Samfund - individ og muslimske friskoler

Skrevet d. 20.10.2009 af A_h_nielsen

Hej!

Jeg skal i gang med at skrive en bachelor som tænkes at tage sit teoretiske udgangspunkt i en pædagogisk antropologisk vinkel med fokus på hvorfor mennesker udvikler sig forskelligt i kraft af samfundet og i forlængelse heraf, samfundets betydning for individet.
Er blevet anbefalet Durkheim og Tönnies og deres syn på samfund-individ, men vil høre om I derude kender nogle teoretikere der kunne bruges yderligere eller istedet for?

Det empiriske i bacheloren bliver fokus på religiøse friskoler og, mere specifikt, samfundsfagsundervisningen i Den Muslimske Arabiske Skole og en kristen friskole og begrebet ikke-sekulær samfundsfagsundervisning for at se hvordan en samfundsopfattelse præget af religion manifesterer sig i samfundsfagsundervisningen (og evt. andre fag) og i eleverne. Observationen har til formål at finde ud af, hvilken betydning dette har for elevernes lyst og evne til at blive deltagende, kompetente medborgere i det danske samfund - jvf friskoleloven paragraf 2 - "Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Vil utroligt gerne høre hvilke ideer I ser ifht teoretikere og i fht til det empiriske, da jeg umiddelbart synes det kan være problematisk at påvise dele af min problemstilling..

På forhånd tak

mvh anders

Skrevet d. 28.10.2009 af Morij

Først er det måske værd at kaste et lille blik på hele idéen omkring "sekularisering" langt de fleste sociologer der beskæftiger sig med dette mener nemlig ikke at sekularisering finder sted. Har kan Stark og Bainbridge og deres teori kaldes "The supply-side model" anbefales.

En bog der kunne anbefales er "Contentious Curricula" skrevet af Amy J. Binder. Det er et case-studie omkring pensum på skoler i USA. Den er komparativ og kigger på forskelle og ligheder mellem afro-amerikanere og kristne-Intelligent Design-tilhængere. Hvorfor spiller det en rolle for de to grupper at få indflydelse på undervisningen og hvilken rolle spiller det?

Er hvad jeg lige kunne komme i tanke om

Hilsen Morij

Skrevet d. 02.11.2009 af A_h_nielsen

Takker! Lyder interessant.

mvh anders

Skrevet d. 03.11.2009 af Sørland

For det første:
Durkheim og Töennies klassiske teorier handler om hele samfundets integration. Disse teorier vil ikke direkte vise til muslimske friskoler. Durkheims religionsbegreb er ikke konfessionelt; religionen udtrykker den sociale bevidsthed og er derfor ikke partikulær eller sekterisk.

For det andet:
Religionssociologer har i årevist påpeget, at sekularisering ikke er endimensional, og at sekularisering af samfundsinstitutioner ikke automatisk medfører personlig afvisning af religion.
Stark og Bainbridges teori er lanceret som alternativ til en endimensional sekulariseringstese, som meget få støtter. Men deres alternativ er også meget kritiseret. I forbindelse med opgaven om muslimske friskoler passer den meget dårligt ind, fordi teorien bygger på individuers optimering af deres personlige interesser. Men friskolerne bygger på en kollektiv kultur, som forældrene er knyttet til og som de vil videreføre til deres børn. Det vil være sociologisk helt misforstået at bruge rational choice lige netop til det problem.
Der er mange alternativer - se for eksempel på danske religionssociologers bidrag.

Skrevet d. 04.11.2009 af KristianKarlson

Hej Sørland,

Kan du uddybe, hvofor "Det vil være sociologisk helt misforstået at bruge rational choice lige netop til det problem," som du skriver ovenfor. Kan kulturelle individer ikke være fornuftige? Forældre handler vel i overensstemmelse med deres præferencer for deres børns uddannelse - det er minimaldefinitionen på at være rationel (hos økonomerne).Jeg spørger bare, da jeg ofte hører en kritik af rational choice teorier ud fra et "kultur"-argument eller "socialiserings"-argument (modsat fx Sens mere substantielle kritik af economic man som "rational fool").

Nu er der selvfølgelig flere varianter af rational choice teori, så jeg håber ikke, at mit spørgsmål er for vagt.

mvh Kristian

Skrevet d. 05.11.2009 af Sørland

Som du ved, bygger rational choice på individuelle aktørers rationelt kalkulerede optimering af deres interesser. I forbindelse med den enkelte forældres valg af skole kunne der være tale om en kalkule af fortrin og ulemper ved forskellige skoleformer. Man kan tænke en situation, hvor forældrene skal vælge mellem kommuneskole eller friskole, og dernæst vælge mellem forskellige friskoler ud fra deres priser og fordele. Men valget af religiøs friskole har et andet præg. Vender vi tilbage til gode gamle Weber, er det præget af værdirationalitet snarere end af formålsrationalitet.
Rational choice teorien er efter min mening begrænset til et temmelig specifikt univers af problemstillinger, som er bestemt af individuelle valg uden interaktionseffekt, hvor det er muligt at specificere præferencer og omkostninger. Becker, Coleman og andres forsøg på at anvende teorien universelt til også ægteskabsmarkedet og det religiøse marked holder hverken empirisk eller teoretisk. Det sidste er blandt andet illustreret med simulationsmodeller, som kan demonstrere, hvad rational choice præmisserne medfører i et simuleret socialt univers.

Skrevet d. 05.11.2009 af Sørland

I forbindelse med religion har Stark og Iannaccone m.fl. forsøgt at bruge Rational Choice til at forklare sekularisering i Europa overfor religiøs stabilitet i USA. Det er kritiseret af blandt andet Steve Bruce - på et grundlag, der kan diskuteres. Vigtigere er Jim Spickards påvisning med simulationsmodeller af at teorien medfører andre konsekvenser end påstået. Jeg kan ikke huske referencen, men den må kunne findes via Spickards hjemmeside.

Skrevet d. 05.11.2009 af KristianKarlson

Hej sørland,

Jeg kender meget lidt til feltet og er overvejende enig i dine pointer om rational choice. Jeg har i den senere tid beskæftiget mig med Raymond Boudons rational choice sociologi, som finder sin inspiration hos Weber (i netop formåls- og værdirationalitetsbegreberne). Jeg ved ikke, om Boudons sociologi ville kunne informere debatten yderligere. Sikkert ikke ;)

Det er en fed pointe det med simulationsmodellerne. Meget rational choice handler jo netop om de aggregerede eller "økologiske" effekter af individuelle motiver, præferencer og handlinger. Det er i virkeligheden en mere generel måde (altså simulationsmodellerne), hvormed man kan evaluere rational choice inspirerede teorier.

mvh Kristian

Skrevet d. 05.11.2009 af Sørland

Egentlig burde vi lave en tråd til rational choice diskussionen.

Men helt overordnet er det en form for teori, der er mikro-til-makro determineret, modsat strukturelle determinationsteorier, der er makro-til-mikro-rettet. Mikro-til-makro-teori kan give mening i de særlige problemfelter, hvor de individuelkle aktører har en autonom påvirkning på strukturen. Det gælder for eksempel i valglokalet.
Men selv om vælgerne står hver for sig i stemmeboksen, er valgsituationen præget af samspil mellem de individuelle vælgere, og deres indbyrdes forveninger om udfaldet.

Skrevet d. 05.11.2009 af Sørland

Boudon er absolut ganske klog, selvom han var Bourdieus hadeobjekt ved Sorbonne.

Skrevet d. 13.11.2009 af Morij

[q=sørland]I forbindelse med religion har Stark og Iannaccone m.fl. forsøgt at bruge Rational Choice til at forklare sekularisering i Europa overfor religiøs stabilitet i USA. Det er kritiseret af blandt andet Steve Bruce - på et grundlag, der kan diskuteres.
[/q]

Blot en note:

Steve Bruce bliver af mange betegnet som sekulariseringens sidste fortalsmand. Han er ganske alene om sit projekt der, som jeg har nævnt tidligere, er blevet godt og grundigt kritiseret af Stark og Bainbridge. Også José Casanova argumentere godt for at sekularisering ikke finder sted.

Samfund - individ og muslimske friskoler

Andre læser også