Jeg har i forbindelse med mit speciale lavet en kvalitativ undersøgelse af kvindelige akademikeres begrundelser for fravalg af mammografiscreening.

Det viser sig at mange af disse kvinder skelner skarpt mellem to typer af begrundelser for deres fravalg:

1) Rationelle. Dem de anser som værende rationelle, gyldige begrundelser. Dette kan være begrundelser, der har hold i kritiske videnskabelige undersøgelser af mammografiscreening, dvs. fakta i obejktiv forstand.

2) Irrationelle. Dem, der anser som værende irrationelle, mere eller mindre illegale begrundelser. Det kan være begrundelser, der har hold i kvindens personlige og fælelsesmæssige erfaringsgrundlag med screeninger og andre sundhedsundersøgelser.

Min hypotese var at akademikere i høj grad baserer deres fravalg på videnskabelige "funderede" argumenter, hvilke også findes mod mammografiscreening. For de kvinder jeg har interviewet er det dog særligt 2) der har haft betydning for deres fravlag, hvilket jo er meget interessant, fordi dette gør at kvinderne jo faktisk har dårlig samvittighed over deres fravalg.

Jeg har prøvet at finde en begrebsdefinion, der kunne passe for denne form for "rationalitet", der bliver bragt på bane i interviewene. Er der nogle af jer, der har et forslag?

Jeg vil stille endnu et modspørgsmål: hvorfor overhovedet snakke om rationalitet og irrationalitet?

I mit univers handler og tænker mennesker [i]altid[/i] med rationaler. De har grunde til at gøre som de gør. Nogen gange er de ikke bevidste om deres grunde, og nogen gange stemmer der grunde ikke særligt godt med hvad vi ellers ved. Men det gør dem ikke "irrationelle". De passer med personens øvrige forestilling om verdens indretning.

Dit skel lader mere til at hælde mod (1) henvisning til videnskabelige undersøgelser, og (2) personlige fornemmelser.

Distinktionen skal stadig ses som en smule overlappende, da (2) godt kan have baggrund i en ubevidst hukommelse af videnskabelige bekræftelser, der blot ikke kan expliciteres af person pt.

Er bud kunne være Alfred Schutz (Hverdagslivets sociologi, fx siderne 104f og 52f), der diskuterer rationalitet indgående og hvordan denne er relateret til virkelighedens forskellige relevanssystemer/commen-sense-konstruktioner.

Pointe kunne dermed være, at kvinderne normalt befinder sig i en commen-sense virkelighed, der sætter livets angst og tvivl i parentes (det som han benævner den naturlige indstilling). Hermed holdes de videnskabelige rationelle/objektive argumenter stangen. Pointen er, at kvinderne for at dæmme op for den fundamentale angst (som Schutz antager er livets ur-erfaring) gør det, der er rationelt ud fra ens commen-sense konstruktion (dette løser for så vidt også delvist spørgsmålet om det de gør er irrationelt eller ej - rationalitet må nemlig forstås som relativ ift. den specifikke commen-sense konstruktion).

Dit empiriske argument kunne således være noget i retning af, at kvinderne på paradoksal vis er bekendte med de "rationelle" argumenter, men fastholder commen-sense konstruktionens tryghedsskabende rammer. Det er vigtigere for dem at opretholde en fornemmelse af at være i kontrol, at beherske deres eget liv, end at lade deres commen-sense konstruktion ryste af videnskabens objektive argumenter.

Det er ikke sikkert at du har lyset til at købe de konstruktivistiske implikationer der er af en sådan schutzsk socialfænomenologi, men håber det alligevel kan bruges.

/Lasse

Hej,

Blot til orientering. Økonomerne har en minimal-definition på rationalitet, som nogle gange er godt at tænke andre definitioner op mod. Den er:

[i]At handle rationelt er at handle i overensstemmelse med ens præferencer.[/i]

Den minder faktisk lidt om Maltes "univers" (som jeg deler); folk har typisk et motiv eller et rationale for at vælge det, de nu engang gør. I forhold til din analyse - og som Liebst nydeligt uddyber - er det vel i en eller anden forstand ganske fornuftigt hellere at holde fast i trygge "følelsesmæssige" overbevisninger. At handle på ens følelser er vel i den forstand ofte meget rationelt!

Pointen er vel, at kvindernes argument 2) [i]ikke[/i] er irrationelle, men i en eller anden forstand værdirationelle eller - bredere - funderede i traditionelle ("common sense") forestillinger. Her trækker jeg på Webers typologi for grunde til social handlen. Det er i virkeligheden nok der, du skal lede. Den er i hvert fald utrolig oplysende.

Ellers lyder det som et spændende projekt!

mvh Kristian