Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Teori som beskæftiger sig med kønnets betydning?

Skrevet d. 13.10.2006 af Crandal
Hejsa.
Jeg har skrevet en opgave på den sundhedsfaglige diplomuddannelse omhandlende ældre mænd, hvor jeg bl.a. har brugt Bourdieus teorier om habitus, (kapital) og symbolsk vold, da opgaven er set i et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv.

Nu er det sådan, at jeg til min mundtlige fremlæggelse gerne vil kunne komme med andre teoretiske bud, men stadig indenfor den kulturelle og samfundsmæssige indgangsvinkel, men står lidt på bar bund. Er der mon nogle der har et bud?

Der er rigtig mange "social-psykologiske" tilgange som jeg umiddelbart lige kan se. Sociologen, Henning Bech, har skrevet en bog "Kvinder og mænd" - er der nogen som kender denne? Hvilken tilgang har Henning Bech i sin forskning om køn? Og vil bogen kunne komme med nogle evt. bud?

Håber nogle kan hjælpe :-)
Skrevet d. 15.10.2006 af Lars
Hej crandal,

Jeg tror under alle omstændigheder, at du vil kunne bruge bogen, for den gennemgår faktisk den klassiske feminismes positioner (og Bech giver så sit eget bud på nogle nye fortolkninger og positioner). Desuden er den ret godt skrevet (selvom jeg kun har læst sporadisk i den og det er for længe siden til at jeg kan gengive hans position her).

Hvad er iøvrigt dit fokus på "de ældre mænd" ?

MVH Lars
Skrevet d. 17.10.2006 af Crandal
Hej Lars.
Tak for din tilbagemelding. Jeg har skrevet om ældre mænd i de forebyggende hjemmebesøg, da en dansk undersøgelse viser, at det kun er de ældre danske kvinder som profiterer af disse sammenlignet med de ældre mænd. Det kan der selvfølgelig være mange grunde samt mange tilgange til. Jeg har tidligere skrevet om opgaven på en tråd om Bourdieu og kønsperspektivet, da jeg var lidt i vildrede om hans begreb symbolsk vold!!

Jeg vil prøve at se nærmere på Henning Bechs bog - men hvis andre kommer på oplagte bud er jeg meget modtagelig :-)

MVH Crandal

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay