svarprocenter
Hej.
Jeg vil høre om svarprocenter er linked til en undersøgelses usikkerhed?
altså har en opgivet usikkerhed på fx -2.7% noget som helst at gøre med svarprocenten?
Jeg vil høre om svarprocenter er linked til en undersøgelses usikkerhed?
altså har en opgivet usikkerhed på fx -2.7% noget som helst at gøre med svarprocenten?
Ikke umiddelbart. Det er stikprøvestørrelsen, der bestemmer usikkerhed (størrelsen på dine standardfejl). Hvis du har en stikprøve på 100.000 og en svarprocent på 20, så har du jo stadig en rigtig stor stikprøve (20.000).
Problemet med svarprocenter handler snarere om bortfald. Hvem er det, der ikke svarer? Hvis bortfaldet er stort (fx 60 procent) og samtidig også systematisk, så har du problemet. Så er stikprøven ikke længere repræsentativ og dine estimater vil være skæve eller biased (som man normalt siger).
Så det er to forskellige ting i virkeligheden, altså selve svarprocenten og usikkerheden.
mvh Kristian
Problemet med svarprocenter handler snarere om bortfald. Hvem er det, der ikke svarer? Hvis bortfaldet er stort (fx 60 procent) og samtidig også systematisk, så har du problemet. Så er stikprøven ikke længere repræsentativ og dine estimater vil være skæve eller biased (som man normalt siger).
Så det er to forskellige ting i virkeligheden, altså selve svarprocenten og usikkerheden.
mvh Kristian
okay, jeg synes bare ofte at der ikke opgives svarprocenter på meningsmålinger, og blev lidt i tvivl om der var sammenhæng mellem usikkerheden, som oftest opgives, og så med svarprocenten.
Det giver fint mening det du skriver, i forhold til størrelse og svarprocenter og dermed spørgsmålet om repræsentativitet, mange tak :-)
Det giver fint mening det du skriver, i forhold til størrelse og svarprocenter og dermed spørgsmålet om repræsentativitet, mange tak :-)
Hej igen.
Tror du at ud af en stiprøve på 1000 med en svarprocent på kun 50 procent vil ændre på en usikkerhed opgivet som fx 2,6?
(vi går ud fra at usikkerheden er beregnet ud fra stikprøvens størrelse, og ikke på det antal der rent faktisk deltager, selvom det ville være snyd og misledende at udregne usikkerheden på den måde)
Tror du at ud af en stiprøve på 1000 med en svarprocent på kun 50 procent vil ændre på en usikkerhed opgivet som fx 2,6?
(vi går ud fra at usikkerheden er beregnet ud fra stikprøvens størrelse, og ikke på det antal der rent faktisk deltager, selvom det ville være snyd og misledende at udregne usikkerheden på den måde)
Hej,
Det har jeg svært ved at svare på. Måske du skal nævne det i en fodnote - så vil læseren være klar over problemet.
mvh Kristian
Det har jeg svært ved at svare på. Måske du skal nævne det i en fodnote - så vil læseren være klar over problemet.
mvh Kristian
okay, men jo mindre stikprøven reelt er (altså antallet der deltager i stikprøven aktivt når svarprocenten er fratrukket) jo mere vil man formode det påvirker usikkerheden?
Det er rigtigt, at bortfaldet er et stort problem i manghe surveys, som især de kommercielle institutter forbigår i tavshed, Konfidensintervallet gælder kun selve stikprøven. De manglende data kan i princippet gå imod din hypotese eller ligge på begge sider af konfidensintervallet.
Hvis du beregner et konfidensinterval mellem 47,5% og 52,5%. Hvis der er bortfald, uden at du korrigerer konfidensintervallet, forudsætter du at fordelingen i bortfaldet svarer til fordelingen i de opnåede svar. Det er en usikker forudsætning, Har du et bortfald på 10%, burde du i princippet sætte konfidensintervallet til mellem 37,5% og 62,5%, men det er et meget usikkert resultat. Det er også ret usandsynligt at alle i bortfaldet svarer i samme retning. Fordelingen i bortfaldet er en hypotese, som må begrundes og eventuelt underbygges empirisk. En fremgangsmåde er at sammenligne de lettest indsamlede svar med de vanskeligst indsamlede. Hvis der er signifikante forskelle, bør du korrigere konfidensintervallet i bortfaldet ud fordelingen i den kritiske kategori - altså de svar, der var vanskelige at indsamle.
Hvis du beregner et konfidensinterval mellem 47,5% og 52,5%. Hvis der er bortfald, uden at du korrigerer konfidensintervallet, forudsætter du at fordelingen i bortfaldet svarer til fordelingen i de opnåede svar. Det er en usikker forudsætning, Har du et bortfald på 10%, burde du i princippet sætte konfidensintervallet til mellem 37,5% og 62,5%, men det er et meget usikkert resultat. Det er også ret usandsynligt at alle i bortfaldet svarer i samme retning. Fordelingen i bortfaldet er en hypotese, som må begrundes og eventuelt underbygges empirisk. En fremgangsmåde er at sammenligne de lettest indsamlede svar med de vanskeligst indsamlede. Hvis der er signifikante forskelle, bør du korrigere konfidensintervallet i bortfaldet ud fordelingen i den kritiske kategori - altså de svar, der var vanskelige at indsamle.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension