Sociologiske teorier om planlægning
Hej allesammen
Jeg arbejder pt. på en opgave på kandidatuddannelsen i virksomhedskommunikation. Jeg skriver om modeller til planlægning af kommunikation, og min foreløbige problemformulering er denne: "Med udgangspunkt i en række planlægningsmodeller udarbejdet til planlægning af virksomheders kommunikation (modeller af Joep Cornelissen, Cees Van Riel og Sherry Ferguson), ønsker jeg at diskutere og vurdere styrker og svagheder i disse præskriptive analyseværktøjer. Hvordan adskiller de sig fra hinanden og hvilke implikationer har det for deres anvendelsesmuligheder? Herudover ønsker jeg at diskutere modellerne og forholde mig kritisk til dem."
Okay - det var en længere smøre. Det jeg ville spørge om var, om der er nogen, der kender til nogle sociologer (eller sociologiske/filosofiske tænkere), der har gjort sig nogle tanker om planlægning i generel/overordnet (og teoretisk) forstand? Da jeg gerne ville skrive en opgave, der rangerer højt (eller så højt den kan) på Blooms taksonomi, ville jeg gerne give den en videnskabsteretisk tyngde. Derfor: hvad kan man kalde tankegangen bag disse præskriptive og ofte statiske analyseværktøjer? Er den socialkonstruktivistisk? Positivistisk??? Eller er jeg ude hvor jeg ikke kan bunde? ;0)
Jeg arbejder pt. på en opgave på kandidatuddannelsen i virksomhedskommunikation. Jeg skriver om modeller til planlægning af kommunikation, og min foreløbige problemformulering er denne: "Med udgangspunkt i en række planlægningsmodeller udarbejdet til planlægning af virksomheders kommunikation (modeller af Joep Cornelissen, Cees Van Riel og Sherry Ferguson), ønsker jeg at diskutere og vurdere styrker og svagheder i disse præskriptive analyseværktøjer. Hvordan adskiller de sig fra hinanden og hvilke implikationer har det for deres anvendelsesmuligheder? Herudover ønsker jeg at diskutere modellerne og forholde mig kritisk til dem."
Okay - det var en længere smøre. Det jeg ville spørge om var, om der er nogen, der kender til nogle sociologer (eller sociologiske/filosofiske tænkere), der har gjort sig nogle tanker om planlægning i generel/overordnet (og teoretisk) forstand? Da jeg gerne ville skrive en opgave, der rangerer højt (eller så højt den kan) på Blooms taksonomi, ville jeg gerne give den en videnskabsteretisk tyngde. Derfor: hvad kan man kalde tankegangen bag disse præskriptive og ofte statiske analyseværktøjer? Er den socialkonstruktivistisk? Positivistisk??? Eller er jeg ude hvor jeg ikke kan bunde? ;0)
Hej
lyder som et spændende projekt :)
Prøv i bibliotek.dk at søge på: organistaion? psykologi? og organisation? sociologi?
Der findes et hav af forskellige teorier der handler om arbejde og organisation.
Det du skal gøre for at gennemskue hvor en tekst befinder sig i forhold til videnskabsteori, så kig fx på dens opfattelse af hvor i organisationen man kan sætte ind med planlægning og hvordan. Er det fx en tekst der er indenfor den kritisk teoretiske skole vil den typisk fokusere på medarbejdernes trivsel, på konsekvenser på medarbejderne af den magtudøvelse der sker.
Er det en diskursorienteret tekst taler den om diskurserne som styrende for handling og vil derfor lægge op til at man fokuserer på dette område ved planlægning og organisering. Osv osv.
Altså prøv at se på hvordan teksten forholder sig til individer, arbejde og til samfundet fx. Hvordan adskiller dine tekster sig?
Du kan også tage fat i fx en som Latour der mener at det er helt håbløst at adskille teori og empiri, og at det ikke giver mening at inddrage ex Samfundet, Strukturer osv som forklaringer.
Du er velkommen til at skrive dine tanker om teksternes placeringer her og så vil jeg gerne se om jeg kan hjælpe dig videre :)
Forresten så er det også altid en stor hjælp at se på hvem forfatterne trækker på - hvem henviser de til?
God arbejdslyst
lyder som et spændende projekt :)
Prøv i bibliotek.dk at søge på: organistaion? psykologi? og organisation? sociologi?
Der findes et hav af forskellige teorier der handler om arbejde og organisation.
Det du skal gøre for at gennemskue hvor en tekst befinder sig i forhold til videnskabsteori, så kig fx på dens opfattelse af hvor i organisationen man kan sætte ind med planlægning og hvordan. Er det fx en tekst der er indenfor den kritisk teoretiske skole vil den typisk fokusere på medarbejdernes trivsel, på konsekvenser på medarbejderne af den magtudøvelse der sker.
Er det en diskursorienteret tekst taler den om diskurserne som styrende for handling og vil derfor lægge op til at man fokuserer på dette område ved planlægning og organisering. Osv osv.
Altså prøv at se på hvordan teksten forholder sig til individer, arbejde og til samfundet fx. Hvordan adskiller dine tekster sig?
Du kan også tage fat i fx en som Latour der mener at det er helt håbløst at adskille teori og empiri, og at det ikke giver mening at inddrage ex Samfundet, Strukturer osv som forklaringer.
Du er velkommen til at skrive dine tanker om teksternes placeringer her og så vil jeg gerne se om jeg kan hjælpe dig videre :)
Forresten så er det også altid en stor hjælp at se på hvem forfatterne trækker på - hvem henviser de til?
God arbejdslyst
Jeg vil foreslå, at du begynder med at afklare, hvad du mener med `styrker og svagheder`... samt hvilket grundlag du vil have for din kritik og diskussion.
Til Julieogmolly: Uanset Latour, akn man selvfølgelig analytisk adskille teori og empiri; men en teori uden empirisk grundlag er tomsnak, og empiri uden et empirisk sigte er blind. Det er elementær Kant.
Det lyder også mystisk, at struktur ikke giver mening. I så fald: skal den financielle krise bortforklares som udtryk for enkelte spekulanters umoral? Det lyder som en mystisk alliance mellem Latour og Bush.
Til Julieogmolly: Uanset Latour, akn man selvfølgelig analytisk adskille teori og empiri; men en teori uden empirisk grundlag er tomsnak, og empiri uden et empirisk sigte er blind. Det er elementær Kant.
Det lyder også mystisk, at struktur ikke giver mening. I så fald: skal den financielle krise bortforklares som udtryk for enkelte spekulanters umoral? Det lyder som en mystisk alliance mellem Latour og Bush.
Hej sørland
Tak for din kommentar. Jeg er absolut ikk Latour ekspert men sidder med hans ideér lige nu. Som jeg forstår det er det netop en vægtig pointe hos ham, at man ikke kan adskille teori og empiri - man skal gå til det man vil undersøge og helt undgå at pådutte det udefrakommende teoretiske konstruktioner/forklaringsmodeller i stil med: Strukturen, Samfundet, Globaliseringen osv. Som han siger; hvis man behøver noget udefra til at forklare dte man sidder med, så er det fordi ens egne beskrivelser af det undersøgte ikke er præcise nok.
Men, igen, det kan godt være jeg misforstår ham?
I eksemplet med finanskrisen vil jeg tro han mener at det skal undersøges `som sig selv` - se på hvem og hvad der er med i det her, hvilke alliancer der indgåas mellem mennesker/ting. At lave en forklaring der kun kan forklare den her ene `hybrid` - det er i øvrigt præcis sådan noget som en finanskrise han ville under søge :)
Og så er han vist en hel del mere til venstre for midten end omtallte hr. Bush ;)
Tak for din kommentar. Jeg er absolut ikk Latour ekspert men sidder med hans ideér lige nu. Som jeg forstår det er det netop en vægtig pointe hos ham, at man ikke kan adskille teori og empiri - man skal gå til det man vil undersøge og helt undgå at pådutte det udefrakommende teoretiske konstruktioner/forklaringsmodeller i stil med: Strukturen, Samfundet, Globaliseringen osv. Som han siger; hvis man behøver noget udefra til at forklare dte man sidder med, så er det fordi ens egne beskrivelser af det undersøgte ikke er præcise nok.
Men, igen, det kan godt være jeg misforstår ham?
I eksemplet med finanskrisen vil jeg tro han mener at det skal undersøges `som sig selv` - se på hvem og hvad der er med i det her, hvilke alliancer der indgåas mellem mennesker/ting. At lave en forklaring der kun kan forklare den her ene `hybrid` - det er i øvrigt præcis sådan noget som en finanskrise han ville under søge :)
Og så er han vist en hel del mere til venstre for midten end omtallte hr. Bush ;)
Hej sørland
Tak for din kommentar. Jeg er absolut ikk Latour ekspert men sidder med hans ideér lige nu. Som jeg forstår det er det netop en vægtig pointe hos ham, at man ikke kan adskille teori og empiri - man skal gå til det man vil undersøge og helt undgå at pådutte det udefrakommende teoretiske konstruktioner/forklaringsmodeller i stil med: Strukturen, Samfundet, Globaliseringen osv. Som han siger; hvis man behøver noget udefra til at forklare dte man sidder med, så er det fordi ens egne beskrivelser af det undersøgte ikke er præcise nok.
Men, igen, det kan godt være jeg misforstår ham?
I eksemplet med finanskrisen vil jeg tro han mener at det skal undersøges `som sig selv` - se på hvem og hvad der er med i det her, hvilke alliancer der indgåas mellem mennesker/ting. At lave en forklaring der kun kan forklare den her ene `hybrid` - det er i øvrigt præcis sådan noget som en finanskrise han ville under søge :)
Og så er han vist en hel del mere til venstre for midten end omtallte hr. Bush ;)
Tak for din kommentar. Jeg er absolut ikk Latour ekspert men sidder med hans ideér lige nu. Som jeg forstår det er det netop en vægtig pointe hos ham, at man ikke kan adskille teori og empiri - man skal gå til det man vil undersøge og helt undgå at pådutte det udefrakommende teoretiske konstruktioner/forklaringsmodeller i stil med: Strukturen, Samfundet, Globaliseringen osv. Som han siger; hvis man behøver noget udefra til at forklare dte man sidder med, så er det fordi ens egne beskrivelser af det undersøgte ikke er præcise nok.
Men, igen, det kan godt være jeg misforstår ham?
I eksemplet med finanskrisen vil jeg tro han mener at det skal undersøges `som sig selv` - se på hvem og hvad der er med i det her, hvilke alliancer der indgåas mellem mennesker/ting. At lave en forklaring der kun kan forklare den her ene `hybrid` - det er i øvrigt præcis sådan noget som en finanskrise han ville under søge :)
Og så er han vist en hel del mere til venstre for midten end omtallte hr. Bush ;)
Hej julieogmolly.
Jeg er heller ikke ekspert på Latour. Men jeg er ikke overbevist om at din fremstilling af ham holder. Han er ganske vist anti-teoretiker, men der ligger implicitte teorier i hans aktør-netværks-teori. Den har nogle spændende momenter, som inddragelsen af social semiotik; men den er også problematisk på nogle punkter. Den rummer for eksempel intet magtbegreb, ikke strukturelt bestemmende relationer mellem netværk, og ingen etisk eller kritisk dimension.
Opgiver man strukturbegrebet svarer det til at se murstene men ikke huset; det har den gode Bruno forsøgt at besvare, men han overbeviser ikke mig. Det er temmelig banalt at teorier ikke skal hypostateres; men vi har behov for teorier til at diskutere og forbinde de mange forskelligartede observationer.
Uanset hvor Latour erklærer sig partipolitisk, er hans tilgang/teori kritiseret for at være management-orienteret; og det har sine gode grunde. Hvad vil det sige, at finanskrisen skal undersøges som `sig selv`? Det lyder essentialistisk og begrebsrealistisk. (og sådan tror jeg ikke Latur ville udtrykke det) Var det bare et netværk af aktører og computere som tilfældigvis spillede sammen? Var der ikke økonomiske magtstrukturer, der spillede ind? Ud fra en aktørnetværksteori er det svært at stille systemet og aktørerne til politisk og etisk ansvar. Tankegangen virker ultraliberalistisk på mig.
Jeg er heller ikke ekspert på Latour. Men jeg er ikke overbevist om at din fremstilling af ham holder. Han er ganske vist anti-teoretiker, men der ligger implicitte teorier i hans aktør-netværks-teori. Den har nogle spændende momenter, som inddragelsen af social semiotik; men den er også problematisk på nogle punkter. Den rummer for eksempel intet magtbegreb, ikke strukturelt bestemmende relationer mellem netværk, og ingen etisk eller kritisk dimension.
Opgiver man strukturbegrebet svarer det til at se murstene men ikke huset; det har den gode Bruno forsøgt at besvare, men han overbeviser ikke mig. Det er temmelig banalt at teorier ikke skal hypostateres; men vi har behov for teorier til at diskutere og forbinde de mange forskelligartede observationer.
Uanset hvor Latour erklærer sig partipolitisk, er hans tilgang/teori kritiseret for at være management-orienteret; og det har sine gode grunde. Hvad vil det sige, at finanskrisen skal undersøges som `sig selv`? Det lyder essentialistisk og begrebsrealistisk. (og sådan tror jeg ikke Latur ville udtrykke det) Var det bare et netværk af aktører og computere som tilfældigvis spillede sammen? Var der ikke økonomiske magtstrukturer, der spillede ind? Ud fra en aktørnetværksteori er det svært at stille systemet og aktørerne til politisk og etisk ansvar. Tankegangen virker ultraliberalistisk på mig.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension