teoretikkeres mening om den rummelige folkeskole
på sammenbrudens rand søger jeg nu hjælp hos jer, håber nogen kan hjælpe, da jeg skal til eksamen på mandag.
Hvad mener Giddens, Habermas, Neill og Beurdieu om den rummelige folkeskole??
Mener de at skolen skal være for alle??
I må meget gerne skrive begrænsede forklaringer på forståeligt dansk :-)
Svar på det du kan, uanset om du kun kan hjælpe mig med en af teoretikkerne
vh
sara4842
Hvad mener Giddens, Habermas, Neill og Beurdieu om den rummelige folkeskole??
Mener de at skolen skal være for alle??
I må meget gerne skrive begrænsede forklaringer på forståeligt dansk :-)
Svar på det du kan, uanset om du kun kan hjælpe mig med en af teoretikkerne
vh
sara4842
Hej Sara!
Et par ord om Giddens:
Giddens ser mangfoldigheden som en værdi. Han fokuserer på det enkelte individ og sætter det normative og til en vis grad også fællesskabet i baggrunden. I følge Giddens er vi som individer placeret i en helt ny livssituation, ud fra den betragtning at vi i dag træffer valg ud fra egne holdninger, værdier og livsanskuelser. På grund af globalisering, aftraditionalisering og den kolossale vidensudvikling er hverdagen præget af valg, refleksivitet og højere grad af differentiering.
På den måde ændres de pædagogiske institutioners rolle i samfundet. Traditionelt skulle de indhente med opdragelsen intentionelle mål. I dag bevæger de sig væk fra at være en magtudøvende og normsættende instans, og deres vigtigste opgave består nu i at understøtte og fremme selvtillid, selvrespekt og selvrealisering hos barnet. Læreren, skal i højere grad fungere som vejleder og derigennem understøtte barnet i at opbygge og udfolde dets refleksive færdigheder.
Barnet betragtes som subjekt – et kompetent ligeværdigt væsen. Barnet er en agent, som er vidende, kyndig og refleksivt handlende – også i sit læringsforløb. Lærerens opgave er at tage udgangspunkt i barnets individuelle kompetencer, ønsker og udviklingsmuligheder.
Mit bud på Giddens i praksis er, at folkeskolen i højere grad bliver optaget af mangesidede kompetencer og barnets personlige udvikling. Dermed inklusion frem for tilpasning. Giddens siger tip top torben for den rummelige folkeskole, hvis den rummelige folkeskole tager afsæt i intentioner om mangfoldighed.
Johanne :)
Et par ord om Giddens:
Giddens ser mangfoldigheden som en værdi. Han fokuserer på det enkelte individ og sætter det normative og til en vis grad også fællesskabet i baggrunden. I følge Giddens er vi som individer placeret i en helt ny livssituation, ud fra den betragtning at vi i dag træffer valg ud fra egne holdninger, værdier og livsanskuelser. På grund af globalisering, aftraditionalisering og den kolossale vidensudvikling er hverdagen præget af valg, refleksivitet og højere grad af differentiering.
På den måde ændres de pædagogiske institutioners rolle i samfundet. Traditionelt skulle de indhente med opdragelsen intentionelle mål. I dag bevæger de sig væk fra at være en magtudøvende og normsættende instans, og deres vigtigste opgave består nu i at understøtte og fremme selvtillid, selvrespekt og selvrealisering hos barnet. Læreren, skal i højere grad fungere som vejleder og derigennem understøtte barnet i at opbygge og udfolde dets refleksive færdigheder.
Barnet betragtes som subjekt – et kompetent ligeværdigt væsen. Barnet er en agent, som er vidende, kyndig og refleksivt handlende – også i sit læringsforløb. Lærerens opgave er at tage udgangspunkt i barnets individuelle kompetencer, ønsker og udviklingsmuligheder.
Mit bud på Giddens i praksis er, at folkeskolen i højere grad bliver optaget af mangesidede kompetencer og barnets personlige udvikling. Dermed inklusion frem for tilpasning. Giddens siger tip top torben for den rummelige folkeskole, hvis den rummelige folkeskole tager afsæt i intentioner om mangfoldighed.
Johanne :)
Hej Sara!
Bourdieu i praksis vil betyde, at et barn kun kan lære det, som det er disponeret for at lære – ud fra dets habitus. Habitus er blandt andet bestemt af barnets arv og miljø. En snak om Bourdieu og rummelighed i folkeskolen vil måske medføre en snak om skolens reproduktion af sociale klasser. I den danske folkeskole har der været utallige – og der er stadig – forsøg på at bryde den negative sociale arv. I følge Bourdieu vil det ikke lykkes, idet folkeskolen (også her i Danmark!) fungerer reproducerende. Folkeskolen er rummelig i den udstrækning, at der er plads til alle, men ikke alle har lige muligheder for at lære det samme. (jf.: chancelighed og resultatlighed).
Og så har jeg bare en bemærkning. Jeg har på fornemmelsen, at her i Danmark har forældrene til børnene i skolen stor indflydelse på, hvordan den enkelte skole fungerer i praksis. Det synes jeg faktisk er helt fint. Bare ikke det misbruges. Helt personligt mener jeg, at det er blevet mere legitimt at gå ind for større sociale forskelle. De velstillede forældre og store dele af dem, man kan kalde øvre middelklasse, ønsker at skille sig ad fra som folk er flest. Vi ønsker det bedste for vores egne børn. Desværre kan det få betydning for rummeligheden og dermed de sociale skel i folkeskolen. Mange mener, at deres barn ikke skal tvinges til at gå sammen med dem, som har få ressourcer. Derfor vælger de at flytte skole, f.eks. til en privatskole. Jeg er bange for, at det er med til at forstærke den eksisterende reproduktionsmekanisme. På den måde kan det blive én af de største trusler mod den danske enhedsskole - som oprindeligt er tænkt som en skole for alle (jf.: debatten om frit skolevalg på tværs af skoledistrikter og kommunegrænser).
Uuhh....
/ Johanne
Bourdieu i praksis vil betyde, at et barn kun kan lære det, som det er disponeret for at lære – ud fra dets habitus. Habitus er blandt andet bestemt af barnets arv og miljø. En snak om Bourdieu og rummelighed i folkeskolen vil måske medføre en snak om skolens reproduktion af sociale klasser. I den danske folkeskole har der været utallige – og der er stadig – forsøg på at bryde den negative sociale arv. I følge Bourdieu vil det ikke lykkes, idet folkeskolen (også her i Danmark!) fungerer reproducerende. Folkeskolen er rummelig i den udstrækning, at der er plads til alle, men ikke alle har lige muligheder for at lære det samme. (jf.: chancelighed og resultatlighed).
Og så har jeg bare en bemærkning. Jeg har på fornemmelsen, at her i Danmark har forældrene til børnene i skolen stor indflydelse på, hvordan den enkelte skole fungerer i praksis. Det synes jeg faktisk er helt fint. Bare ikke det misbruges. Helt personligt mener jeg, at det er blevet mere legitimt at gå ind for større sociale forskelle. De velstillede forældre og store dele af dem, man kan kalde øvre middelklasse, ønsker at skille sig ad fra som folk er flest. Vi ønsker det bedste for vores egne børn. Desværre kan det få betydning for rummeligheden og dermed de sociale skel i folkeskolen. Mange mener, at deres barn ikke skal tvinges til at gå sammen med dem, som har få ressourcer. Derfor vælger de at flytte skole, f.eks. til en privatskole. Jeg er bange for, at det er med til at forstærke den eksisterende reproduktionsmekanisme. På den måde kan det blive én af de største trusler mod den danske enhedsskole - som oprindeligt er tænkt som en skole for alle (jf.: debatten om frit skolevalg på tværs af skoledistrikter og kommunegrænser).
Uuhh....
/ Johanne
Hej Johanne
Mens jeg er enig i din teoretiske fortolkning af hvad Bourdieu mener er skolens reproducerende funktion, så har du ikke ret i din udlægning af "tilstandene" i den danske folkeskole. Det er sandt, at forældre har en vis indflydelse på hvordan folkeskoler fungerer, men denne indflydelse er forholdsvist lille i Danmark sammenlignet med i andre lande. Sjovt nok er forældreindflydelsen enormt høj i USA.
En anden ting er skolernes effektivitet. For det første: Tendensen til, at middelklassen flytter sine børn fra skoler i "dårlige" områder og til privatskoler, er i store træk et hovedstadsfænomen, som ikke rigtigt udspiller sig i andre dele af landet. De fleste steder ude på bøhlandet er der ikke de store muligheder for at gå så radikalt til værks - det glemmer vi som bor i København undertiden ;-) For det andet: Det er vigtigt at understrege, at børn i privatskoler (ca. 12 procent af alle børn i folkeskolealderen) faktisk ikke klarer sig bedre hvad angår karakterniveau og senere uddannelseschancer sammenlignet med folkeskolen NÅR man tager højde for sociale forskelle i elevbestandene og selektionseffekter (dvs. at det i forvejen er de "velbjærgedes" børn som går på privatskoler) (se Rangvid 2003). Husk også på at "privatskoler" i Danmark ikke nødvendigvis er eliteskoler, men også omfatter en større gruppe af skoler baseret på specielle religiøse og pædagogiske principper (fx. Rudolph Steiner-skolerne - og her klarer eleverne sig elendigt sammenlignet med folkeksolen - i hvert fald akademisk set!). For det tredje: Der er kun en meget svag sammenhæng mellem folkeskolernes udgifter per elev (som varierer enormt meget på tværs af landet hvor "rige" kommuner bruger mange penge per elev og "fattige" kommuner kun få) og elevernes senere uddannelsesmæssige karrierer (Heinesen et al. 1999; Heinesen & Graversen 2005). Derfor er der heller ingen specielle fordele forbundet med at bo i en "rig" kommune (måske nord for København?) eller sende sine børn i skole i en rig kommune. Derfor er skoleskabte sociale uligheder i Danmark forholdsvist beskedne (omend stadig betydningsfulde og værd at studere!).
Hvis du har fået mere blod på tanden omkring denne problemstilling kan du jo tjekke et af papirerne fra min [undervejs] ph.d-afhandling ud ;-) Se her: http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Billeder/medarbejderfotos/Mads_Jaeger/Paper1_WelfareState_PDF_030505.pdf.
Mvh.
Mads
Referencer:
Heinesen, E., Graversen, B.K., Madsen, N. 1999. Ressourceforbrug i folkeskolen og effekter på elevernes uddannelsesforløb. AKF Forlaget, København.
Heinesen, E., Graversen, B.K. 2005. The Effect of School Resources on Educational Attainment: Evidence from Denmark. Bulletin of Economic Research, 57, 109-143.
Rangvid, B.S. 2003. Do Schools Matter? Ph.d-dissertation, Århus Business School.
Mens jeg er enig i din teoretiske fortolkning af hvad Bourdieu mener er skolens reproducerende funktion, så har du ikke ret i din udlægning af "tilstandene" i den danske folkeskole. Det er sandt, at forældre har en vis indflydelse på hvordan folkeskoler fungerer, men denne indflydelse er forholdsvist lille i Danmark sammenlignet med i andre lande. Sjovt nok er forældreindflydelsen enormt høj i USA.
En anden ting er skolernes effektivitet. For det første: Tendensen til, at middelklassen flytter sine børn fra skoler i "dårlige" områder og til privatskoler, er i store træk et hovedstadsfænomen, som ikke rigtigt udspiller sig i andre dele af landet. De fleste steder ude på bøhlandet er der ikke de store muligheder for at gå så radikalt til værks - det glemmer vi som bor i København undertiden ;-) For det andet: Det er vigtigt at understrege, at børn i privatskoler (ca. 12 procent af alle børn i folkeskolealderen) faktisk ikke klarer sig bedre hvad angår karakterniveau og senere uddannelseschancer sammenlignet med folkeskolen NÅR man tager højde for sociale forskelle i elevbestandene og selektionseffekter (dvs. at det i forvejen er de "velbjærgedes" børn som går på privatskoler) (se Rangvid 2003). Husk også på at "privatskoler" i Danmark ikke nødvendigvis er eliteskoler, men også omfatter en større gruppe af skoler baseret på specielle religiøse og pædagogiske principper (fx. Rudolph Steiner-skolerne - og her klarer eleverne sig elendigt sammenlignet med folkeksolen - i hvert fald akademisk set!). For det tredje: Der er kun en meget svag sammenhæng mellem folkeskolernes udgifter per elev (som varierer enormt meget på tværs af landet hvor "rige" kommuner bruger mange penge per elev og "fattige" kommuner kun få) og elevernes senere uddannelsesmæssige karrierer (Heinesen et al. 1999; Heinesen & Graversen 2005). Derfor er der heller ingen specielle fordele forbundet med at bo i en "rig" kommune (måske nord for København?) eller sende sine børn i skole i en rig kommune. Derfor er skoleskabte sociale uligheder i Danmark forholdsvist beskedne (omend stadig betydningsfulde og værd at studere!).
Hvis du har fået mere blod på tanden omkring denne problemstilling kan du jo tjekke et af papirerne fra min [undervejs] ph.d-afhandling ud ;-) Se her: http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Billeder/medarbejderfotos/Mads_Jaeger/Paper1_WelfareState_PDF_030505.pdf.
Mvh.
Mads
Referencer:
Heinesen, E., Graversen, B.K., Madsen, N. 1999. Ressourceforbrug i folkeskolen og effekter på elevernes uddannelsesforløb. AKF Forlaget, København.
Heinesen, E., Graversen, B.K. 2005. The Effect of School Resources on Educational Attainment: Evidence from Denmark. Bulletin of Economic Research, 57, 109-143.
Rangvid, B.S. 2003. Do Schools Matter? Ph.d-dissertation, Århus Business School.
Hej Jæger
Ganske interessant og oplysende indlæg du der kom med!
Mvh.
Ganske interessant og oplysende indlæg du der kom med!
Mvh.
Aj, Mads, hvor er du altså bare politisk korrekt! Citationstegn omkring dårlige områder. Hrmf. Hvorfor må man ikke sige, at minearbejderne lugter, når de nu lugter, spurgte Orwell vist engang.
Hej Sarah
Jeg er blot et produkt af dansk konsensuskultur, provinsopvækst (med to pædagogforældre), folkeskole-klappekage-mentalitet, gymnasie-venstreorienterethed og endelig universitets-konformisme. Men du har ret, man skal jo have luft ... så ...
FÅK JEG HADER OLIVEN - DEM MÅ FANDEN HAVE OPFUNDET EN DAG KEDEDE SIG!
DET ER SYND FOR DE ARBEJDSLØSE!
ISRAEL TILBAGE TIL DEN GRØNNE LINJE!
DANSK FOLKEPARTI TJENER EN VIGTIG DEMOKRATISK FUNKTION: SELV DE DUMME SKAL REPRÆSENTERES!
That`s better ....
Jeg er blot et produkt af dansk konsensuskultur, provinsopvækst (med to pædagogforældre), folkeskole-klappekage-mentalitet, gymnasie-venstreorienterethed og endelig universitets-konformisme. Men du har ret, man skal jo have luft ... så ...
FÅK JEG HADER OLIVEN - DEM MÅ FANDEN HAVE OPFUNDET EN DAG KEDEDE SIG!
DET ER SYND FOR DE ARBEJDSLØSE!
ISRAEL TILBAGE TIL DEN GRØNNE LINJE!
DANSK FOLKEPARTI TJENER EN VIGTIG DEMOKRATISK FUNKTION: SELV DE DUMME SKAL REPRÆSENTERES!
That`s better ....
Dine sidste to vredesudbrud er da noget af det mest politiske korrekte, man kan tænke sig. Hvem mener f.eks. ikke, at en DFer er en SFer uden uddannelse? Ikke mange, gætter jeg på. Men hvorfor skal Israel altid blandes ind i alt lige fra debatter på sociologiskforum.dk til flodbølgekatastrofer? Men nu hvor du har det dejlige land med de dejlige oliventræer ind i diskussionen, så kommer der her en politisk ukorrekt vittighed: Arafat dør martyrdøden og kommer op til Paradis. Udenfor står en masse andre martyrer. Hvorfor er I ikke inde? spørger han dem. Vi er ikke på listen, siger de. Arafat går hen til chefen. Jeg er leder af det palæstinensiske folk, siger han. Hvem? spørger englen. Hun ser efter og siger: Nej, de står altså ikke på listen. Hun spørger Gud. Han siger: Kan du ikke få ærkeenglen Gabriel til at bygge en lejr til dem, indtil vi finder en varig løsning? Sjov, ikke sandt?
Hej Sarah
Nu er politisk korrekthed jo som mode: det afhænger altid af perspektivet og er derfor i sidste instans meningsløst at debattere seriøst. Men jeg har nu svært ved at se hvordan Israel har noget med flodbølgen at gøre - det må være en konspirationsteori af de [meget] værre? Og din vittighed er da meget festligt. Den er nok skæggest hvis man er en lille smule religiøs anlagt - det er jeg ikke - jeg betragter altid situationen i mellemøsten ud fra et geopolitisk perspektiv. Det får ligesom tingene til at stå meget klarere ;-)
Mvh.
Mads
Nu er politisk korrekthed jo som mode: det afhænger altid af perspektivet og er derfor i sidste instans meningsløst at debattere seriøst. Men jeg har nu svært ved at se hvordan Israel har noget med flodbølgen at gøre - det må være en konspirationsteori af de [meget] værre? Og din vittighed er da meget festligt. Den er nok skæggest hvis man er en lille smule religiøs anlagt - det er jeg ikke - jeg betragter altid situationen i mellemøsten ud fra et geopolitisk perspektiv. Det får ligesom tingene til at stå meget klarere ;-)
Mvh.
Mads
Det er svært at vurdere hvad Bourdieu vil med folkeskolen, når han jeg ikke har læst ham skrive noget om det. Staf Callewaert (den svenske version af Bourdieu, og mindst ligeså vred.) mener at det springende punkt ikke er bekæmpelsen af social arv. Citeret frit fra hovedet: "Det vil ikke ændre noget som helst, om alle børn af regøringsdamer bliver læger og alle lægers børn bliver rengøringsdamer." Han mener at hierarkiseringen af individer er problemet med folkeskolen. Det relationelle status misforhold mellem læger og rengøringsdamer forbliver det samme, selvom den sociale arv nedbrydes.
Skolens funktion som menneskebedømmer og sorteringsmaskine, forbliver den samme. Bourdieu har som jeg læser det, en stor aversion imod eksamenssystemet og dets totale dom over et menneskes værdi. Rummelighed i folkeskolen, er nok vigtigt, men jeg tror han vil mene at så længe statushierarkierne eksisterer så er rummeligheden omsonst. Først når læger og rengøringsdamer har samme status, har det betydning ;-)
Mvh
Anton.
Skolens funktion som menneskebedømmer og sorteringsmaskine, forbliver den samme. Bourdieu har som jeg læser det, en stor aversion imod eksamenssystemet og dets totale dom over et menneskes værdi. Rummelighed i folkeskolen, er nok vigtigt, men jeg tror han vil mene at så længe statushierarkierne eksisterer så er rummeligheden omsonst. Først når læger og rengøringsdamer har samme status, har det betydning ;-)
Mvh
Anton.
Hej sara4842
Det kunne være oplysende at vide:
1) hvilken eksamen skal du til (uddannelse? fag? forsvar af skriftlig opgave? etc...)
2) hvad du mener med `rummelighed` (menes der blot, som du skriver, at skolen skal være `for alle`?)
3) hvad dit eget svar vil være på det spørgsmål du stiller? Det er lettere at give dig ret eller uret i hvad henholdsvis Habermas,Giddens, Bourdieu og Neill mener om den `rummelige folkeskole`, hvis du selv kommer med et bud herpå.
Hvis ikke du har tid til at besvare dette, så held og lykke med eksamen på mandag!
mvh.
Det kunne være oplysende at vide:
1) hvilken eksamen skal du til (uddannelse? fag? forsvar af skriftlig opgave? etc...)
2) hvad du mener med `rummelighed` (menes der blot, som du skriver, at skolen skal være `for alle`?)
3) hvad dit eget svar vil være på det spørgsmål du stiller? Det er lettere at give dig ret eller uret i hvad henholdsvis Habermas,Giddens, Bourdieu og Neill mener om den `rummelige folkeskole`, hvis du selv kommer med et bud herpå.
Hvis ikke du har tid til at besvare dette, så held og lykke med eksamen på mandag!
mvh.
hej albrechtsen
jeg skal til eksamen i faget "skolen i samfundet" på lærerseminariet, 2. semester hvor vi har skrevet et oplæg til eksamen om "rummelighed i den danske folkeskole"
vi skal snakke om skolens ressourcer, lærerens kompetencer mm. og vil gerne suplere med noget teoretisk viden om hvad Habermas,Giddens, Bourdieu og Neill mener om rummelighed i folkeskolen
om de mener at skolen er for alle, også for elever med gennerelle indlærringsvanskeligheder eller om disse elever skal udskilles til specialskoler og organisationer udenfor folkeskolen
vi benytter os af salamanca erklæringen som stræber efter en inkludrende skole for alle og vil vide hvad teoretikkerne mener om dette
håber du nu kan hjælpe mig
svar hurtigst muligt :-)
god sommer, solskin sara
jeg skal til eksamen i faget "skolen i samfundet" på lærerseminariet, 2. semester hvor vi har skrevet et oplæg til eksamen om "rummelighed i den danske folkeskole"
vi skal snakke om skolens ressourcer, lærerens kompetencer mm. og vil gerne suplere med noget teoretisk viden om hvad Habermas,Giddens, Bourdieu og Neill mener om rummelighed i folkeskolen
om de mener at skolen er for alle, også for elever med gennerelle indlærringsvanskeligheder eller om disse elever skal udskilles til specialskoler og organisationer udenfor folkeskolen
vi benytter os af salamanca erklæringen som stræber efter en inkludrende skole for alle og vil vide hvad teoretikkerne mener om dette
håber du nu kan hjælpe mig
svar hurtigst muligt :-)
god sommer, solskin sara
Hej sara4842
På den ene side kan dit spørgsmål besvares kort og enkelt: Ja, de fire nævnte teoretikere ville formodentlig mene, at folkeskolen bør være for alle, da det virker mest retfærdig!
På den anden side er dit spørgsmål temmelig kompliceret. For der er stor sandsynlighed for, at ingen af de nævnte teoretikere ville give et sådant enkelt svar. De ville nok sætte spørgsmålstegn ved selve spørgsmålet: Det kommer an på...osv.!
Salamanca Erklæringen handler, så vidt jeg kan se på uvm.dk, om bl.a. handicappedes rettigheder og ligebehandling i uddannelsessystemet. Så vidt jeg er informeret, så forholder ingen af de fire nævnte teoretikere sig til handicappedes uddannelsesmuligheder. I hvert fald ikke direkte. Andre teoretikere ville derfor måske også have været mere oplagte at tage udgangspunkt i, men nu spørger du altså ind til netop disse fire (og måske har I også netop haft disse teoretikere med i jeres pensum?). Jeg tror ikke, jeg kan give dig et tilfredsstillende svar (i hvert fald vil jeg ikke selv være tilfreds med det!). Men når du nu spørger mig så direkte, føler jeg mig forpligtet til at komme med en tilbagemelding.
Bourdieu? Der er flere i dettes forum, som har en god indsigt i Bourdieus arbejder, og du har også fået nogle tilbagemeldinger om, hvad Bourdieu muligvis mener om den nævnte problematik. For at gentage hvad der er blevet sagt, så ville Bourdieu nok vælge at belyse, om den gode hensigt med at lave en `skole for alle` overhovedet er (og kan blive?) en realitet. Social arv-forskere (som Jæger) - der ofte finder inspiration hos Bourdieu - viser bl.a. gennem omfattende kvantitative analyser, at skolen synes at `foretrække` nogle elever fremfor andre. Tallene viser, at skolen - i en vis forstand - ikke synes at være `for alle`, selvom den ofte påstår at være dette. Skolen er med til at reproducere samfundsmæssige uligheder, som det hedder.
Giddens? Johanne giver dig et svar herpå. Ifølge Johannes fortolkning er Giddens tilhænger af en rummelig folkeskole. Men Giddens er som sociolog også særlig interesseret i, om dette `rummelighedsideal` faktisk realiseres i skolerne. Ifølge min begrænsede viden om Giddens lader det dog ikke til, at Giddens siger særlig meget om denne problematik. I sin introduktionsbog til sociologien ("Sociology") er der dog et kapitel om uddannelse, hvor han bl.a. er inde på spørgsmålet om ulighed i uddannelsessystemet. Giddens nævner her, at sociologisk forskning viser at uddannelsessystemet har en tendens til at fremme eller understøtte eksisterende uligheder fremfor at skabe forandringer. Altså samme pointe som hos Bourdieu. Derudover er Giddens inde på spørgsmålet om intelligens, og synes her at være tilhænger af, at der fokuseres på andre typer af intelligens en den traditionelle `generelle` intelligens, såsom flere intelligenser (Gardner) og følelsesmæssig intelligens (Goleman). Således skriver Giddens: "We have to revise our ideas of intelligence to include the diversity of factors which make for success in life". Som Johanne også skrev: "Giddens ser mangfoldigheden som en værdi"....
Habermas? Jeg har svært ved at se, hvordan Habermas kan være relevant i denne sammenhæng. Men hvis du virkelig vil presse ham ind i diskussionen, kan det vel lade sig gøre på en eller anden måde. Det kunne måske være med hensyn til de beslutninger der må træffes mht. om handicappede bør gå i specialskoler uden for folkeskolen eller om handicappede bør opholde sig sammen med andre på folkeskolerne. Habermas ville interessere sig for, hvordan en sådan beslutningsproces ville forløbe. Tages de handicappedes perspektiv med i overvejelserne? Demokrati handler ifølge Habermas om man kan forhandle sig til den bedste løsning. Beslutninger skal ikke baseres på magtpositioner men på det `bedste argument`. Der skal være tale om en `herredømmefri dialog` mellem de handicappede og fx de politikere som har indflydelse på, hvordan folkeskolerne skal indrettes osv.`Rummelighed` ville således hos Habermas nok betyde, at man tilgodeser alle de involveredes interesser i en åben samtale eller diskurs. Dette er en pointe i Habermas` såkaldte diskursetik. Det diskursetiske princip lyder: "Kun de handlingsnormer er gyldige, som alle om muligt berørte i kraft af deres deltagelse i en rationel diskurs ville kunne opnå enighed om".
Alexander S. Neill? Neill skiller sig nok lidt ud i fht. de tre andre nævnte teoretikere. Neill er, sammenlignet med de andre, langt mere fokuseret på, hvordan en praktisk pædagogik bør se. Neill er bedst kendt for sin bog om sin såkaldte "Summerhill School". Han har desuden skrevet flere bøger, som har en skønlitterær opbygning, og som dermed er ganske anderledes end de andre tre teoretikeres skrifter. Neill præsenterer en børnecentreret pædagogik, og siger, at man skal "lade skolen passe til barnet". Spørgsmålet om frihed er helt centralt hos Neill. Skolen må give afkald på tugt, ledelse, suggestiv påvirkning, moralsk og religiøs opdragelse, mener Neill. Målet for skolen er at skabe lykkelige elever. Succes hos Niell er ikke bare at lære en masse faglig viden, men at "have succes, er evnen til at arbejde med glæde og leve positivt", siger han. Neill baserer nogle af sine tanker om en sund udvikling hos børnene på psykoanalysen (Freud, Reich). Han er kritisk overfor den traditionelle skole, autoriteter og lydighed. Neill kan selv kritiseres på flere punkter, men det er ikke formålet her. Spørgsmålet er, hvad Niell mon ville mene om en `skole for alle`. Han ville sikkert tilslutte sig denne idé. Skolen er i Neills øjne en `forberedelse til livet`, og undervisningen skal være frivillig, fokusere på børns interesser og ønske om at lære, på lykke og livsglæde osv. Det er sunde og frie børn der er målet for skolen ikke så meget `kloge` børn. Dette giver måske mere plads til fx handicappede i skolerne...?? Det tror jeg Neill ville mene.
Håber dette kunne hjælpe dig en smule videre...
Held og lykke med eksamen.
mvh
På den ene side kan dit spørgsmål besvares kort og enkelt: Ja, de fire nævnte teoretikere ville formodentlig mene, at folkeskolen bør være for alle, da det virker mest retfærdig!
På den anden side er dit spørgsmål temmelig kompliceret. For der er stor sandsynlighed for, at ingen af de nævnte teoretikere ville give et sådant enkelt svar. De ville nok sætte spørgsmålstegn ved selve spørgsmålet: Det kommer an på...osv.!
Salamanca Erklæringen handler, så vidt jeg kan se på uvm.dk, om bl.a. handicappedes rettigheder og ligebehandling i uddannelsessystemet. Så vidt jeg er informeret, så forholder ingen af de fire nævnte teoretikere sig til handicappedes uddannelsesmuligheder. I hvert fald ikke direkte. Andre teoretikere ville derfor måske også have været mere oplagte at tage udgangspunkt i, men nu spørger du altså ind til netop disse fire (og måske har I også netop haft disse teoretikere med i jeres pensum?). Jeg tror ikke, jeg kan give dig et tilfredsstillende svar (i hvert fald vil jeg ikke selv være tilfreds med det!). Men når du nu spørger mig så direkte, føler jeg mig forpligtet til at komme med en tilbagemelding.
Bourdieu? Der er flere i dettes forum, som har en god indsigt i Bourdieus arbejder, og du har også fået nogle tilbagemeldinger om, hvad Bourdieu muligvis mener om den nævnte problematik. For at gentage hvad der er blevet sagt, så ville Bourdieu nok vælge at belyse, om den gode hensigt med at lave en `skole for alle` overhovedet er (og kan blive?) en realitet. Social arv-forskere (som Jæger) - der ofte finder inspiration hos Bourdieu - viser bl.a. gennem omfattende kvantitative analyser, at skolen synes at `foretrække` nogle elever fremfor andre. Tallene viser, at skolen - i en vis forstand - ikke synes at være `for alle`, selvom den ofte påstår at være dette. Skolen er med til at reproducere samfundsmæssige uligheder, som det hedder.
Giddens? Johanne giver dig et svar herpå. Ifølge Johannes fortolkning er Giddens tilhænger af en rummelig folkeskole. Men Giddens er som sociolog også særlig interesseret i, om dette `rummelighedsideal` faktisk realiseres i skolerne. Ifølge min begrænsede viden om Giddens lader det dog ikke til, at Giddens siger særlig meget om denne problematik. I sin introduktionsbog til sociologien ("Sociology") er der dog et kapitel om uddannelse, hvor han bl.a. er inde på spørgsmålet om ulighed i uddannelsessystemet. Giddens nævner her, at sociologisk forskning viser at uddannelsessystemet har en tendens til at fremme eller understøtte eksisterende uligheder fremfor at skabe forandringer. Altså samme pointe som hos Bourdieu. Derudover er Giddens inde på spørgsmålet om intelligens, og synes her at være tilhænger af, at der fokuseres på andre typer af intelligens en den traditionelle `generelle` intelligens, såsom flere intelligenser (Gardner) og følelsesmæssig intelligens (Goleman). Således skriver Giddens: "We have to revise our ideas of intelligence to include the diversity of factors which make for success in life". Som Johanne også skrev: "Giddens ser mangfoldigheden som en værdi"....
Habermas? Jeg har svært ved at se, hvordan Habermas kan være relevant i denne sammenhæng. Men hvis du virkelig vil presse ham ind i diskussionen, kan det vel lade sig gøre på en eller anden måde. Det kunne måske være med hensyn til de beslutninger der må træffes mht. om handicappede bør gå i specialskoler uden for folkeskolen eller om handicappede bør opholde sig sammen med andre på folkeskolerne. Habermas ville interessere sig for, hvordan en sådan beslutningsproces ville forløbe. Tages de handicappedes perspektiv med i overvejelserne? Demokrati handler ifølge Habermas om man kan forhandle sig til den bedste løsning. Beslutninger skal ikke baseres på magtpositioner men på det `bedste argument`. Der skal være tale om en `herredømmefri dialog` mellem de handicappede og fx de politikere som har indflydelse på, hvordan folkeskolerne skal indrettes osv.`Rummelighed` ville således hos Habermas nok betyde, at man tilgodeser alle de involveredes interesser i en åben samtale eller diskurs. Dette er en pointe i Habermas` såkaldte diskursetik. Det diskursetiske princip lyder: "Kun de handlingsnormer er gyldige, som alle om muligt berørte i kraft af deres deltagelse i en rationel diskurs ville kunne opnå enighed om".
Alexander S. Neill? Neill skiller sig nok lidt ud i fht. de tre andre nævnte teoretikere. Neill er, sammenlignet med de andre, langt mere fokuseret på, hvordan en praktisk pædagogik bør se. Neill er bedst kendt for sin bog om sin såkaldte "Summerhill School". Han har desuden skrevet flere bøger, som har en skønlitterær opbygning, og som dermed er ganske anderledes end de andre tre teoretikeres skrifter. Neill præsenterer en børnecentreret pædagogik, og siger, at man skal "lade skolen passe til barnet". Spørgsmålet om frihed er helt centralt hos Neill. Skolen må give afkald på tugt, ledelse, suggestiv påvirkning, moralsk og religiøs opdragelse, mener Neill. Målet for skolen er at skabe lykkelige elever. Succes hos Niell er ikke bare at lære en masse faglig viden, men at "have succes, er evnen til at arbejde med glæde og leve positivt", siger han. Neill baserer nogle af sine tanker om en sund udvikling hos børnene på psykoanalysen (Freud, Reich). Han er kritisk overfor den traditionelle skole, autoriteter og lydighed. Neill kan selv kritiseres på flere punkter, men det er ikke formålet her. Spørgsmålet er, hvad Niell mon ville mene om en `skole for alle`. Han ville sikkert tilslutte sig denne idé. Skolen er i Neills øjne en `forberedelse til livet`, og undervisningen skal være frivillig, fokusere på børns interesser og ønske om at lære, på lykke og livsglæde osv. Det er sunde og frie børn der er målet for skolen ikke så meget `kloge` børn. Dette giver måske mere plads til fx handicappede i skolerne...?? Det tror jeg Neill ville mene.
Håber dette kunne hjælpe dig en smule videre...
Held og lykke med eksamen.
mvh
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension