specialepartner søges
Specialepartner søges til et sociologisk speciale om handicaphjælpere.
For øjeblikket sker der flere ting på handicapområdet, der er bl.a. vedtaget en lovændring som træder i kraft fra d. 1. januar 2009 (servicelovens § 96). Denne lov medfører at flere handicappede/brugere kan få en hjælperordning, dvs. en personlig hjælper i hjemmet. Heraf følger, at det bliver af endnu større vigtighed at kunne fastholde og rekruttere handicaphjælpere. Derfor kunne jeg forestille mig at specialet undersøger hvilke motiver handicaphjælperne har for at blive handicaphjælpere og hvilke værdier der findes i jobbet som hjælper. Handicaphjælpere er ofte ufaglærte og mange brugere foretrækker hjælpere uden erfaring, da disse ikke har ”dårlige” vaner / indlærte metoder. I den forbindelse kunne det være interessant at undersøge hvad handicaphjælperne mener, karakteriserer en god eller en ”professionel” hjælper, deres arbejdsidentitet, herunder hvilke omsorgsidealer der gør sig gældende i bruger-hjælperrelationen. Handicaphjælpere varetager mange af de samme funktioner som hjemmehjælpere eller ledsagere, men handicaphjælperen bidrager ofte med mere end den praktiske hjælp, fordi de kommer meget tæt på og tilbringer meget tid (ofte 12-24 timers vagter) sammen med den person de arbejder for og hjælper.
Emnet ligger ikke fast og er selvfølgelig til diskussion. Alternativt kunne man fokusere på det ulige magtforhold mellem den handicappede og hjælperen. Som det er nu, har den handicappede/brugeren både arbejdsgiver- og arbejdslederansvaret, eftersom hjælperen er ansat privat i hjemmet af brugeren. Hjælperne har derfor ikke nogen overenskomst eller generelle regler at forholde sig til, kun de personlige ønsker som brugeren formulerer. Denne rollefordeling medfører specifikke problemer i relationen mellem bruger og hjælper. Problematikkerne er delvist bragt frem i lyset i Eva Munk-Madsens hjælperundersøgelse om ” Handicaphjælperes arbejdsmiljø” 2007. Jeg hælder dog mere til et fokus på de mere positive aspekter ved jobbet, fordi det er en mere konstruktiv tilgang mht. de nye udfordringer på feltet, rekruttering og fastholdelse af hjælperne.
Jeg forestiller mig at undersøgelsen af handicaphjælperne skal baseres på kvalitative interview, idet feltet er relativt uudforsket på dansk grund. Således eksisterer der, udover ovennævnte undersøgelse, ”Hjælpeordningen – en brugerundersøgelse” udgivet af Videnscenter for bevægelseshandicap, samt rapporten ”Brugerstyret Personlig Assistance” om organiseringen af hjælpen i Norge og Sverige. Sidstnævnte er udfærdiget i samarbejde med Servicestyrelsen, Handicapenheden og har inspireret lovændringen. I Norge og Sverige er de tilsyneladende lidt længere fremme mht. til forskningen i omsorg og arbejdsmiljø, så det er en mulig inspirationskilde.
Jeg håber at nogen fatter interesse for emnet og har lyst til at mødes og diskutere det. Da jeg har læst på Aalborg Universitet, er jeg tilhænger af gruppearbejde og erfaringen siger mig, at to hoveder tænker bedre og hurtigere end et! At jeg har læst i Aalborg skulle, så vidt jeg er informeret, ikke være nogen hindring for et samarbejde med KU’ere eller Ruc’ere. Om mig selv kan jeg fortælle, at jeg er 31 år gammel og bosat i Kbh. Jeg har haft en lille pause fra sociologistudiet, hvor jeg blandt andet har underholdt mig selv som handicaphjælper. Jeg håber på at kunne gå i gang med specialet hurtigst muligt, så lad endelig høre hvis samarbejdet har interesse. Kontakt mig, Louise, på louisespec@gmail.com eller her
For øjeblikket sker der flere ting på handicapområdet, der er bl.a. vedtaget en lovændring som træder i kraft fra d. 1. januar 2009 (servicelovens § 96). Denne lov medfører at flere handicappede/brugere kan få en hjælperordning, dvs. en personlig hjælper i hjemmet. Heraf følger, at det bliver af endnu større vigtighed at kunne fastholde og rekruttere handicaphjælpere. Derfor kunne jeg forestille mig at specialet undersøger hvilke motiver handicaphjælperne har for at blive handicaphjælpere og hvilke værdier der findes i jobbet som hjælper. Handicaphjælpere er ofte ufaglærte og mange brugere foretrækker hjælpere uden erfaring, da disse ikke har ”dårlige” vaner / indlærte metoder. I den forbindelse kunne det være interessant at undersøge hvad handicaphjælperne mener, karakteriserer en god eller en ”professionel” hjælper, deres arbejdsidentitet, herunder hvilke omsorgsidealer der gør sig gældende i bruger-hjælperrelationen. Handicaphjælpere varetager mange af de samme funktioner som hjemmehjælpere eller ledsagere, men handicaphjælperen bidrager ofte med mere end den praktiske hjælp, fordi de kommer meget tæt på og tilbringer meget tid (ofte 12-24 timers vagter) sammen med den person de arbejder for og hjælper.
Emnet ligger ikke fast og er selvfølgelig til diskussion. Alternativt kunne man fokusere på det ulige magtforhold mellem den handicappede og hjælperen. Som det er nu, har den handicappede/brugeren både arbejdsgiver- og arbejdslederansvaret, eftersom hjælperen er ansat privat i hjemmet af brugeren. Hjælperne har derfor ikke nogen overenskomst eller generelle regler at forholde sig til, kun de personlige ønsker som brugeren formulerer. Denne rollefordeling medfører specifikke problemer i relationen mellem bruger og hjælper. Problematikkerne er delvist bragt frem i lyset i Eva Munk-Madsens hjælperundersøgelse om ” Handicaphjælperes arbejdsmiljø” 2007. Jeg hælder dog mere til et fokus på de mere positive aspekter ved jobbet, fordi det er en mere konstruktiv tilgang mht. de nye udfordringer på feltet, rekruttering og fastholdelse af hjælperne.
Jeg forestiller mig at undersøgelsen af handicaphjælperne skal baseres på kvalitative interview, idet feltet er relativt uudforsket på dansk grund. Således eksisterer der, udover ovennævnte undersøgelse, ”Hjælpeordningen – en brugerundersøgelse” udgivet af Videnscenter for bevægelseshandicap, samt rapporten ”Brugerstyret Personlig Assistance” om organiseringen af hjælpen i Norge og Sverige. Sidstnævnte er udfærdiget i samarbejde med Servicestyrelsen, Handicapenheden og har inspireret lovændringen. I Norge og Sverige er de tilsyneladende lidt længere fremme mht. til forskningen i omsorg og arbejdsmiljø, så det er en mulig inspirationskilde.
Jeg håber at nogen fatter interesse for emnet og har lyst til at mødes og diskutere det. Da jeg har læst på Aalborg Universitet, er jeg tilhænger af gruppearbejde og erfaringen siger mig, at to hoveder tænker bedre og hurtigere end et! At jeg har læst i Aalborg skulle, så vidt jeg er informeret, ikke være nogen hindring for et samarbejde med KU’ere eller Ruc’ere. Om mig selv kan jeg fortælle, at jeg er 31 år gammel og bosat i Kbh. Jeg har haft en lille pause fra sociologistudiet, hvor jeg blandt andet har underholdt mig selv som handicaphjælper. Jeg håber på at kunne gå i gang med specialet hurtigst muligt, så lad endelig høre hvis samarbejdet har interesse. Kontakt mig, Louise, på louisespec@gmail.com eller her
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension