Jeg kan da skrive et par ord om Bourdieus begreb om symbolsk vold, hvis det kan hjælpe. Jeg kender imidlertid ikke meget til Goffman

Når strukturer og staten i særdeleshed udøver symbolsk vold, er det kun i kraft af, at:

"...man anerkender og accepterer en vold, der udøves mod en, præcis fordi man ikke opfatter den som vold."
(Bourdieu & Wacquant 1996: "Refleksiv sociologi", s.152)

Denne miskendelse af den symbolske volds "natur" beror på, at dominerende principper for anskuelse og opdeling af verden opfattes som naturlige og selvfølgelige (jf. begrebet doxa hos Bourdieu). Præcis fordi disse principper og anskuelser er indlejrede i agenten og er en del af agentens doxa, bliver de miskendt som udtryk for symbolsk vold.

Som sagt kender jeg ikke meget til Goffman, men jeg tror ikke at et begreb om stigmatisering kan sammenlignes med symbolsk vold i det hele taget. Det tror jeg ikke fordi symbolsk vold netop KUN er mulig, hvis den miskendes som vold, dvs. opfattes som "verdens selvfølgelige forhold", mens stigmatisering netop sagtens kan tænkes at være erkendt som en voldsform. I det øjeblik en agent erkender, at symbolsk vold er på spil ophører det med at fungere som symbolsk vold - det bliver i stedet et område for kamp, hvor agenten kan udfordre de bagvedliggende verdensopfattelser.

Jeg håber det gav mening

Mvh
Teddy

Begrebet symbolsk vold knytter sig ikke til et begreb om et subjekt i en traditionel forstand - det knytter sig til den symbolske vold mellem positioner, der er et abstrak, analytisk begreb. Der er altså - så vidt jeg kan se en niveaumæssig forskel på de to begreber, selvom det lader til at metteliv har ret i, at de er sammenlignelige.

Mvh
Teddy