Jeg har valgt at bassis sociologerne er Giddens og Beck, men derefter er jeg lidt på bar bund.

Hej Lea.

For det første er funktionsbegrebet i sociologien knyttet til institutioner, ikke til individer. Tænker du på hvordan teknikkerne påvirker deltagerne eller på, hvordan tilknytningen til Scientology som organisation påvirker samfundet?
For det andet må du skelne mellem scientologys påståede og faktiske virkninger; tilsigte og utilsigtede.
For det tredje er Scientologys interne materiale klassificeret; man får kun adgang efter kvalifikation når man har betalt gebyret.

Der findes en del sociologiske analyser af Scientology, men mange er noget forældede. Se f.eks. på Roy Wallis bog fra 1977.

Scientology er kontroversiel. Bl.a. oplevede Wallis personforsølgelse. Dorte Refslunds fremstilling virker noget tendentiøs. Måske fordi hun var på VIP besøg i deres center med den helt store charmeoffensiv og besøg af John Travolta.

Du har fat i noget vigtigt. Scientologys teknik passer nemlig godt sammen med individualiseringen i det senmoderne samfund; ønsket om at blive overmenneske som kan blive pandeterministisk. For eksempel mentalt sikre en fri parkeringsplads.

De tilsigtede og utilsigtede virkninger er velkendte i sociology - for eksempel fra Weber og Merton. De tilsigtede er dem, som Scientology hævder teknikken giver og som får kunderne til at komme ind. Men der er også nogle bivirkninger, som Scientology ikke lægger på bordet og som kunderne ikke kan forudse og sikkert heller ikke ønsker.

Scientology hævder at være videnskab, uden åben kontrol og dokumentation, højere matematik uden nogen formler, religion uden noget gudsbegreb. Alt har en anden betydning - undtagen pengene.

Scientology har pandeterminisme som mål; at man mentalt kan styre den verden, vi lever i. Weber var rationalist og banebrydende for det moderne projekt, men han passer absolut ikke til det postmoderne eller scientology.