Sociale strukturer vs. sociale konstrukte
Kære alle
Er der nogen, som kan forklare en stud.ling.merc. i tysk og kommunikation forskellen på "sociale strukturer" og "sociale konstruktioner". Jeg sidder med det tyske ord "Sozialkonstrukte" og vil egentlig helst oversætte det med sociale strukturer, men er ikke sikker på at det er tilladeligt?
Har prøvet at slå det op i "Leksikon i Sociologi" men er blevet mere forvirret
Kender I i øvrigt et bedre opslagsværk på dansk?
På forhånd mange tak.
Kamilla
Er der nogen, som kan forklare en stud.ling.merc. i tysk og kommunikation forskellen på "sociale strukturer" og "sociale konstruktioner". Jeg sidder med det tyske ord "Sozialkonstrukte" og vil egentlig helst oversætte det med sociale strukturer, men er ikke sikker på at det er tilladeligt?
Har prøvet at slå det op i "Leksikon i Sociologi" men er blevet mere forvirret
Kender I i øvrigt et bedre opslagsværk på dansk?
På forhånd mange tak.
Kamilla
Hej,
Kan godt se, at du er kommet på lidt af en opgave ;)
Begge begreber er tilpas vage til, at de overlapper hinandens semantiske felter på nogle punkter (dette afhænger imidlertid af, hvilket teoretisk perspektiv, man lægger på det to ord). Jeg vil dog passe på med at oversætte "sociale strukturer" med "sociale konstruktioner". Uden at have meget kendskab til tysk ville jeg umiddelbart oversætte det til dansk med "sociale konstruktioner" (nu kender jeg imidlertid ikke den sammenhæng, hvori ordet optræder).
Anyway, til benet:
Sociale konstruktioner lægger sig, efter min mening, op ad den måde menneskene konstruerer deres hverdag på rent begrebsligt til at forstå og analysere hverdagslige ting. Den sociale konstruktion bliver på den måde en ramme for "mulig" tænkning og refleksion, hvori virkeligheden altid (næsten da) skal passe ind i en af de givne kategorier. Pointen er altså, at konstruktionen virker! Folk, og nu kommer det, strukturerer deres hverdag ud fra disse sociale konstruktioner mere eller mindre bevidst (nok mest ubevidst, endsige førbevidst, hvis man skal følge en del sociologer med substans). En social konstruktion kan på den måde forstås som en social struktur.
Strukturer (derimod - hvis det er "derimod") er lidt mere faste end konstruktionerne, men ifølge en sociolog som fx Pierre Bourdieu, hænger den sociale konstruktion af virkeligheden og de sociale strukturer meget nært sammen (to sider af samme sag). Imidlertid er den økonomiske sfære også en del af den sociale struktur, ligesom uddannelsessfæren er det. På den måde er strukturbegrebet mere gennemgribende (men kan sagtens forestilles at have virkning ned i de hverdagslige konstruktioner af virkeligheden, og dermed menneskes selvopfattelse og sociale virke).
Nå, nu fik jeg lige fyret lidt ned og synes blot, at dit spørgsmål nu står endnu mere åbent. Det er rent faktisk et ret interessant spørgsmål (har aldrig rigtig tænkt over det). Håber du kunne bruge lidt af ovenstående.
Mvh. Kristian
Kan godt se, at du er kommet på lidt af en opgave ;)
Begge begreber er tilpas vage til, at de overlapper hinandens semantiske felter på nogle punkter (dette afhænger imidlertid af, hvilket teoretisk perspektiv, man lægger på det to ord). Jeg vil dog passe på med at oversætte "sociale strukturer" med "sociale konstruktioner". Uden at have meget kendskab til tysk ville jeg umiddelbart oversætte det til dansk med "sociale konstruktioner" (nu kender jeg imidlertid ikke den sammenhæng, hvori ordet optræder).
Anyway, til benet:
Sociale konstruktioner lægger sig, efter min mening, op ad den måde menneskene konstruerer deres hverdag på rent begrebsligt til at forstå og analysere hverdagslige ting. Den sociale konstruktion bliver på den måde en ramme for "mulig" tænkning og refleksion, hvori virkeligheden altid (næsten da) skal passe ind i en af de givne kategorier. Pointen er altså, at konstruktionen virker! Folk, og nu kommer det, strukturerer deres hverdag ud fra disse sociale konstruktioner mere eller mindre bevidst (nok mest ubevidst, endsige førbevidst, hvis man skal følge en del sociologer med substans). En social konstruktion kan på den måde forstås som en social struktur.
Strukturer (derimod - hvis det er "derimod") er lidt mere faste end konstruktionerne, men ifølge en sociolog som fx Pierre Bourdieu, hænger den sociale konstruktion af virkeligheden og de sociale strukturer meget nært sammen (to sider af samme sag). Imidlertid er den økonomiske sfære også en del af den sociale struktur, ligesom uddannelsessfæren er det. På den måde er strukturbegrebet mere gennemgribende (men kan sagtens forestilles at have virkning ned i de hverdagslige konstruktioner af virkeligheden, og dermed menneskes selvopfattelse og sociale virke).
Nå, nu fik jeg lige fyret lidt ned og synes blot, at dit spørgsmål nu står endnu mere åbent. Det er rent faktisk et ret interessant spørgsmål (har aldrig rigtig tænkt over det). Håber du kunne bruge lidt af ovenstående.
Mvh. Kristian
Hej Kristian
Mange tak for dit lange svar. Det er typisk mig at stille de lidt skæve spørgsmål. Og lige nu spørger jeg mig selv, hvorfor jeg altid skal rode mig ud i disse detaljer. Nå, det er nok fordi jeg synes, at det er interessant at gøre mig disse tanker. Vender tilbage, hvis jeg igen bliver i tvivl.
Mange hilnser
Kamilla
Mange tak for dit lange svar. Det er typisk mig at stille de lidt skæve spørgsmål. Og lige nu spørger jeg mig selv, hvorfor jeg altid skal rode mig ud i disse detaljer. Nå, det er nok fordi jeg synes, at det er interessant at gøre mig disse tanker. Vender tilbage, hvis jeg igen bliver i tvivl.
Mange hilnser
Kamilla
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension