objektverdenen og mod selvidentiteten vokser frem." (s. 52)
Man kan nok være uenig med Giddens heri, men jeg formoder da, at jeg har tolket ham korrekt....
Mvh.
Jeg indrømmer at ordet "på plads" er dårligt valgt. Jeg holder dog fast i, at det for Giddens er ret afgørende, hvad der sker i ens tidlige barndom. Lad mig citere fra den danske oversættelse af den bog af Giddens, vi her diskuterer:
"Hvordan opnås en sådan tro i relation til menneskets psykologiske udvikling? Hvad skaber en følelse af ontologisk sikkerhed, som kan bære individet gennem overgange, kriser og situationer med høj risiko? Tillid til virkelighedens eksistentielle forankring hviler i emotionel og til en vis grad også kognitiv henseende på tiltro til andre personers pålidelighed - en tiltro, som skabes i spædbarnets tidligste erfaringer. Det, Erik Erikson, som et ekko af D.W. Winnicott, kalder `fundamental tillid`, skaber den oprindelige sammenhæng, hvorfra en kombineret emotiv-kognitiv orientering mod andre, objektverdenen og mod selvidentiteten vokser frem." (s. 52)
Man kan nok være uenig med Giddens heri, men jeg formoder da, at jeg har tolket ham korrekt....
Mvh.
Damn, nu havde jeg lige skrevet et langt svar til dig, Albrechtsen, og så forsvandt det hele.... Pis...
Nå, men min pointe er bare, at man må skælne mellem forskellige typer og forskellige niveauer af tillid hos Giddens. Og derfor ikke overeksponere det psykologiske element hos ham.
Sådan som jeg læser ham, er fundametal tillid rigtig nok knyttet til bardommen, men retter sig mest mod at skabe evne til at føle tillid til andre - i første om gang ens nærmeste (forældre). Tillid i forhold til selvidentiteten handler derimod om at have tillid til upersonlige relationer, som oftest i forbindelse med det Giddens kalder abstrakte systemer. Tilliden, siger han, er her en handel som individet slår af med institutionerne i moderniteten, idet vi på den ene side må operere med en tillid både til de handlinger vi foretager os, og den viden der ligger til grund for disse handlinger, men samtidig har vi en indbygget tvivl i forhold til disse systemer, idet vi godt er kler over, at vi ikke vil kunne have en tilfredsstillende indsigt i disse ekspertsystener.
I den forbindelse kan man jo sammenligne has forskellige niveauer af tillid med Berger & Luckmanns skelnen mellem primær og sekundær socialisering og mellem signifikante og generaliserede andre.
mvh. Rasmus
Nå, men min pointe er bare, at man må skælne mellem forskellige typer og forskellige niveauer af tillid hos Giddens. Og derfor ikke overeksponere det psykologiske element hos ham.
Sådan som jeg læser ham, er fundametal tillid rigtig nok knyttet til bardommen, men retter sig mest mod at skabe evne til at føle tillid til andre - i første om gang ens nærmeste (forældre). Tillid i forhold til selvidentiteten handler derimod om at have tillid til upersonlige relationer, som oftest i forbindelse med det Giddens kalder abstrakte systemer. Tilliden, siger han, er her en handel som individet slår af med institutionerne i moderniteten, idet vi på den ene side må operere med en tillid både til de handlinger vi foretager os, og den viden der ligger til grund for disse handlinger, men samtidig har vi en indbygget tvivl i forhold til disse systemer, idet vi godt er kler over, at vi ikke vil kunne have en tilfredsstillende indsigt i disse ekspertsystener.
I den forbindelse kan man jo sammenligne has forskellige niveauer af tillid med Berger & Luckmanns skelnen mellem primær og sekundær socialisering og mellem signifikante og generaliserede andre.
mvh. Rasmus
Hej Laust
Det er ikke en diskussion jeg har forstand på, men Gorm Harste skrev den anden dag på dansk Luhmann forum, at Giddens tillidsbegreb i vid udstrækning bygger på Luhmanns bog tillid, og at Giddens er urimeligt nærig med henvisninger til denne - det var måske værd at være opmærksom på.
Hilsen Jens
Det er ikke en diskussion jeg har forstand på, men Gorm Harste skrev den anden dag på dansk Luhmann forum, at Giddens tillidsbegreb i vid udstrækning bygger på Luhmanns bog tillid, og at Giddens er urimeligt nærig med henvisninger til denne - det var måske værd at være opmærksom på.
Hilsen Jens
Hej alle.
Jeg syntes i har gang i nogle gode diskussioner. Jeg er igang med at skrive en opgave om anerkendelse og håber at i kan hjælpe mig med at sætte Giddena tanker om tillid og andre af hans tanker ind i forhold til at skulle være anerkendende over for et andet menneske?. Håber i kan hjælpe mig inden på torsdag.
Venlig hilsen
Neel
Jeg syntes i har gang i nogle gode diskussioner. Jeg er igang med at skrive en opgave om anerkendelse og håber at i kan hjælpe mig med at sætte Giddena tanker om tillid og andre af hans tanker ind i forhold til at skulle være anerkendende over for et andet menneske?. Håber i kan hjælpe mig inden på torsdag.
Venlig hilsen
Neel
Prøv at læse især i marmorbogen s. 430 >> og ellers i Lars Bo Kaspersens >>Modernitet og selvidentitet
Prøv at læse især i marmorbogen s. 430 >> og ellers i Lars Bo Kaspersens >>Modernitet og selvidentitet
Prøv at læse især i marmorbogen s. 430 >> og ellers i Lars Bo Kaspersens >>Modernitet og selvidentitet
jeg kan ikke lægge min besked op. desværre..... den vil kun sende første linie.
@ bazy
Jeg forstår ikke at du har problemer med at lægge det op... Det er jeg ikke stødt på før. Prøv lige at send mig en mail med den tekst, du vil indsætte... Hvilken computer, browser, operativsystem osv. har du?
MVH Lars
Jeg forstår ikke at du har problemer med at lægge det op... Det er jeg ikke stødt på før. Prøv lige at send mig en mail med den tekst, du vil indsætte... Hvilken computer, browser, operativsystem osv. har du?
MVH Lars
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension