Tillid i storby, provins og på landet
Hej med jer derude!
Vi er en gruppe sociologi-studerende på 2.semester, som pt er i gang med at skrive en opgave, der omhandler forskellige former og grader af social kapital differentieret i geografisk placering.
Vi definerer social kapital ud fra Robert D. Putnam`s teorier (bla. Bowling Alone), da denne er let at arbejde med kvantitativt. Social kapital bliver da operationaliseret til
1. deltagelse i organisationsliv
2. tillid til sine medmennesker.
Vores tese er, at man har større social kapital i mindre byer - altså større sammenhængskraft og tættere relationer (for at bruge en efterhånden lidt fortærsket vending), men at denne sociale kapital er af en mere ekskluderende art.
Man er således sine byfæller og lokalnetværk nærmest, og er i større grad afvisende overfor
1. problematikker på et overordnet samfundsplan (for at bruge en bourdieusk vending, så er man længere fra magtens felt, ergo føler mindre solidaritet med staten)
2. Nye grupperinger i samfundet, som man ikke har berøringsflade med.
Fx vil en person i en sønderjysk by med 1000 indbyggere i højere grad ikke kunne relatere til integration på Nørrebro, og føler dermed mindre for at skulle betale til et velfærdssystem, der bruger mange penge netop på det område.
Jeg håber denne lille opridsning af vores opgave kan bidrage til at mit egentlige spørgsmål kan blive besvaret på bedste vis:
Kan nogle henvise til litteratur om netop den ekskluderende form for fællesskab?
Eller måske til undersøgelser om tillid og fællesskab, som har lægger snittet geografisk, altså mellem storby og udkantsområder?
Alejandro Portes har beskrevet den ekskluderende tillid, så vidt jeg har forstået, men jeg har ingen ide om hvor i hans forfatterskab, jeg skal lede.
Enhver hjælp og kritik vil blive modtaget med kyshånd
Stor hilsen
Morten
Vi er en gruppe sociologi-studerende på 2.semester, som pt er i gang med at skrive en opgave, der omhandler forskellige former og grader af social kapital differentieret i geografisk placering.
Vi definerer social kapital ud fra Robert D. Putnam`s teorier (bla. Bowling Alone), da denne er let at arbejde med kvantitativt. Social kapital bliver da operationaliseret til
1. deltagelse i organisationsliv
2. tillid til sine medmennesker.
Vores tese er, at man har større social kapital i mindre byer - altså større sammenhængskraft og tættere relationer (for at bruge en efterhånden lidt fortærsket vending), men at denne sociale kapital er af en mere ekskluderende art.
Man er således sine byfæller og lokalnetværk nærmest, og er i større grad afvisende overfor
1. problematikker på et overordnet samfundsplan (for at bruge en bourdieusk vending, så er man længere fra magtens felt, ergo føler mindre solidaritet med staten)
2. Nye grupperinger i samfundet, som man ikke har berøringsflade med.
Fx vil en person i en sønderjysk by med 1000 indbyggere i højere grad ikke kunne relatere til integration på Nørrebro, og føler dermed mindre for at skulle betale til et velfærdssystem, der bruger mange penge netop på det område.
Jeg håber denne lille opridsning af vores opgave kan bidrage til at mit egentlige spørgsmål kan blive besvaret på bedste vis:
Kan nogle henvise til litteratur om netop den ekskluderende form for fællesskab?
Eller måske til undersøgelser om tillid og fællesskab, som har lægger snittet geografisk, altså mellem storby og udkantsområder?
Alejandro Portes har beskrevet den ekskluderende tillid, så vidt jeg har forstået, men jeg har ingen ide om hvor i hans forfatterskab, jeg skal lede.
Enhver hjælp og kritik vil blive modtaget med kyshånd
Stor hilsen
Morten
Hej Morten
Jeg vil evt. anbefale James S. Coleman`s artikel "Social Capital in the Creation of Human Capital".
Heri beskrives hvordan normer opstår som følge af et forsøg på at begrænse eksterne negative effekter på et fællesskab, eller for at opmuntre positive effekter i netværksrelationerne. Det er også en ganske glimrende indføring i hans forfatterskab om social kapital. Efter min mening.
Jeg ved ikke om I allerede har gjort det, men I kunne også se på bridging (positiv) og bonding (negativ) social kapital, altså at se på åbenheden og lukketheden af netværksrelationerne, og hvad det har af betydning. Et landsbysamfund har sikkert mere bonding kapital, end storbyen, men er der forskel på kvaliteten a kapitalen?
Jeg håber ikke, at jeg har bidraget med mere forvirring...
Mvh
Peter
Jeg vil evt. anbefale James S. Coleman`s artikel "Social Capital in the Creation of Human Capital".
Heri beskrives hvordan normer opstår som følge af et forsøg på at begrænse eksterne negative effekter på et fællesskab, eller for at opmuntre positive effekter i netværksrelationerne. Det er også en ganske glimrende indføring i hans forfatterskab om social kapital. Efter min mening.
Jeg ved ikke om I allerede har gjort det, men I kunne også se på bridging (positiv) og bonding (negativ) social kapital, altså at se på åbenheden og lukketheden af netværksrelationerne, og hvad det har af betydning. Et landsbysamfund har sikkert mere bonding kapital, end storbyen, men er der forskel på kvaliteten a kapitalen?
Jeg håber ikke, at jeg har bidraget med mere forvirring...
Mvh
Peter
Hej Peter
Mange tak for godt og hurtigt svar. Vi har godt tænkt på at inddrage Coleman for at netop at kunne skelne mellem "lukket" og "åben" social kapital.
Hvor mærkeligt det end lyder, så er vores resultater - når vi måler på variable, der udtrykker bridging og bonding - at land og by ingen samvariation har.
Vi tænker derfor på at inddrage uddannelse i stedet eller som tredje faktor i land/by problemstillingen.
Måske er karakteren (inkluderende/ekskluderende) af social kapital afhængig af, hvilken uddannelsesmæssig gruppe man tilhører.
Umiddelbart forekommer det mig som noget Bourdieu kunne have teoretiseret over, men jeg er ikke så stærk i hans forfatterskab. Nogle ideer til hvor man kunne lede?
Endnu en gang mange tak!
vh Morten
Mange tak for godt og hurtigt svar. Vi har godt tænkt på at inddrage Coleman for at netop at kunne skelne mellem "lukket" og "åben" social kapital.
Hvor mærkeligt det end lyder, så er vores resultater - når vi måler på variable, der udtrykker bridging og bonding - at land og by ingen samvariation har.
Vi tænker derfor på at inddrage uddannelse i stedet eller som tredje faktor i land/by problemstillingen.
Måske er karakteren (inkluderende/ekskluderende) af social kapital afhængig af, hvilken uddannelsesmæssig gruppe man tilhører.
Umiddelbart forekommer det mig som noget Bourdieu kunne have teoretiseret over, men jeg er ikke så stærk i hans forfatterskab. Nogle ideer til hvor man kunne lede?
Endnu en gang mange tak!
vh Morten
Hej Morten
Det lyder som en god idé at inkludere uddannelse. Det er en af de mest betydende faktorer inden for sociologien, og bør, næsten, altid inddrages i et eller andet omfang. Det skyldes at der kommer en masse fine eksternaliteter med uddannelse...
Jeg ved ikke helt hvor stor forskellen er på by og land i Danmark (hvis det er DK I analyserer?) Umiddelbart fandt jeg ingen store forskel på by og land i min bacheloropgave i sin tid, som omhandlede social kapital og politisk deltagelse. Det kan der være flere årsager til; alt fra målefejl i data, og misspecifikationer til at afstanden mellem by og land bare ikke er særligt stor i DK, socialt som fysisk. Vi er jo kendte for at have en høj social kapital sammenlignet med andre vestlige lande...
Mht. Bourdieu, så kan I evt. finde noget i hans artikel "The Forms of Capital", i "Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education".
Mvh
Peter
Det lyder som en god idé at inkludere uddannelse. Det er en af de mest betydende faktorer inden for sociologien, og bør, næsten, altid inddrages i et eller andet omfang. Det skyldes at der kommer en masse fine eksternaliteter med uddannelse...
Jeg ved ikke helt hvor stor forskellen er på by og land i Danmark (hvis det er DK I analyserer?) Umiddelbart fandt jeg ingen store forskel på by og land i min bacheloropgave i sin tid, som omhandlede social kapital og politisk deltagelse. Det kan der være flere årsager til; alt fra målefejl i data, og misspecifikationer til at afstanden mellem by og land bare ikke er særligt stor i DK, socialt som fysisk. Vi er jo kendte for at have en høj social kapital sammenlignet med andre vestlige lande...
Mht. Bourdieu, så kan I evt. finde noget i hans artikel "The Forms of Capital", i "Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education".
Mvh
Peter
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension