Jeg har i en tekst identificeret problemstillingen, der omhandler i hvor stort et omfang staten skal styre individerne, på bekostning af deres individuelle frihed. Tesen går på at sammenhængskræften i videnssamfundet er ved at forsvinde fordi eliten isolerer sig og herved reproducerer de sociale lag, alt i mens de nedre lag bliver tabt i svinget, ikke kan følge med den stigende akademisering i uddannelsessystemet osv. Staten kan løse problemet ved at tage styring over bl.a. uddannelsessystemet , men det skaber på den anden side problemet eller spørgsmålet om hvor megen magt det er hensigtsmæssigt at udøve over samfundets individer. Skal eliten ikke have lov til at isolere sig og omgås med hvem de vil?

Kan i komme med bud på teoretikere der tager stilling til dette og netop indoptager både samfundets syn (at der er brug for styring for at sikre sammenhængskræften) og individets (frie ret til at bo og færdes med hvem de vil også selvom dette er med til en (i samfundsmæssig perspektiv) uhensigtmæssig reproduktion af de sociale lag)